Hej Annette. Jeg er i vildrede, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er en ung mand på 36 år, det sidder med et åbent sår, som er ved at blive fyldt med had. Det ønsker jeg ikke, men ved bare ikke hvordan jeg stopper det.
Jeg er ved at blive skilt efter 10 års samliv, med utroskab og tilgivelser fra min side. Her for to måneder siden, ville min kone skilles, fordi hun havde et ønske om, at bo alene. Meget mod min vilje, fik hun min underskrift, og som hun sagde det gentagne gange, var det kun for en kortere periode, og så skulle vi flytte sammen igen. På det grundlag gik jeg ud og lejede en fem-værelses lejlighed, så der var plads til os og børnene. Da papirerne var skrevet under af statsamtet, viste det sig, at hun havde kørt et dobbelt liv. Hun havde en anden, og jeg blev siddende med langt ansigt.
Jeg har ikke råd til at bo her, men kan heller ikke flytte. Det er dog ikke det værste. Hun og jeg blev så for tre uger siden enige om, at prøve igen, for at se, om der var noget at bygge på. Det var efter hun var blevet røvrendt og vi havde de bedste uger i lang tid. Men, hun kørte et dobbelt liv igen. Hun skulle bruge en, der var villig til at hjælpe hende med, at være der for børnene og leje bil, så vi kunne komme rundt.
Det skete det, at hun i lørdags tog af sted til fest, og jeg hørte først fra hende næste dag kl. 15.00, hvor hun kom og ikke ville have mere med mig at gøre. For nu havde hun, som hun selv sagde, fundet en kæreste. Nu sidder jeg og er ved at revne af galskab. Har bedt hende om ikke at kontakte mig, men det er sgu lidt svært, når man har børn sammen. Og som hovedet på sømmet ville hun have mit venskab. Hvad skal jeg gøre? Jeg er både ked af det, men mest gal, og har bare lyst til at kvæle hende.
Hilsen mig
Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til anonymt heick@bt.dk.
Læs Brevkassen på Facebook »
Hej dig!
Ja, jeg kan jo sagtens forstå, du føler dig snydt og bedraget. Måske har du også været en anelse naiv, men jeg forstår godt, du er blevet forvirret over hendes signaler. Skal du være hendes ven nu? Nej, det ville nok være for meget forlangt, men du kan i hvert fald vise hende, hvordan man opfører sig ordentligt.
Jeg synes, der er tre ting, du skal gøre for dels at komme videre og dels for at få din vrede ud.
1. Du må sige til dig selv, at nu har du lært din eks at kende. Hendes luner og hendes dobbeltliv. Det må du navigere ud fra. Du må med andre ord altid forholde dig skeptisk og holde alle følelser ude, når du i fremtiden skal træffe beslutninger eller gøre noget for hende. Hun skal ikke have lov at lege med dig. Lad være at skælde hende ud eller bekrige hende (det opdager børnene lynhurtigt). Bare hold dig til fakta og til nødvendigheder: 'Børnene skal hentes. Hvor og hvornår?' så behøver du ikke have ret meget anden kommunikation med hende. Hold den gode stil. Lad dig ikke lokke af hende og råb heller ikke ad hende.
2. Brug dine venner til at få lettet på ventilen. Du skal have luft for dine frustrationer, og ofte hjælper det bare at sige det højt (eller skrive det, som du her har gjort). På et tidspunkt bliver du selv træt af at tale om hende, og så ebber vreden ud.
3. Du må aldrig ALDRIG fortælle dine børn, hvad du synes om deres mor. Hverken du eller de vinder noget på den konto. Hvis din eks vælger at sige noget dårligt om dig, så bare vid, at det vender dårligt tilbage til hende en dag. Du skal koncentrere dig om at være en god far, når du har børnene. Er du det, så vil de huske det for evigt.
Mine råd hjælper dig måske ikke lige nu i den konkrete situation, men jeg har også en fornemmelse af, at noget af din vrede allerede er aftaget...
God vind fremover. Annette
brev_tag_annette
