Du skal kunne forsørge dig selv.’ Det var den sætning, min mor brugte flest gange i min barndom, når vi talte fremtid. Det var nok, hvad de fleste piger blev indprentet tilbage i 70erne.
Kvinderne havde op gennem 60erne fået bukserne på og gjorde sig gældende på arbejdsmarkedet. Skilsmisserne begyndte at rulle i stor stil, og mange kvinder blev enlige mødre. Det var nye toner i 70erne og stod i skærende kontrast til 50erne, hvor det primært var manden, der var forsørger, og konen, der lavede mad og passede børn.
I dag dyrker vi de ikoniske 50ere og 60ere i serier som ’Mad Men’ eller ’The Kennedys’. Der er noget lækkert over de jakkesætklædte herrer og pigerne i skønne kjoler med vide skørter og pastelfarvede silketørklæder. Vi tænder på disse magtfulde mænd og deres sexede housewives. Men hvordan harmonerer det med vores moderne forestilling om, hvad ligestilling er og bør være?
Jeg har en dejlig veninde, som har gennemført en lang uddannelse og er hammergodt begavet. Hun blev gift med en travl og velhavende mand, og det kastede skygger over hendes egen karriere. I årevis har hun følt et behov for at fortælle, at hun skam var i gang med at lave sin egen spændende virksomhed, og undskylde, at hun jo også var nødt til at prioritere børnene. Hun skulle blive 40, før hun sagde det, som vi andre havde tænkt længe: Hvorfor overhovedet arbejde?
Jeg tror, hun havde svært ved at anerkende sin egen beslutning om at blive hjemmegående, fordi der er så ufattelig mange andre kvinder, der har travlt med at vise, at ’de kan forsørge sig selv’. Kvinder har de seneste år spillet med musklerne. Og det i en sådan grad, at der slet ikke har været plads til mænd i deres liv. Okay, jeg generaliserer her – men hold da op, hvor jeg kender mange enlige karriere-kvinder. Og disse har ofte været fremme i pressen for at fortælle, at kvinder bare skal frem i verden, hvilket har efterladt det indtryk, at hjemmegående kvinder er sørgelige levn fra fortiden.
Jeg vil gerne drage mig selv ind i billedet. Jeg tjener mere end min mand. Det har han det fint med. Jeg er glad for mit arbejde på alle måder og stolt over, at jeg har levet op til min mors gamle råd om at kunne forsørge sig selv. Men lad os nu bare lege, at jeg vandt 100 millioner i Lotto, ville jeg så fortsætte med at arbejde? Helt ærligt: Næh! Og hvis min mand pludselig tjente kassen og nok til at forsørge os begge, ville jeg så fortsætte i samme tempo? Næh!
Og det tror folk jo ikke på, for selvfølgelig vil man gerne være karrierekvinde. Nåh!! Hvorfor er det en selvfølge?
Jeg vil gerne fremhæve en kvinde, som jeg beundrer vildt: Hanne Jacobsen. Hun er gift med Mads Mikkelsen, og i sidste uge var hun den smukkeste af alle kvinderne ved Oscarfesten. I en gylden Dior-kjole (dyrt valg) enkle smykker (god nordisk stil). Hun lignede en million. Hun er en af de stærke kvinder, der både tør følge sin mand, som åbenlyst har succes (det har givet kostet hende dyrt) og som også tør fortælle (til Se og Hør), at det ikke er nemt. Wauw! Jeg synes, hun er både modig og moderne, og hun bør høste lige så stort bifald som de kvinder, der jagter karrieren.
Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk.
