Hej Anette

Jeg håber, du kan hjælpe mig, da jeg er ved at være ret desperat!

Jeg er en ung kvinde på 20 år som ALDRIG har haft en kæreste! Jeg må også indrømme at jeg heller ikke har udseendet med mig da jeg er overvægtig og mangler selvtillid. Men nok om det.

Jeg har igennem hele min gymnasietid haft et crush på en fra min klasse men jeg kan virkelig ikke læse hans tegn!

I 1.g lærte jeg ham at kende, da vi havde drama, og han fortale mig en del om sig selv og sine hemmeligheder plus han drillede mig hele tiden men sørgede for, at jeg vidste, det var for sjov. Men i 2.g havde vi slet ikke nogen kontakt næsten! Og nu her i 3.g er han begyndt at danse med mig, lege at han kysser mig på halsen og holder en hånd omkring mig.

Jeg har som sagt aldrig haft en kæreste og aner ikke om de tegn er, om han kan lide mig, eller om det er noget, jeg finder på. Plus jeg vil rigtig gerne tage mod til og fortælle ham, hvad jeg føler, men har aldrig gjort noget lignende.

Nu er vores tid snart forbi i klassen og jeg rejser til New Zealand. Så jeg stresser ret meget, da jeg så gerne vil vide, hvad han føler og selv gerne vil sige det til ham.

Håber du kan hjælpe med et godt råd til en møg genert og usikker piger til at snakke med sin fyr.

Med venlig hilsen
Den Desperate



Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk.


Kære møg generte pige


Du prøver lidt at bagatellisere din manglende selvtillid. 'Nok om det', skriver du. Men der ligger jo en hund begravet der. Din selvtillid bliver ikke større med tiden. Jo længere, du venter med at komme ud af skabet, jo mere vil du tynges af det udseende, som du selv finder forkert. Derfor skal til at have skruet op for den knap, der hedder 'mod', og det ved du tydeligvis også godt selv.

Man er jo sårbar og genert, når man går i 3.g. Jeg ved godt, at mange synes, de er voksne, og mange har holdninger til, hvordan man skal gøre eller ikke skal gøre, men som 20-årig er der stadig en masse, der skal bearbejdes. Og specielt, hvis man har været hæmmet af sit udseende. Jeg kan fuldkommen følge dig. Og derfor kan jeg også godt forstå, at det er svært bare at bryde ud og sige: Hey, jeg er vild med dig.

Men det synes jeg heller ikke, du skal. Jeg synes i stedet, du skal turde vise din sårbarhed. Vis ham fyren, hvem du er. Jeg kan nemlig ikke helt finde ud af, om han faktisk er vild med dig, eller om han leger med dig på en ikke særlig sød måde. Derfor: Når han næste gang læger hånden om dig og lader som om, han kysser dig, så tag ham lige til side og sig, hvordan du har det: ”Prøv at høre her: Jeg bliver usikker, når du gør det der…jeg føler mig udstillet, og jeg bliver bange for, at du leger med mig. Jeg er nødt til at beskytte mig selv, så hvis du ikke lægger mere i det men bare gør det for sjov, så bliver jeg nødt til at bede dig om at lade være. Ellers risikerer vi bare, at jeg bliver glad for dig”. Den sidste linje er et sats. Den må du lige selv mærke, om du tør sige.

De ord vil med garanti gøre indtryk. Han vil få øje på sig selv i situationen. Han vil blive opmærksom på, at han kan læses på flere måder. Resultatet vil være, at han enten trækker sig helt, eller at han kommer ud af busken. Og det er den afklaring, du har brug for. Specielt nu. Det er slet ikke utænkeligt, at han rent faktisk lægger noget i det men slet ikke er parat til at gå linen ud. Måske har han brug for, at I kommer over på den anden side af gymnasietiden, før han tør rykke på dig. Måske er han så kommet på bedre tanker, når du vender hjem igen fra New Zealand. Men mener han ikke noget med det, så skal du i hvert fald ikke gå omme på den anden side af Jorden med falske forhåbninger.

I øvrigt lyder det som en skøn beslutning, at du skal ud at rejse. Jeg håber, du på denne rejse vil få øje på den dejlige pige, du også er og holde op med at slå dig selv oveni hovedet med, at du er forkert.

God tur og held og lykke med modet.

Annette