Efter det gik det langsomt ned af bakke, da vores den yngste var 1½ år valgte jeg at gå fra ham, og det er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv. Jeg fik mit selvværd og selvtillid tilbage, og nød at være alene med mine drenge.
Da jeg havde været alene i 2½ år, mødte jeg den mest fantastiske fyr, der slog benene væk under mig ved første blik. Han har vist mig, hvordan en pige skal behandles og jeg kan mærke han vil mig og elsker mig.
Og her er mit problem så, jeg ved han elsker mig, han siger det til mig næsten dagligt, han siger jeg er det bedste der er sket for ham, og han vil ikke være uden mig. Jeg elsker ham meget højt, og kan slet ikke forestille mig livet uden ham. Men alligevel kan jeg mærke jeg har svært ved at tro 100% på ham, for hvad nu hvis jeg overgiver mig, og bare læner mig tilbage og faktisk nyder han elsker mig. Hvad sker der så hvis han lige pludselig hiver tæppet væk under mig, og fortæller mig at han ikke vil mig mere, så er jeg jo ikke forberedt på det.
Jeg er også bange for, at hvis jeg hele tiden fortæller ham hvor meget jeg elsker ham, så vil han måske begynde at tage mig for givet, og bruge mine følelser imod mig. Mine tanker kører kontant rundt i hovedet på mig, og jeg bliver lidt paranoid, for hvad nu hvis han lige pludselig bliver lige som min eksmand.
Hvordan kan jeg undgå, at han skal bøde for min eksmands synder og ikke lide under min fortid med min eks? For han er virkelig en fantastisk fyr og jeg ved inderst inde, at han elsker mig og er vild med mig, men hvorfor tør jeg ikke tro på det 100%, for det fortjener han virkelig.
Håber du kan hjælpe mig lidt på rette vej.
Hilsen den sørgelige
Kære sørgelige!
Du giver svaret selv: 'Jeg kan mærke han vil mig'. Du tvivler ikke på ham men på dig selv. Og når man tvivler på sig selv, så bliver man bange for alt det, der kan ske. Men du kan ikke få nogen garantier. Uanset hvad du gør her i livet, så er der ingen garanti for, at lykken varer ved. Men du kan begrænse lykken, og det er det, du er godt i gang med. Du gør det for at beskytte dig selv, så du ikke mister helt så meget, hvis det går galt. Men hvis du begrænser lykken, så kommer du aldrig til at mærke den 100%. Der er kun en ting at gøre: Grib chancen! Kast dig ud i det! Og fortæl ham, hvor meget du elsker ham. Et forhold skal som den største selvfølge kunne holde til, at man giver sin kærlighed til kende. At sige: 'Jeg elsker dig!' er ikke det samme som at sidde lårene af hinanden. Eller kvæle hinanden i kærlighed.
Du vil kunne kvæle ham, hvis du begynder at agere med jalousi. Nu ved jeg jo slet ikke nok om dit tidligere forhold til faderen til dine børn, men jeg synes måske ikke udfra det, du beskriver, at din eksmand har været noget dårligt menneske. Jeg kan ikke helt finde ud af, om der var tale om utroskab, eller der var tale om, at du tolkede det som utroskab. Og jeg kan også blive lidt bekymret for dine ord om den nye mand: 'Han har vist mig, hvordan en pige skal behandles'. For som udgangspunkt synes jeg jo ikke, at en pige skal behandles på nogen bestemt måde, blot at hun skal behandles medmenneskeligt. Hvis man som kvinde kræver særbehandling, så kan det ofte afstedkomme nogle ægteskabelige problemer på den lange bane. Men det er jo bare mit synspunkt.
Bottom line er, at du skal kaste dig glædesstrålende ud i dit nye forhold. Med hud og hår. Du har alt at vinde.
Godt nytår - Annette






















