Jeg er pt. i gang med at studere finans og har store ambitioner om at gøre stor karriere indenfor dette felt. Faktisk så store, at jeg ikke rigtig har andre ting i hoved af hvad man normalt ville koncentrere sig om, som fx kvinderne.

Jeg skal slå fast med det samme, når talen falder på dette emne: Jeg er ikke socialt inkompetent eller har svært ved at tale med de unge kvinder, men mit problem er mere at jeg er total uerfaren på området med kvinderne og sex. Det går mig utrolig meget på, da mange af mine jævnaldrende har haft flere erfaringer og forhold at bryste sig af! Jeg får faktisk kun venskabelige forhold til kvinderne. Dette er fordi jeg er af de 'nice guys', som er dømt til ikke at få noget sex. Jeg mangler så at sige den kant og råhed, der gør, at de kan finde mig attraktiv. Mere end bare på vennebasis.

Hvordan kan jeg bryde denne personlighed som udelukkende er en forhindring for mig, og hvorledes kan jeg udvikle den kant og råhed der gør at kvinderne vil se anderledes på mig? Er det overhovedet nødvendigt?

Jeg har haft nogle uheldige episoder med kvinderne, som har resulteret i nogle nederlag med hensyn til dates og intime stunder. Hvilket har gjort, at jeg har droppet at prøve noget som helst. Nu tænker jeg at de skal komme til mig, og vise deres interesse, før jeg vil give noget af mig selv. Dette gør jeg for ikke at tabe ansigt og føle mig ussel.

Jeg den forestilling om, at det er manden som altid skal tage initiativet og vise interesse, få arrangeret møderne og gjort rent bord i forhold til intentioner osv., for til sidst at vinde hende. Dette er en ældgammel klassiker som jeg fornemmer stadig foregår i dagens Danmark. Jeg er lidt irriteret over at det foregår sådan. Hvordan kan det være, pigerne tror, at de kommer til at virke billige, hvis det er dem som er opsøgende med kontakten. Hvordan kan det være, at der ikke er flere selvstændige kvinder med ben i næsen, der går efter deres egen mavefornemmelse, og tør at vende klicheen om på hoved? Er jeg helt forkert på den, når jeg siger at de forventer at kunne få hele verden ved bare at vrikke med røven?

Mit endelige og faktiske problem er, at det er møghamrende belastende at gå rundt og være jomfru som 23-årig, hvor ens jævnaldrende er utrolig erfaren på området, og hvor de fleste har fast partner. Jeg følger mig utrolig bagud og det bliver kun mere pinligt og frustrerende jo længere tid der går! Jeg synes 23 år er virkelig lang tid at have været jomfru i og føler at jo længere tid der går, jo mere afstand tager jeg til det. Samtidig med, at lysten til det bliver større, for det piner mig utrolig meget når talen falder på emnet. Jeg bliver faktisk halv skidt til mode når emnet sex kommer op til overfladen. Så er der nogle som har forslået at jeg går til en prostitueret, for at få tingene klaret, men der sætter jeg bremsen i og siger stop, fordi det er slet ikke måden at gøre det på. Jeg vil kun komme til at føle mig endnu mere ussel.

Har du nogle konkrete løsningsforslag til hvordan mit problem kan afhjælpes? Hvordan jeg kan få vænnet mig af med alle de regler, tankesæt og forestillinger jeg har?

Mvh.

Den fortvivlede ung mand


Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk.


Kære unge mand!

Tak for din tillid. Du er meget hård ved dig selv, og det er ikke med til at gavne noget. Der er måske ikke tonsvis af unge mænd i samme situation som dig, men der er flere, end du tror. Og det er egentlig lidt mærkeligt, at vi synes, det er mere OK, når det handler om piger, end når det handler om drenge, at de er jomfru til langt op i tyverne. Jeg har haft et par veninder, som gik og ventede på at møde mr. Right. Den ene var næsten 30, før det skete. Til gengæld var hun så sikker i sin sag, at de endte med at blive gift og fik sidenhen børn. Og her taler jeg altså om en kvinde, der både er gudesmuk og som har pæren i orden. Du er ikke alene, men det hører til sjældenhederne, at man venter så lang tid. Og spørgsmålet er, om det overhovedet er så skidt endda.

Jeg synes faktisk ikke, at kvinder er helt så tilbageholdende, som du beskriver. I givet fald tror jeg, der er tale om nogle meget umodne piger. Kunne det være, at du leder de forkerte steder? Jeg tror nemlig godt, du kunne have brug for at møde en kvinde, der er ældre end dig selv. En som er moden nok til både at vise ømhed og samtidig tage initiativ. Jeg tror, du ville kunne få stor glæde af at finde en kvinde, der er måske ti år ældre end dig selv. Jeg anser det på ingen måde for usandsynligt, at en 30-årig kvinde ville finde dig meget attraktiv.

Jeg tror, du skal løsne slipseknuden (i overført betydning) og sige til dig selv, at det er cool nok. Jeg ved godt, det er irriterende, når man skal øse ud af sine erfaringer overfor vennerne, men i stedet for at se det som sorteper, skal du se på det som dit trumfkort. Det er det, der kan gøre dig spændende. Det kræver blot, at du VIRKELIG har selvtilliden i orden. Lidt a la: Jeg gider kun det bedste af det bedste! Men du skal være overbevist selv, for den dag du så skal til at springe ud i forlystelserne, så nytter det jo ikke, du har rystende hænder og sved på overlæben.

Alternativt kan du vælge at skjule din manglende erfaring. Jeg tror, hvis du skal have fat i en jævnaldrende kvinde, at så vil hun betragte det som mærkeligt, hvis du lægger ud med at fortælle, at du er jomfru.

Og så er der jo den kontroversielle tilgang, som du selv var inde på med en prostitueret. Jeg tror ligesom dig ikke på, at det er den rigtige løsning, men jeg tænker, at du måske (jeg aner det ikke) kunne have glæde af at få en anatomisk guide til kvindekroppen. Jeg tænker, at man kunne ringe til et escortbureau og bede om at få kontakt med en kvinde, der kunne vise dig, hvor det er rart for en kvinde at blive stimuleret, og hvad der er et turn-off. Altså ikke noget decideret seksuelt samvær bare en slags vejledning, så du er klædt på til det, der skal foregå. Måske er det oveni købet lidt blæret at få den viden, som andre unge mænd bruger årevis på at famle rundt efter.

Meget handler om at få taget hul på det kapitel, der hedder sex med en partner. Det er altså noget sjovere end at klare den selv, så hvis du bilder dig ind, at nu kan du vælge mellem aktiekurser eller kvinder, så tror jeg, du går glip af meget. Aktiekurserne kan sagtens håndteres, mens man sideløbende har en seksuel relation. Det ved du også godt. Du er bare ved at gå i baglås. Tag det roligt. Du er kun 23. Det er ikke unormalt at være jomfru i din alder. DU er ikke unormal. Du har ledt de forkerte steder – tror jeg. Accepter dig selv og respekter dine egne holdninger, i stedet for at sammenligne dig med andre jævnaldrende.

Kram fra Annette