I denne uge passerede vi datoen 21. Oktober 2015. Ikke nogen dato, ret mange vil bide mærke i, med mindre de har set kult-filmen ”Tilbage til fremtiden” fra 80’erne, hvor hovedpersonerne rejser frem til netop denne dato. Det interessante ved filmen er, at ret mange af forudsigelserne har vist sig at holde stik. Måske fordi manuskriptforfatterne dengang valgte at fokusere på udviklingen i os mennesker mere end udviklingen i teknologien. Personligt har jeg altid syntes, det var så latterligt med de der film, der postulerer, at en trods alt nær fremtid byder på en udbombet planet overbefolket af robotter eller dystre skabninger. Hvis man vil forudsige hvad der sker i fremtiden, så skal man i langt højere grad kigge på historiens gang. Mere om det lige om lidt.
Dampmaskinens opfindelse, den industrielle revolution og siden internettets indtræden i manegen har naturligvis sat fart på udviklingen, og det ville have været svært at forudsige, hvordan det kom til at påvirke vores adfærd og ikke mindst klodens tilstand for bare 150 år siden. Vil man i øvrigt nyde, hvordan teknologiske forudsigelser somme tider har ramt plet, skal man gå ind og se AT&T reklamen fra begyndelsen af 90’erne, hvor der både bruges touchscreen, GPS og Ipad. Og det bringer mig frem til nogle af de forudsigelser, som fremtidsforskere har bragt til torvs, når det gælder år 2050.
Her er det nemlig ikke helt utænkeligt, at vi mennesker begynder at blive endog meget gamle. Forsøg med mus har vist, at vi i fremtiden måske kan blive helt op til 200 år. Hvor meget jeg end elsker livet, så synes jeg slet ikke, det lyder som noget rart scenario. Det ville jo kun være sjovt at blive 200 år gammel, hvis det betød, at man var ung, til man var 170, men prøv lige at vise mig den hud, de ben og de organer, der ville kunne holde til det!
I vores del af verden er død mange steder et tabu og ikke noget, man forholder sig naturligt til, men kan vi helt ærligt sige, at vi gerne ville leve langt over 100 år? Jeg har mine tvivl.
Hvis vi så lige vender tilbage til det der med at kende fremtiden, så kan vi finde vi rigtig mange svar i historiebøgerne. Lige for tiden læser jeg Tom Buk-Swientys fuldkommen geniale fortælling om Kaptajn Wilhelm Dinesen (Karen Blixens far), der blandt andet deltog i krigen 1864. Dinesen nedfældede detaljeret sine mange oplevelser, og her får man et rigtig godt indblik i hverdagen og gadebilledet i slutningen af 1800 tallet. Det slår mig, at mange ting egentlig er uændrede.
Ved udgangen af en vanvittig krig i 1878, stod Dinesen i Konstantinopel (i dag Istanbul) og betragtede horderne af flygtninge (omkring 150.000 primært bulgarske), som ankom i overfyldte tog.…lyder det bekendt? I øvrigt gik Rusland ind i den krig og blandede sig, hvilket skabte frygt for, at russerne i samme åndedrag ville indtage nye landområder og gør dem russiske. Lyder også bekendt, ikke sandt?
Og vi behøver slet ikke gå så langt som til storpolitik, for lokale og trafikale problemer har også været gengangere. Berlingskes Jørgen Larsen kunne således berette om ”for mange køretøjer, unge menneskers fartgalskab og uhensigtsmæssig parkering” i København for 300 år siden.
Med andre ord: Vil man vide noget om fremtiden, så skal man kigge på fortiden. Og måske det også gælder for vores egen individuelle adfærd.
Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk.
