Hej Annette. Lad mig først starte med at undskylde hvis dette lyder som en lang klagesang, hvor jeg skal klappes på skulderen og have at vide, hvor synd det er for mig. Det er dog ikke det, der er mit projekt. Men jeg har nu engang et spørgsmål og et problem der kommer fra min synsvinkel og ikke fra min ekskærestes. Desuden, undskyld for det meget lange brev, men synes det kræver en fortælling inden jeg kommer til spørgsmålet.
Jeg er lige kommet ud af et meget stormfuldt forhold. Vi har været sammen i 2 år, ja dvs. fra og til hinanden i 2 år. Jeg kan efterhånden ikke huske hvor mange gange vi har slået op og så har fundet sammen igen. Pauserne har aldrig varet længere end en måned, nogen gange dage eller uger.
Der er tre årsager til vores brud; jalousi, vores forhold til det andet køn, samt uærlighed.
Vi har begge to haft meget svært ved at acceptere vores partners forhold til det modsatte køn. Hun har haft mange mandlige venner og kontakter, rigtig mange. Jeg har haft enkelte, samt en fast kvindelig kollega, jeg har haft et tæt forhold til (ikke seksuelt). Det forhold, at vi hver især mest har haft venner af det modsatte køn, har vi begge to kæmpet meget med. Vi har begge to være utrolig jaloux og har skændtes meget om det.
Vi var i vores forhold ikke ærlige over for hinanden, og jeg tager gerne min del af ansvaret. Jeg har fået sms’er og skrevet sms’er, selvom jeg havde lovet, at lade være. Jeg har i vores pause været seksuelt sammen med andre kvinder, selvom jeg har sagt, at det ikke var tilfældet. Jeg har haft svært ved at sætte grænser over for min kvindelige kollega, og hun har gjort sit for at få vippet kæresten af pinden (ja nu ekskæreste).
Hun har desværre ikke været bedre end mig. Ved godt at det ikke skal måles, men alligevel. Jeg er ikke stolt af det, men jeg har gennem tiden tjekket mobil, Facebook og mails (hun har også tjekket mig). Derfor ved jeg, at i de to år vi har været sammen, har hun haft mindst 12 ’forhold’ til mænd. Jeg skriver ’forhold’, for hun har ikke været seksuelt sammen med dem alle sammen, men hun har omkring dem alle sammen været uærlig vedrørende deres kontakt.
Fx er jeg kommet hjem til hendes lejlighed og har låst mig ind, hvor hun så har siddet og drukket kaffe med en fremmed fyr, mens hun til mig havde sagt, at hun bare lige have brug for at være alene. Jeg fik mistanke om at noget var skævt, og havde så ret.
To gange er jeg blevet smidt ud, for derefter at have kunnet konstatere, at hun er par dage efter har en ny kæreste. Hvis man spørger, så har hun ’selvfølgelig’ først indledt de forhold, efter vi er gået fra hinanden. Det på trods af, at hun ’lige’ har besøgt eller haft besøg af de fyre et par dag før vi er gået fra hinanden.
Hun har flirtet med mænd og når de så skriver til hende på hendes telefon, så lader hun mig tro, at hun er helt uskyldig, og beder mig endda om råd til hvordan hun får personen til at stoppe. Efterfølgende har jeg så set, at hun selv har været med til at starte ’legen’ på Facebook. Hun har gennem tiden ’leget’ med en del fyre på Facebook.
Hun har været seksuelt sammen med en fyr i en af vores pauser (det har hun jo også lov til), men hun har efter vi er fundet sammen igen, fastholdt kontakten selvom hun har påstået noget andet over for mig.
Nytårsaften gik det så galt. Hun opdagede at jeg havde fået sms’er fra min kollega, og blev meget ked af det og meget sur. Det forstår jeg sådan set godt, men da jeg så bragte hendes ’utroskab’ på banen, gik det helt gal. Jeg var fuld af løgn og intet af det jeg sagde passede – selv om jeg selv havde læst det, sort på hvidt. Vi kunne endda logge på hendes Facebook og finde det hun havde skrevet, men det ville hun slet ikke forholde sig til. Så fik jeg faktisk nok og smed hende ud.
Så kunne historien slutte der. Det gør den så ikke. Hun er en dame med temperament, hvilket resulterer i nogle ’sjove’ oplevelser, når vi går fra hinanden. Hun går fra at skrive at hun altid vil elske mig og vente på mig, til at blive en ren djævel. Denne her gang blev jeg udnævnt til et ’sexuhyr’ på hendes facebookvæg (med navn). Andre gange har hun skrevet fortrolige ting til min familie og venner. Noget jeg har delt med hende, fordi hun var min kæreste og så deler man ting. De kommer så videre, når hun bliver sur. Hun har haft ringet til min mor, og sagt, at jeg havde haft en dårlig barndom (ikke noget jeg har sagt).
Af andre veje ved jeg, at denne her gang har jeg, i følge hende, smidt hende ud, fordi hun opdagede, at jeg har været hende utro. Nogen erkendelse af egne fejl, finder man ikke. Det hele er min skyld. Ikke et ord om, at hun er forelsket i en anden mand og ikke kan slippe ham. Jeg ved også at de ser hinanden i dag (han er gift, i et åbent forhold). Men nej, det hele er min skyld. Der er ingen selverkendelse i hendes liv.
Jeg ved at det er slut mellem os, men jeg føler mig bedraget og holdt for nar. Har det som om, jeg har været en pauseklovn hun kunne bruge, indtil noget bedre dukkede op (ved godt at hun kan sidde med samme følelse). Her kommer så mit problem… Hun har totalt ødelagt min tillid til forhold og min tillid til det andet køn. Jeg har et fint udseende, og har ikke manglet opmærksomhed eller tilbud, siden vores brud. Men jeg stoler simpelthen ikke på kvinder længere. Stoler ikke på, at de vil mig noget godt… Jeg har simpelthen mistet troen på parforholdet. Hvordan finder jeg lige tilbage til den tillid? Troen på kærlighed?
En tvivlende tvilling
Har du et spørgsmål til Annette? Skriv anonymt til heick@bt.dk.
Læs flere breve fra læserne i brevkassen »
Kære tvivlende tvilling!
Jeg forstår skam godt, at du har mistet tilliden. Og som så meget andet vil det sidde som et åbent sår i lang tid. Det heler en dag, men det tager bare en rum tid. Det, du skal lære her, er jo også, at du ikke må lade sådan et forhold fortsætte i så lang tid. I skulle på et langt tidligere tidspunkt have stoppet. Helt altså. Nu ved du til en anden gang, hvordan et forhold ikke skal være. Og du ved også, at hvis det allerede indenfor så kort tid bliver fuld af jalousi og løgn, så skal det bringes til ende.
Og så er du nødt til at fortælle dig selv, at hun var en enkeltstående svipser. Sådan er mennesker jo ikke generelt. Der må have været noget galt i jeres forhold fra starten, siden du selv havde lyst til andre kvinder. Havde du været fuldkommen skudt i din kæreste, så havde du ikke brugt jeres ’frikvarter’ på andre. Så jeg tror med andre ord, at jeres forhold var en dødssejler fra starten. Og dermed siger jeg også, at et nyt forhold slet slet ikke behøver være på samme måde.
Alt dette her med at tjekke telefoner m.m. er (og det ved du også godt selv) et no go. Man er nødt til at holde sig i skindet og stole på hinanden. Et forhold skal bygge på tillid. Den tillid skal du tvinge dig selv til at vise din næste kæreste. Du kan sagtens fortælle din næste kæreste om det svigt, du har oplevet, og I kan også få jer en snak om dette med at have venner af det modsatte køn. Jeg selv har venner af det modsatte køn, som jeg mødes med, men det er uproblematisk og ikke noget, jeg forsøger at holde hemmeligt for min mand. Det skal kunne lade sig gøre at have.
Hun lyder helt rædselsfuld, hende du beskriver. Du er nødt til at holde dig for god til at have nogen dialog med hende. Hvis hun føler behov for at svine dig til på FB eller fortælle historier om din familie, så lad hende. Hold dig helt ude af det. Hun ønsker jo bare din opmærksomhed. Du skal heller ikke svare på hendes sms’er eller opkald. Bak ud. Så stopper chikanen. Skulle du mod forventning støde ind i sådan et forhold én gang til, så er du til gengæld nødt til at gå en helt ny vej, for så er der noget, der tyder på, at du tiltrækkes af en bestemt type (som altså ikke er god for dig).
Du skal springe ud i dit næste forhold i den dybeste tro på kærligheden. Du skal – også når du er i tvivl – grave al din tillid frem og tro på det gode i folk. Sørg for at holde din egen sti ren. Gå ikke ned på det der niveau, hvor løgne og bedrag bliver en del af hverdagen.
Jeg ville sådan ønske, der fandtes en trykknap, som kunne få beroliget dig, men jeg er bange for, at mit ringe svar på dit spørgsmål er, at tiden læger alle sår.
Tro på det. Annette
brev_tag_annette
