KØB PLUS!

Annettes klumme: XL


I sidste uge gik jeg i clinch med rygerne på denne side, så nu hvor jeg er i træning, vil jeg stikke hovedet ind i endnu en hvepserede og kaste mig over de overvægtige. Det skal ikke handle om skyld men om ansvar.

Min mands lillesøster, der er i begyndelsen af tyverne, har længe haft vægtproblemer og som følge deraf andre problemer; manglende selvværd og selvtillid, ufærdiggjorte uddannelser og kuldsejlede projekter. Har hun ønsket at gøre noget ved det? Ork ja, men ikke haft troen på sig selv og dermed styrken til at sætte sin vilje igennem.

Men med SOSU uddannelsen kom selvtilliden til at blomstre. Hun bestod med lutter 12 taller. Og mon ikke, det var grunden til, at hun på samme tid fik mod på at træne? På kort tid er hun blevet 16 kg lettere og har sat sig for at tabe yderligere 16. Det er en fryd at se, hvordan een sejr har ført flere med sig. Hun har kort sagt taget ansvar for sig selv.

For ansvar er det, det handler om. Det lærte vi i DRs serie om Generation XL. En serie, der sluttede lige kort før jul, men som handlede om en række børn, der fulgte et vægtprogram på Holbæk Sygehus. Og om deres forældre, som syntes, at det var lidt hårdt…for dem selv altså. Hårdt at tilberede særlig kost til datteren, hårdt at skulle presse sønnike til at cykle til skole. Men som en sygeplejerske sagde til en af dem: 'At presse barnet er ikke forkert. Det kaldes omsorg. Det handler om at turde være den voksne og tage ansvar for sine børn'.

Gennem 8 udsendelser fulgte vi deres nedture, når det ikke gik stærkt nok med at tabe sig, og skuffelser når de på trods af vægttab stadig blev mobbet i skolen. Men sejren var i hus i sidste afsnit, da vi seere fik lov at se tilbage på et års slid. Først sekvensen med den gumpetunge Christian træt og prustende på vej til skole på sin cykel. Og så klip! over til samme dreng et år senere: slank og med oprejst pande i fuld spurt på vej igen på samme cykel. En forvandling, der kaldte tårer frem. Og dernæst sekvensen med Denise, der pjevset og tyk sad på ryggen af en hest og sagde 'Jeg kan ikke' og klip! over til samme pige…nu mange kilo lettere og i fuld galop på hesten. 'Jeg er smuk', sagde hun med overbevisning lige ind i kameraet.

Heldigvis kan man stadig se programmerne på DRs hjemmeside. De er stærkt inspirerende for forældre, som måske har givet op eller ikke orker kampen. Resultatet taler ganske for sig selv. Der kommer nogle glade unger ud af det, og som den ene sagde om sin kamp mod kiloene: 'Det er fedt at have fået ansvaret'.

I dagens brev er der en kvinde, som har svære vægtproblemer. Det er ikke indsendt af hende selv men af hendes mand, som skriver: 'Min kone er desværre blottet for lidenskabelighed. Hun interesserer sig mere for mad og drikke'. At han også har en del af ansvaret for deres dårlige ægteskab, håber jeg, går op for ham, når han læser min besvarelse, men problemerne udspringer af hendes vægt og manglende selvværd. Hun mangler en sejr. Meget ville ændre sig for hende, hvis hun tabte sig, men først må hun erkende, at det overhovedet er et problem, og at lige præcis den del er hendes ansvar.

Ugens optur: En tur i skaterparken. I Malmö ligger der en FED skaterpark, hvor der kommer alt fra 7-årige på løbehjul, til seje skaterdrenge og granvoksne mænd, der lige skal genopfriske gamle tricks.

Ugens nedtur: GTA – eller Grand Theft Auto. Jeg er SÅ træt af det spil!

Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk.

Ugens brev: Skal jeg gifte mig med en, jeg ikke kender?

Læs også: