Hej Annette. Jeg er en ung kvinde på 18 år og jeg har en rigtig dejlig kæreste der er nogle år ældre end mig selv, men der er bare lige et problem.
Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk.
Han har stort set intet lavet i de snart 2 ½ år vi har været sammen. Det er mig der gør rent, laver mad, handler ind, vasker tøj og alle de huslige ting. Vi har boet sammen i snart 1 ½ år. Jeg har læst en masse debatter på nettet, med andre kvinder, der har samme problem. Det eneste jeg er nået frem til, er at folk svarer tilbage med, enten at gå fra ens kæreste eller begynde at lave mad til en selv og kun vaske sit eget tøj, så han er nødt til at gøre det selv. Det har jeg virkelig ikke lyst til. Tanken om at han kunne finde på, at gå fra mig, skræmmer mig enormt meget. Jeg elsker ham af hele mit hjerte, og har slet ikke lyst til at gå fra ham, da jeg ikke kan undvære ham.
Han siger tit, at han vil begynde at hjælpe mig med alle tingene, men der sker ikke noget. Nogle gange spørger han om, hvorfor jeg er så god ved ham og siger, at jeg nærmest skal begynde,
at true ham med at jeg vil gå fra ham, hvis ikke han begynder at hjælpe til. Jeg kan ikke få mig selv til, at true ham, og hver gang han spørger mig om hvorfor jeg er så god ved ham, siger jeg, at det er fordi at han elsker mig.
Jeg kan godt føle, at han tager mig lidt for givet. Det sårer mig meget ved tanken, og jeg er begyndt at tænke på hvordan livet ville være med en anden som hjalp til derhjemme, så jeg ikke skulle være udmattet næsten hver aften. Hver gang jeg tænker på det, får jeg dårlig samvittighed. Jeg ved ikke helt hvorfor, da jeg føler, at det er ham der burde have dårlig samvittighed.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre? Håber du kan hjælpe mig på vej.
Med venlig hilsen,
Den fortvivlede
Hej unge kvinde!
Godt at du skriver nu. Nu, hvor du stadig er ung. Rigtig mange kvinder kan nikke genkendende til det der, og jeg må bare sige, at jo flere år, man yder den service for sin mand, jo mere umuligt bliver det at lave om på vanerne. Når det er sagt, så er det på tide, at både du og andre kvinder forstår, at fordelingen af opgaverne i hjemmet er et fælles ansvar. Det vil sige, at det også er kvindens ansvar, når fordelingen synes uretfærdig.
Jeg er selv ordensmenneske, og jeg ordner alt det huslige herhjemme, men jeg er også meget opmærksom på, at det er mine regler, der siger, at her skal være ryddeligt og rent… og at jeg vil have det rent på MIN måde. Derfor kan jeg heller ikke bebrejde min mand, at han ikke tager ved, når det gælder rengøring, tøjvask m.m.
Til gengæld har vi ind imellem en lille opsamlende snak om, hvilke pligter vi finder rimelige, og hvor vi enten påtager os opgaven eller fralægger os ansvaret. Den snak er aldrig rigtig sjov, men den er nødvendig for vores samliv. Der kan være en række af ting, der skal ordnes, og hvor jeg så spørger min mand, hvilke af opgaverne han har lyst til at løse. Dernæst er vi nødt til at sætte en eller anden tidshorisont for, hvornår jeg kan regne med, at opgaven så er løst. Det er lidt bossy og lidt irriterende, men for min mand handler det om, at tiden let løber fra ham og han glemmer. Så i stedet for, at jeg går gennem tre måneder og bliver mere og mere skidesur, så får vi lavet en slags mundtlig kontrakt, så vi hver især ved, hvad vi har at rette os efter.
Jeg hader f.eks. at handle, så det står han for. Madlavning er heller ikke mit speciale, og jeg er heller ikke så passioneret, når det handler om at vaske bil. Så altså… vi har hver vores specialer.
Man kan også godt sige, at fordi jeg har en regel om, at hjemmet skal være 100% rent, så kan jeg ikke pålægge ham at følge den regel. Men jeg kan godt appellere til, at han ud af kærlighed til mig vil gøre sit til at lette opgaven, således at jeg ikke først skal rydde op i en masse af hans bunker, før jeg gør rent.
Det lyder muligvis nemt, men det er det selvfølgelig ikke. Blot vil jeg sige, at begge parter har et ansvar for, at tingene ikke kører af sporet. Hvis du godt kan lide, at der er rent, og hvis du godt kan lide, at tøjet bliver vasket på en speciel måde, jamen så skal du lade være med at bitche over, at du står for rengøring og vasketøj.
Du har ret i, at man ikke skal true hinanden med at gå. Det er for pjevset og rent faktisk også ret usexet. Men måske skulle I have jer en snak om, hvad for et liv, I godt kunne tænke jer. Lav en forventningsafstemning. Sammen. Fælles regler. Spor jer ind på hinanden. Det tager mange år at nå i mål, men problemet er, at så mange giver op, inden målet er nået. Og hvis man så har nået at få børn, ja så er det jo først helt galt. Dette her med at afrunde hjørner er en stor del af forholdet og ægteskabet, og det fortsætter resten af livet.
Få også en snak med din kæreste om, hvorvidt han føler sig hørt og set i jeres fælles hjem. Kunne det være, at hans ting er røget ud, og at dine ting (blomster, nips o.a.) fylder lidt rigeligt? Kunne han måske føle sig afmonteret? Prøv at nå ind til ham og få det til at køre. Jeg synes faktisk, det lyder som om, der er rigtig meget kærlighed i jeres forhold. Heldigvis.
Knus fra Annette
brev_tag_annette
