Hej Hanne. Jeg har i tre måneder været forelsket i min kollega. Vi sidder i forskellige afdelinger, og hver gang han træder ind i rummet, bliver jeg varm i hele kroppen, og jeg får det største smil på mine læber.

Har du et spørgsmål til sexologen? Skriv anonymt til sexogsamliv@bt.dk.

Vi havde julefrokost for nylig, og der så jeg min chance til, at få ham på krogen, og det fik jeg så også. Mine forventninger var skyhøje, og han levet helt op til dem, om ikke mere. Jeg havde det som blommen i et æg dagen efter, og jeg sejlede rund i mine følelser af forvirring og tvivl, om han nu kun så det om et engangsknald.

Jeg skriver så til ham og mindre end en uge senere, aftaler vi, at jeg skal komme hjem til ham.

Endnu en succes, bedre og mere fantastisk end den første. Dagen efter kunne jeg ikke holde min lyst tilbage, så jeg sende ham en sms, hvor jeg udtrykte at jeg gerne vi se ham igen. Hertil svarer han, at han har tænkt meget over, hvad det var, vi lavede og at han ikke kunne gøre det længere, da han søgte noget mere fast.

Her til kommer mit spørgsmål, hvorfor kan han ikke se noget fast med mig? Hvorfor synes han, det er et problem at vi arbejder sammen? Han får egen butik snart, så den eneste kontakt, vi har sammen er via tlf? Hvorfor er min alder et problem? Sidst men ikke mindst, hvad kan jeg gøre for at få ham til at ændre mening?

Mvh.

Mette

Kære Mette.

Det er trist, at din forelskelse er endt op i ingenting og ikke mindst, at I nåede at have sex så det kan blive endnu sværere at komme videre. Det heldige er så efter mon opfattelse, at han flytter væk fra din arbejdsplads, så du ikke skal konfronteres med ham dagligt. Det er altid sværere at komme videre, hvis man dagligt ser den eftertragtede og ikke mindst for kvinder, som langt nemmere forelsker sig, hvis de får god sex. En fantastisk orgasme for en mand behøver så afgjort ikke at betyde, at han bliver forelsket. Sådan er det ofte ikke for kvinder.

Du kan vist godt se i hvilken retning mit svar bærer hen ad? Han er ganske enkelt ikke forelsket og ser dig ikke som kæresteemne af den ene eller anden årsag, som slet ikke behøver at handle om dig som person. Måske forelsker han sig kun i nogen, som minder om hans mor eller helt omvendt – der kan være mange forklaringer, men de fleste har det med altid at forelske sig i den samme type.

Alle hans forklaringer er blot et forsøg på ikke at såre dig. Du kender sikkert selv til at sige til en fyr, at du ikke lige nu er parat til et forhold, men det handler altså ikke om dig osv., hvor du i virkeligheden bare ikke er forelsket.

Jeg tror, at løbet er kørt. Under alle omstændigheder må du ikke jagte ham. Så vil han for alvor tænde af.

De bedste hilsner

Hanne

brev_tag_hanne