Indenfor de sidste to uger har jeg været til to stripshows samt fået et sæt håndjern, en pink gummipisk og en æske med den slags frynse-dutter, som visse strippere svinger rundt med på brystvorterne. Et mønster?

Tja, det kunne man godt tro, men forklaringen er følgende: håndjernene stammer fra mit program på Kanal 5, hvor jeg uge efter uge kobler mig på en dansker. Pisken og dutterne var en gave - en ironisk kommentar. Det første stripshow foregik på et diskotek i Fredericia i forbindelse med det førnævnte TV program, men den sidste omgang strip var frivillig, da vi var i byen - en flok venner - lørdag aften.

Det foregik på den eksklusive klub, Mirage, i København. Jeg synes, det var gennemført lækkert. Flotte, diskrete omgivelser, musik der ikke var for høj og som kun lige blevet skruet lidt op, når der var et show på scenen ved den berømte stripperstang. Pigerne var smukke. Letpåklædte naturligvis.

De forsøgte at sælge os en lap dance (en slags erotisk, tæt dans, der henvender sig direkte til en enkelt person) uden at være påtrængende. Servicen var i top - men så kostede en flaske øl altså også 100 kroner, efter at vi hver havde betalt 150 for at komme ind.

Stripdansen var smuk, inciterende, sensuel. Aldrig bundløs. Jeg var vild med det.

Det stod i skærende kontrast til det, jeg oplevede i Fredericia. Da var det med S/M undertoner, med direkte kontakt til en udvalgt mand, som i øvrigt blev oversprøjtet med creme. Stripperen var in your face med bevægelser a la Duracell kaninen. Og så røg trussen ret hurtigt af. Sådan tror jeg, mange kvinder forestiller sig, at strip er generelt, men lørdag fandt jeg ud af, at strip kan være lige så forskelligt som smagen på is. Og det er jo sådan set godt, for så er der noget for alle smagsløg.

Jeg følte mig ligefrem inspireret af det, jeg så på Mirage, og jeg vil gerne indrømme, at dutterne i æsken nu er blevet afprøvet - det er faktisk slet ikke så svært at få dem til at snurre rundt i hver sin retning, når først man har fundet fidusen. Det er altså ikke noget, jeg tager ud og optræder med, men jeg vil gerne være fortaler for, at lidt flere kvinder finder deres indre stripper frem:

Skru op for musikken og ned for belysningen. Læg en flot make up og giv manden derhjemme et lille show. Man behøver ikke stavre af sted i lakstøvler og hofteholder. Lange uldsokker og en herreskjorte virker lige så godt. Trust me! Jeg tror, de fleste vil komme til at grine lidt af situationen og af sig selv, men prøv alligevel at tage det alvorligt. Hav tillid til, at manden elsker din krop og prøv for en gangs skyld selv at elske den.

Strip kan vise sig sundt for forholdet, også når manden kigger på en fremmed stripper ude i byen. Det handler om inspiration og om drifter. Og hey hey....hvis nogen kvinder tænder på mandestrip, så sker der jo heller ikke noget ved at bytte roller.
 
Jeg anbefaler i øvrigt, at man læser ugens brev i sin fulde længde på nettet. Det er en usædvanlig historie…og så måske alligevel ikke…


Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk.

Ugens optur: Regnbuen på Aros af Olafur Eliasson. Ikke siden Evaristtis ”Fisk i blender” er jeg blevet så tændt af et kunstværk.
 
Ugens nedtur: fordeling af 10 kubikmeter flis. Jeg elsker havearbejde, men jeg tror seriøst, jeg er blevet 5 centimeter kortere af at grave.