For visse mennesker fremstår de håbløst gammeldags med alle deres regler og etiketter. Men jeg synes, det er vigtigt med et fælles regelsæt, fordi det gør alting så meget nemmere. Jeg holder meget af at læse i begge bøger og bruger dem også til at orientere mig efter, hvis jeg får invitation til noget særligt. F.eks. et bryllup.

Hvis jeg alligevel skulle finde en anledning til at kalde bøgerne gammeldags, så handler det om, at der ikke står noget om, hvordan man opfører sig, når det gælder sociale medier eller tekniske forstyrrelser. Med det sidste hentyder jeg til brugen af bl.a. mobiltelefoner og iPads. Jeg husker et interview med daværende minister Karen Ellemann, der fortalte om en familiefrokost, hvor hendes mobiltelefon ringede, og hvor hun valgte ikke at svare. Hendes far, der var med til samme frokost, havde harceleret over hendes manglende respekt for sit job, men Karen havde forsvaret sig med, at der ikke er kontortid 24 timer i døgnet, syv dage om ugen.

Jeg synes faktisk, det var sympatisk, at Ellemann Jr. sondrede mellem arbejde og fritid. Jeg forstår godt argumentationen for, at man som minister skal være til at få fat i hele tiden, men jeg synes, det er o.k., hvis selv en minister mener, at der en gang imellem må være en time, hvor familien skal prioriteres frem for arbejdet.

Jeg er selv meget bevidst om, hvornår jeg har kontortid, og hvornår jeg ikke har. Hvis der ringes udenfor kontortid, tager jeg den kun, hvis jeg har en aftale med nogen om, at de skal ringe. Det bliver jeg ofte skoset for i familien. ’Du er aldrig til at få fat på,’ siger de. Men i min fritid, som i forvejen er sparsom, vil jeg gerne kunne vælge at være uforstyrret.

Der er da også noget ulogisk i, at vi opdrager vores børn til ikke at afbryde folk, der taler, samtidig med at vi konstant lader en samtale afbryde for at give plads til en telefonsamtale, som vi ikke kender vigtigheden af. Vil man tage telefonen, når man samtaler med andre mennesker, så beder man om lov først. Synes jeg.

Brugen af Facebook har også taget overhånd. Jeg har oplevet at sidde og spise sammen med mennesker, hvis telefon konstant bippede eller brummede, fordi de fik en besked på FB. En besked, som blev aflæst og besvaret med en latter (som ikke blev forklaret for udenforstående) eller med en hurtig tilbagemelding. Men burde der ikke her gælde samme regler som for en telefonsamtale?

Igen: Det er så meget nemmere at have et fællesskab, hvis man har et fælles regelsæt. Derfor er det min opfordring, at nogen begynder at skrive på en bog, der passende kunne hedde ’Takt og ringetoner’.