Der er så meget kvinder ikke forstår. Sådan lyder en Oddset reklame, der hentyder til, at kvinder ikke ved ret meget om fodbold. Måske er jeg en af dem, men jeg ser da en gang i mellem en kamp. Det slår mig hver gang, at der også foregår et andet spil end det med bolden. Hvis en spiller laver en hård tackling, så løfter han begge arme højt op i vejret, ryster på hovedet og lægger ansigtet i helt uskyldige folder, mens han ser på dommeren. Som for at sige: Jeg rørte ham ikke! Og så er der dem, der smider sig i græsset og ”filmer” med lidende grimasser.
Jeg tænker, at det er sådan en mine, små drenge lærer sig, fordi de har fundet ud af, at den virker hos mor. Og den bruger de så resten af livet. Selv når de har nået en alder, hvor det er blevet patetisk.
Tag nu den norske cykelrytter, Steffen Kjærgaard som i sidste uge gik til bekendelse og indrømmede doping, mens han var aktiv rytter på det danske hold, Team Chicky World. - Jeg kunne ikke længere leve med løgnen, fortalte han ved et pressemøde og forsøgte at se tynget ud. Hmmmm....må jeg bare sige, at hvis man kan holde på en løgn i 15 år, så er det svært at tro på, at han følte sig tynget af skyld. Mon ikke det snarere handler om, at han kunne mærke nettet stramme, og at timingen var god nu, hvor en vis anden cykelrytter løber med den største fokus?
Jeg ville sådan ønske, han havde sagt: Jeg løg, fordi det dengang bedst kunne betale sig, og jeg siger sandheden nu, fordi det er det, der bedst kan betale sig i dag. Hvor havde det været forfriskende. På samme måde ville jeg også ønske, at Troels Lund Poulsen havde spillet uskyldighedskortet knapt så hårdt, da han blev afhørt i skattesagen. Thorning og Kinnock var jo for pokker samtaleemne i ethvert hjem. Hvorfor så ikke hos den daværende skatteminister?
Og med hensyn til oplysningen om Stephen Kinnocks seksualitet...hvorfor har ingen (journalist som politiker) sagt: Vi har talt om det, fordi det var den vildeste sladder? Alle står med uskyldige miner og bedyrer, at "det er os uvedkommende, hvordan statsministeren og hendes mand lever og at hverken homoseksualitet eller sladder bør have indflydelse på, hvor vi betaler skat". Hvilket er sandt. Men de fleste har kendt og sikkert også været med til at sprede rygtet om Stephen Kinnock. Det har floreret benhårdt i københavnermiljøet længe før skattesagen. Jeg tror, det er tre år siden, jeg selv støtte på det første gang.
Jeg vil ikke spille uskyldig: Vi spærrede da øjne og ører op, dengang vi sad til en middag, hvor en fyr fra reklamebranchen leverede detaljer om Kinnock. Sådan er det med sladder. Det er et underholdningsfix. Det er der bare ikke ret mange, der vil indrømme. For man løber jo aldrig selv med sladder.
Men hvis nogen i denne sag er kommet til at tage underholdningen med på arbejde, så sig dog i det mindste det! Kære mænd: I bliver nødt til at lægge den der maske af uskyld på hylden. Mor køber den alligevel ikke længere.
Ugens brev:
Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk
