Brevkassen: Hvornår møder jeg den rigtige?
Hej Aase. Jer kan ikke finde kærligheden. Jeg har aldrig været særlig heldig når det gjaldt mænd.
Hej Aase. Jer kan ikke finde kærligheden. Jeg har aldrig været særlig heldig når det gjaldt mænd.
Sidst jeg havde en kæreste var over 20 år siden. De få forhold jeg har haft, var kortvarige og jeg var ikke forelsket i dem. Bevares, der har da været flere mænd i løbet af disse 20 år, der var interesseret, men det var ikke nogen, jeg var interesseret i.
Venlig hilsen Løven
Har du et spørgsmål til Aase? Skriv til astrologi@bt.dk. Husk at skrive fødselsdato, fødetid og fødeby.
Hej Løve
Der ser faktisk ud til at være en rigtig god mulighed for, at der dukker et godt bud på den rigtige op allersidst på året, omkring december.
Men dit horoskop viser nogle ting hos dig selv, som kan gøre det svært for dig at åbne dig, så du kan tage imod kærligheden. Måske har du ikke den store tillid til, at nogen overhovedet kan elske dig. Og i hvert fald har du ikke meget tillid til mænd. Jeg ved ikke, om du blev svigtet for 20 år siden, men det kunne jo forklare noget.
I al almindelighed kan du have svært ved at vise tillid og åbne dig, og det er en forudsætning, hvis der skal blive rigtig kærlighed. Du har altså nogen ting, du må arbejde med, hvis du for alvor skal kunne møde en mand.
Mange hilsener
Aase Kærgaard - www.astrologihuset.dk