Hej Aase.

Jeg er næsten færdig med kemokure og strålebehandling, og mit spørgsmål er nu: Hvad er i vente i nærmeste fremtid?

Kommer jeg ud på arbejdsmarkedet igen uden for svære kampe, eller ender jeg op som førtidspensionist? Jeg drømmer om et lille rækkehus. Bor p.t. til leje (tidsbestemt lejemål). Fortsætter jeg med at leve alene og går det mine tre piger godt?

Det er mange store spørgsmål på en gang - men efter et hårdt sygdomsforløb er jeg noget fortumlet og evner ikke p.t. at forestille mig 'nærmeste fremtid'.

(Astrologiske data er redaktionen bekendt)

De bedste hilsner

L.


Har du et spørgsmål til Aase? Skriv til astrologi@bt.dk.


Hej Fisk

I den nærmeste fremtid venter der en stille periode, hvor du først og fremmest skal komme til kræfter og finde dig selv igen. Venner og familie vil være i centrum i denne periode.

Du skal nok et stykke ud i fremtiden, før du kan realisere din drøm om et lille rækkehus, og det kræver, at du træffer beslutning om det, det kommer ikke af sig selv.

Efter et roligt år ser der ud til at ske omvæltninger i dit forhold til arbejdsmarkedet. Men samtidig dukker der en mand op i dit liv, som kan komme til at spille en vigtig rolle.

Der ser ud til at være fred og ro omkring dine børn, set fra dit horoskop.

Pas nu i første omgang godt på dig selv og giv dig tid til at komme ordentlig over din sygdom.

Mange hilsener

Aase Kærgaard, www.astrologihuset.dk