Hej Annette

Min kone er desværre blottet for lidenskabelighed. Hun interesserer sig mere for mad og drikke. Og hendes søvnbehov er temmelig stort. Det er trist, når konen stort set aldrig har lyst til at røre ved dig. Aldrig stryger hun hånden kærligt/lidenskabeligt over mine baller, mave eller ben. Det gør jeg så på hende, men min lidenskab bliver aldrig gengældt. Det er derfor også mig der altid skal lægge op til seksuelt samvær. Hun lægger aldrig op til noget – aldrig. I bund og grund tror jeg sagtens at hun kunne klare sig resten af livet uden sex – men det kan jeg ikke! Jeg er en slank og pæn fyr. Min kone er noget overvægtig, men det betyder nu ikke noget. Vi har bøvlet med det og talt op ad døre og ned ad stolper om det i mindst 10 år. Det er desværre umuligt at komme helt ind bag hendes facade, og virkelig få fat i “problemets“ kerne. Hun magter ikke at tale om det, sådan for alvor. Det ender altid med, at det er så synd, det er så svært, det er så hårdt alt sammen, og 'piv-piv' jeg ved det godt.

Vi har større velfungerende børn, og hverdagen er ikke mere hektisk end gennemsnittet. Skilsmisse er ikke optimalt lige nu på grund af børnene. Til gengæld er hun helt på dupperne når vi har gæster/familie på besøg, dem vil hun meget gerne gøre glade og tilfredse. Jeg selv går ikke så meget op i hvordan andre opfatter os, jeg synes det er vigtigere at vi selv fungerer som ægtepar. Men omvendt er det er jo ikke forbudt ikke at kunne lide sin mand mere, hun skal bare turde indrømme det, og så må vi jo handle derefter. I mine øjne er det forbudt ikke at ville indrømme det over for sig selv, og over for sin mand. Sådan noget hykleri kommer der ikke noget godt ud af. Og jeg har ikke lyst til at allerede nu at 'lægge mig selv i graven' sådan rent lidenskabeligt/seksuelt. I virkeligheden har jeg – som jeg ser det – kun to alternativer; enten finde en elsker i en anden by, eller også lejlighedsvis gå til en prostitueret. De to alternativer er der så selvfølgelig ingen ægte følelser i, men det er der jo heller derhjemme. Sexolog, psykolog og samlivsterapeut er helt sikkert en dødfødt tanke. Man skal have viljen og evnen til at gå ind i det og samarbejde med dem, og det har min kone helt sikkert ikke. Det bliver interessant at høre dine kommentarer.

Den triste og frustrerede ægtemand


Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk.



Kære ægtemand!


Jeg forstår godt din frustration, og jeg må indrømme, at jeg selv har svært ved at rumme mennesker, der hele tiden påkalder sig offerrollen, som din kone jo gør. Jeg har ikke den ideelle løsning, men jeg har nogle inputs, som du måske kunne bruge til noget.

Din kone trøster sig selv med søvn og mad. Hun pakker sig ind i dyner og fedt. Det skal ikke opfattes nedladende men meget bogstaveligt. Hun er gået ind i sit beskyttelsesrum, og det vil sige, at du kan skyde med skarpt alt det, du vil. Det preller af på hende og giver hende bare endnu mere grund til at blive inde i sin tryghed.

Hun er udmærket klar over, at hun ikke slår til i din verden. At du er utilfreds. Men da hun ikke kan vinde på ord, går hun så at sige i dækning. Du får ret, og hun får fred. Din opgave består i at få hende til at kravle ud af sit beskyttelsesrum. Det er svært, fordi hun ikke længere stoler på dig og dine hensigter. Men hun skal have nogle sejre. Kan du give hende det? Kan du enten selv eller via hendes veninder vise hende vejen frem mod personlig sejr? Det, jeg tænker på, er, at hun skal opdage, at der er ting, hun stadig kan. Det kunne være alt lige fra at stå på skøjter til at ride tværs gennem USA eller til et højskoleophold. Noget, hvor hun bliver testet, og hvor hun er nødt til at klare sig. Hun skal opdage, at der findes en verden udenfor hendes osteklokke, og hvor hun kan gøre en forskel. Du kunne hjælpe hende lidt ved at rose, der hvor hun er god – med gæsterne f.eks.

Hendes selvværd er nemlig helt nede på nul. Hun er tyk, føler sig uelsket af sin mand og er en anelse livstræt. Hele verden er imod hende, og hvorfor skulle hun så have lyst til sex? Hun føler sig som en fiasko. Hun skal genopdage sig selv. Kan det lade sig gøre? Jeg ved det ikke, men jeg synes, det er synd, at du allerede har dømt terapeuterne ude. Jeg tror ikke, at hun ikke kan lide sin mand mere. Ligesom jeg heller ikke tror, at du ikke kan lide hende. Men I har ladet stå til for længe, og I trænger til at genopdage jer selv, før I kan finde hinanden igen. Og da især din kone.

Jeg vil ikke opfordre til utroskab, men hvis endelig, der var en af jer, der kunne vinde noget på den lange bane ved utroskab, så er det faktisk din kone. For en mand, der ikke har nogen bagage i forhold til hende, ville kunne åbne hendes øjne for, hvor dejlig sex kan være. Men det er alligevel et utopisk projekt, for som sagt synes jeg ikke, utroskab er en løsning i sig selv. Hvis det er noget, du selv vil forfølge, findes der jo et datingsite for gifte folk, som hedder victoriamilan.dk. Det skal dog ikke betragtes som en anbefaling.

Hvis jeg var dig, ville jeg gå på opdagelse på nettet og i bøgerne for at blive klogere på offerrollen, for også derigennem at finde ud af, hvordan din kone tænker, og hvordan du får hende ud af den rolle. Jeg synes, det er meget værd at prøve. Både fordi I har børn, men også fordi det kan lære dig noget om dig selv. Hvad er din andel i jeres dårlige ægteskab? Hvad gør du, som sender din kone i offerrollen? Du skal vende din vrede til videbegær.

Du er altid velkommen til at skrive igen. Held og lykke med udfordringen.

Annette