Kære Annette !
Sidste efterår flyttede en ekskæreste til min bopæls kommune efter flere år i udlandet.
Efter flere indlæggelser på psykiatrisk afd. I udlandet og uro vælger han at flytte tilbage til Danmark. Vi har haft en del skriverier på venskabsbasis og en vis fortrolighed i disse år på mails og Facebook, men aldrig haft andet end dette venskab og kærestefølelsen var slukket og afsluttet. Da han flytter tæt på, og der ingen familie eller venner af hans er tæt på, og han er alene, får jeg ondt af ham og inviterer ham en del hjem til mig og min familie, fordi jeg har ondt af ham.
En enkelt dag er han på besøg og her møder han min veninde - en meget tæt veninde i mit liv, som også er gudmor til min datter. Han får tilsyneladende et godt øje til hende og beder mig senere om hendes nummer. Det får han, da jeg tænker, at det er sundt, han udvider sit lille netværk i byen. De næste måneder er stille og rolige, men jeg synes, han fisker en del informationer, men jeg tænker ikke nærmere over det. Lige indtil jeg finder ud af et sjovt sammenfald mellem 2 beskeder/ brudte aftaler mellem mig og min ex og veninde. Jeg skriver en SMS til min veninde, som er min fortrolige og gudmor til min datter, om de evt har noget sammen. Hun svarer mig, at det skal jeg spørge ham om. Jeg undrer mig, og hun åbner så og fortæller at, han har flirtet en del med hende på SMS, men da det ikke har betydet noget som helst for hende, kunne hun ikke se nogen grund til at fortælle mig om det.
Der synes jeg, det er et spøjst svar fra hende, men da jeg ingen følelser har i klemme, tænker jeg ikke mere over det. Hun fortæller også, at hun har afvist ham med den begrundelse, at JEG nok ikke ville synes, det var så interessant, at de fandt sammen. Han havde så bare svaret, han nok skulle finde en mulighed for de kunne få hinanden - uanset hvornår og koste, hvad det vil og sørge for, at vi så ikke var veninder. Jeg fortæller hende, at han er psykisk utilregnelig, og at han gennem hele hans liv har haft en levevej, hvor han har løjet og manipuleret andre mennesker for at opnå hans ønsker på alle fronter. Så han ville helt sikkert også kæmpe for det her. Koste hvad det ville - uden hensyntagen til hans nærmeste.
Næste dag kommer det store brag så.
Alt kulminerer rundt om ørerne på mig på SMS fra hende. Beskyldninger om bagvaskelse og at jeg skulle have snakket grimt bag hendes ryg og stiller store spørgsmål til vores venskab. Hun er gal og såret over, at jeg skulle have sagt nogen ting om hende til ham og alle disse historier synes, hun er påfaldende tæt på vores venskab. Jeg er rystet og svarer hende, at jeg aldrig har snakket grimt om hende og minder hende om hans personkarakter, som jo har været at lyve og manipulere for at få hans vilje trumfet igennem, og at hun selv havde nævnt dage før, at han sikkert ville ændre strategi for at komme tættere på hende. Men hun er gal og forholder sig slet ikke til min side, spørger mig på intet tidspunkt om ægtheden af disse historier men fortæller mig, at hun tror på ham. Tvivlen og sandheden i min optik og min sandhed er fuldstændig ligegyldig. Hun ville heller ikke fortælle mig, om hvilke konkrete ting, jeg skulle have sagt i al den bagtalen, for hun mente, at det jeg vidste jeg jo godt selv??!!?
Intet, som jeg skriver til hende, trænger igennem eller virker som om, hun vil lytte til mig, til min side af alt det her. Også selvom at jeg flere gange minder hende om, at han jo havde sagt til hende, at han ville gøre alt for at komme tæt på hende, og hvis jeg stod i vejen så ville han få mig fjernet! Jeg står fuldstændig hul indvendig tilbage.
Min ven og ex kæreste, som jeg har haft ondt af og ville hjælpe efter han kom retur til Danmark, har siddet i mit hjem med ondskabsfulde intentioner og har opsnappet informationer, som han har fisket fra mig og opdigtet negative historier ud fra disse og brugt imod mig. Det værste er, at min tætte veninde og gudmor til min datter, som jeg har holdt så meget af, har brudt al tillid og har valgt at tro på disse historier uden at snakke og konfrontere mig omkring ægtheden eller som veninde have tænkt det bedste om mig ud fra vores historik og alt, vi har delt sammen. Jeg har støttet hende med respekt og accept til trods for vores forskelligheder ubetinget igennem svære tider i hendes liv, og jeg havde da også en naiv tro på, at hun også ville støtte mig i svære tider, men der blev jeg så klog over natten!
Få dage senere var vores forbindelse slettet på alle sociale netværk, hun går nu i vores netværk og byen, vi begge bor i og fortæller alle om, hvilket grim og dårligt menneske, jeg er ud fra de historier min ex fik flettet sammen i forsøget på at score hende, og som jeg ikke har kendskab til. Jeg har intet hørt fra hende siden. Min ex har dog kontaktet mig flere gange, men jeg har valgt at ignorere ham.
Jeg skriver, fordi jeg nu står fuldstændig hul tilbage og er meget uforstående over, hvorfor jeg nu sidder alene og er det grimme menneske, jeg får at vide ude i byen, jeg er. Jeg kan mærke, at jeg føler et massivt svigt og tillidsbrud og er blevet kold og lukket som person. Både over for venskabs relationer, men også for nye mænd, der ønsker at blive en del af mit liv. Et karaktertræk, som ligger så fjernt fra, hvem jeg er. Og at jeg er bange, for at jeg fremadrettet bliver et meget isoleret menneske.
Kan du ikke fortælle mig, hvad jeg kan gøre for det ikke sker, og at dette 3- kants drama jeg har stået på sidelinjen af ikke skal ødelægge mit sociale og kærlighedsliv fremadrettet
De bedste hilsner
"Olga"
Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk.
Kære Olga!
Fat mod. Det er slet ikke så slemt, som det ser ud, og nu skal du høre hvorfor. Din veninde har forelsket sig. Slet og ret. Det kan hun som sådan ikke gøre for, men på et tidspunkt går det over igen. Når man er forelsket, så er man også en lille smule sindssyg. I hvert fald ser man ikke tingene helt så klart, som man ellers ville gøre. Man er forblændet, og det er din veninde også. Tilgiv hende, at hun ikke magter at se tingene i deres rette lys.
Hvad angår din eks, så vidste du jo godt, hvad han var for en. Okay så havde du ondt af ham og valgte at tage ham ind i dit liv - omend på venskabelig basis - men du vidste også, at han pga sin ustabilitet ville kunne vende på en tallerken. Det er naturligvis rigtig uheldigt, at han skulle trække din veninde med sig, men hun er voksen og må selv tage ansvar for den beslutning. Også hun kendte jo til hans psyke. Du kan ikke tage ansvar for, hvad de to foretager sig, og du kan heller intet stille op. Accepter den kendsgerning.
Hvad de render og siger om dig, vender tilbage til dem selv på et tidspunkt. Det vigtige for dig lige nu er at holde dig helt ude af konflikten. Ikke sige noget dårligt om nogen af dem, når du taler med andre. Du har rent mel i posen, og hvis du i øvrigt opfører dig ordentligt, så vil de dårlige historier ikke bide på dig. De mennesker, der ikke kan gennemskue, at din veninde og din eks har gang i noget råddenskab, de mennesker kan du alligevel ikke bruge til noget. Så pyt med dem.
Hvad skal du så i øvrigt gøre? Du skal løfte dig selv op i helikopter perspektiv og forstå, at du egentlig ikke har noget med disse to menneskers affære at gøre (uanset om de har et kærligt eller platonisk forhold). Mød dem med det eneste, de ikke kan bekæmpe: kærlighed. Ham eks'en er jo bare generelt et dårligt bekendtskab, så ud med ham. Men din veninde betyder jo noget for dig. Der er en årsag til, at hun er gudmor til din datter. Lad hende vide dette. Skriv til hende: du skal vide, at jeg elsker dig og aldrig har gjort noget af det, du anklager mig for. Hvis du en dag får brug for mig igen, så er jeg lige her med åbne arme. Du skal heller ikke være bange for at beklage: “ eg er ked af det, hvis du føler, jeg har gjort dig ondt. Det har aldrig været min intention”.
Ser du, du skal nemlig være den voksne her. Hun er forvirret, og det er jo egentlig synd for hende. Lad hende få lov at tosse rundt med din eks. På et tidspunkt vågner hun op, og så må I tage den derfra. Det kan så være, at du er et andet sted og ikke kan genskabe det, I havde, men den tid den sorg. Lige nu skal du have teflon monteret over hele kroppen, så du kan støde al hendes galde fra dig.
Din skepsis over for mænd er uberettiget. Mænd er jo ikke generelt psykisk syge, men du skulle måske kigge lidt på, om du har en tendens til gerne at ville være Florence Nightingale (sygeplejerske), når du møder en mand, der har et svært sind. Hvis det er et mønster, der gentager sig, så er det nu, du skal lære dig selv at ændre fokus, for det er ikke godt for dig at fodre den side af dig selv. Du skal have en ansvarlig fyr, og dem findes der heldigvis masser af.
God vind.
Annette
