Hej Annette

Lad mig først sige, at jeg egentlig ikke havde troet jeg skulle sidde her og skrive til dig nu. Om end tanken svagt har haft strejfet mig – simpelthen for at rose dig for nogle af dine indlæg, som jeg læser hver søndag i BT. Dine indlæg er nærværende og helt nede på jorden hvor alle, i hvert fald de fleste burde kunne være med. Men jeg sætter mig levende ind i mange af dine beretninger. De er faktisk rigtig gode.

Netop fordi man gennem dine historier genoplever det man har set i virkelighedens verden. Og det passer mange af de ting du skriver. Du er bare dejlig ærlig. Sådan læser jeg det da, det du skriver.

Men min historie….omhandler lidt mig og lidt en kvinde/pige jeg mødte for små 2 måneder siden. Jeg er selv 49. Hun er 47. Vi mødtes via en dating-tjeneste. Havde skrevet lidt som man jo nu gør. Hun syntes straks jeg så sød ud og vi kom rimeligt hurtigt frem til at finde en dag, hvor vi kunne sige hej til hinanden.

Mine forventninger var behersket. Havde set billede af hende men syntes også der var nogle rigtig gode ting ved hende i det vi havde skrevet sammen. Vi mødtes, snakkede et par timer og må sige hun vandt min sympati og interesse. Hun var faktisk rigtig sød og rigtig dejlig at snakke med. Og en lækker telefonstemme, som jeg også fortalte mere end en gang. Det var gengældt i og med hun skrev tilbage jeg var sød og med ord som kys og kram. Og spurgte om jeg ville med ud og rejse, på opdagelse sammen, hvordan jeg havde det med hun havde stor omgangskreds, familie ja, der var vel ikke det der ikke blev nævnt og var natur elsker…jamen, der var ikke de ting hun ikke gerne ville have mig med til.

Vi aftalte af mødes igen. Denne gang hos hende privat. Hun lavede en dejlig middag og stemningen var helt fantastisk god. Skønt. Vi snakkede supergodt – og så nævnte hun at hun skulle til Thailand. Øv, tænkte jeg. Men god stemning. Men – hun viste mig rundt i huset og ja, vi endte med at være rigtig intime, du ved - vi ringede sammen herefter og hun spurgte efter min mailadresse, så vi kunne holde kontakten ved lige. Vi skrev adskillige gange sammen under hendes ophold i Østen.

Og aftalte at mødes kort dagen efter sin hjemkomst. Supergod kemi – igen. Derefter skulle vi mødes om lørdagen hos mig. God middag og det hele. Og denne gang med all-inclusive. Overnatning og ja, du ved - super-super skønt. Og med masser af søde og rosende ord til mig. Hun fik også rosende og kærlige ord af mig under forløbet. Næste dag tog hun tidligt hjem. Skulle fodre heste. Men alt var godt, skønt og dejligt.

Dagen efter om mandagen, efter 1½ måneds kontakt og skønne sms´er, mails mv. , som bare var rigtig gode, supergode snakke og ja, det hele – så kommer en sms…og så er alt bare fuldstændig sort. Og sort snak. Og ja, hun dumper mig. Den havde jeg overhovedet ikke set komme. Jeg var målløs!

Jeg var ikke forelsket – men jeg var ved at blive rigtig meget glad for hende og det kunne blive til mere, kunne jeg mærke. Jeg prøvede selvfølgelig at finde ud af hvad der havde ændret sig så drastisk. Og jeg tænkte – ja, det er typisk kvinder...hvad der er det ene øjeblik er noget helt andet det næste. Og dermed også en af grundene til jeg igennem mange år har valgt at være single, fordi man aner ikke hvad det næste bringer. Men her tænkte jeg trods alt – det her, det er en pige med ben i næsen, hun ved hvad hun vil og der er drev i hende. Ligesom jeg selv.

En masse selvmodsigende ting fik jeg nu tilbage. Og måtte sige, at hun var da 47 og burde have så meget livserfaring så hun vidste da vel, hvad det var hun ville. Jeg må sige, at jeg kan ikke remse alt op her. Har allerede skrevet meget. Men spørgsmålet er…håber du kan svare, så selv jeg forstår…hvorfor er hun så vild, fyr og flamme i 1½ måned og næste gang der er kontakt, er det bare fuldstændig godnat det hele? Hun bor på landet og rigtig pænt. Jeg bor i parcelhuskvarter i nybygget hus. Vores stil er ikke helt ens. Men det kan da ikke være det, for hun har intet nævnt omkring dette.

Prøv at svare mig – løbet er sikkert kørt. Men hvad i alverden er det der får kvinder til fuldstændig at være oppe og ringe og billedlig talt er klar til at gå op til præsten og få ens ja? Og næste øjeblik er alt sort, slut-færdig og punktum!! Jeg har oplevet dette fænomen en del gange før.

Hilsen og hej – Jan

PS! Tak for dine historier i BT


Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk.


Kære Jan!


Tak for rosende ord. De varmer jo altid.

Det, der skræmmer mig her, er, at du skriver, du har oplevet det en del gange før, for så er der jo nogle pile, der peger i din retning, selvom jeg må indrømme, jeg ikke kan få øje på dem, når jeg læser dit brev. Det er svært for alle mennesker at se sig selv udefra, og derfor kan det en gang imellem være godt med en 'anmeldelse'. Som du nok ved, er der mange skuespillere, der frygter anmeldere, men som regel er der grund til at lytte til anmelderne, med mindre de er personlige og perfide. Jeg tror, du skal prøve at se din seneste veninde som en anmelder. MEN det kræver jo, at du så også modtager en anmeldelse, og at du selv er i stand til at tage imod den.

Du skal tage kontakt til hende og forklare, at du ikke er ude på at erobre hende tilbage, men at du har oplevet at blive dumpet en del gange, hvorfor du føler, at du er groet fast i et mønster, som du vil ud af. Hvis hun bare holder den mindste smule af dig, så skal hun hjælpe med at rette spotten mod noget af det, du åbenbart gør galt.

Hun vil sikkert stritte imod, men du skal overbevise hende om, at du beder om hendes hjælp og ikke ringer for at få en diskussion ud af det. Det kan også være, det vil være lettere for hende at skrive det til dig. Det er lige så fint.

På den måde finder du ud af, om der på nogen måde er nogle ting, du gør forkert hver gang, eller om du måske bare har været vildt uheldig med de kvinder, du har fundet. Når man kommer i 40’erne, så har man jo en del vaner, som kan være irriterende for andre, og som det kan være svært at bryde, og som regel kan vi slet ikke se vanerne selv. Vi synes bare vi gør det samme som alle andre.

Du skal med andre ord bruge dine forliste forhold til at blive klogere på dig selv og også på dine grænser. Måske er det noget helt basalt, du skal lære. Som f.eks. at sige fra, næste gang en kvinde sidder og snakker om alle de steder, I skal rejse hen. Måske skal du næste gang sige: Det lyder dejligt alt sammen, men du må ikke sige det, hvis du ikke mener det 100%, for jeg bliver så såret.

En ting du også skal vide er, at mange kvinder lever for deres egen drøm. De lader sig rive med af en forelskelse, fordi den føles så dejlig, og så glemmer de at mærke sig selv. De skaber et billede af det, de ønsker i stedet for at kigge på virkeligheden (og den er ikke altid helt så glitter agtig som drømmen). De ser sig selv i det store parcelhus med en charmerende mand, der forsørger dem og tager dem med på spændende rejser. Virkeligheden er måske, at ingen af dem tjener nok til parcelhus og drømmerejser. Og når de ser det, så styrter de videre i jagten på drømmen. Uha, jeg kender en del af den slags, og det er synd for de mænd, de løber ind i.

Hvis du vælger at få en 'anmeldelse' – og den kunne du i princippet også bede om fra et par af de andre kvinder, der har dumpet dig – så skal du være klar til det selv. Det kan jo være, at du får en hård kritik af din seksuelle formåen. Og for det tilfælde gør det jo nas. Men pointen er, at når du har sporet dig ind på, hvad det kunne være, der kommer i vejen hver gang, så kan du også bedre finde ud af, hvad du skal gøre ved det.

Havde du ikke skrevet, at du havde oplevet det før, ville jeg have gættet på, at hende her havde mødt en anden, men jeg ved fra et andet brev fra dig, at det ikke er tilfældet og heller ikke har været tilfældet med de andre forhold.

Nu skal du have på det rene: Er det dig, der gør noget forkert, eller har du bare været skrup-uheldig med dine dates? Og hvis det er det sidste: Hvad er det så, du skal lære af det? Hvor er dine grænser?

Jeg håber, du får modet og styrken til at gennemføre missionen. Men allermest håber jeg, der kommer en sød pige, som mener det, hun siger, når hun inkluderer dig i sin fremtid.

Knus fra Annette