De seneste mange år har der været talt mere og mere om ligestilling. En debat der somme tider er blevet en anelse skinger efter min smag, men selvfølgelig er det relevant at kræve lige løn for lige arbejde. Ikke desto mindre bliver jeg forvirret, når jeg læser dameblade. Jeg læste netop i et af de mange månedsmagasiner for kvinder et læserbrev fra en kvinde, der havde en elsker, og som havde svært ved at håndtere dette med på den ene side at elske sin mand og samtidig være forelsket i sin affære.

Inde på websitet kunne man i kommentarsporet læse en masse reaktioner fra kvindelige læsere, som stort set var enslydende: ”Du kan ikke elske dem begge”. ”Der må være noget galt i parforholdet, hvis du har en elsker.” ”Du skal fortælle din mand om affæren uanset hvad og så stå ved dit ansvar.” ”Du skal droppe din elsker”.

Jeg kan simpelthen ikke forestille mig, at mandlige læsere ville have skrevet tilsvarende til en mandlig brevskriver.

Vi vil gerne betragte kønnene som lige, men vi taler sjældent om ligestilling, når det gælder seksualiteten. Forældre til piger er meget påpasselige i deres rådgivning af døtrene. Fædre til små piger taler åbent om, hvor frygteligt det bliver, når der en dag står en hanhund ved havelågen. Og mødrene er ikke sene til at give pigerne indtryk af, at der ikke er langt til, at man bliver betragtet som promiskuøs.

Anderledes gælder det for drengebørn. De bliver mere instrueret i, at de skal huske at bruge gummi for at undgå, at pigen bliver gravid. Og far giver gerne et skulderklap, hvis sønnike scorer over evne. Hvorfor denne forskel?

Jeg ser, at unge single piger og single drenge er omtrent lige udfarende, men der sker et skift den dag, de kommer i fast forhold, og på en eller anden måde må det have noget at gøre med, hvordan vi kulturelt set behandler de to køn.

Jeg talte netop med en kollega, der fortalte om en tur med drengene i Thailand, hvor de alle havde fået massage, og hvor flere af dem havde takket pænt ja til ”happy ending”, da massagepigen tilbød det. Jeg fik sagt til ham, at det egentlig var underligt, at piger aldrig fik det tilbud. ”Jamen der findes da også mandlige massører”, indvendte han. ”Men”, sagde jeg ”hvis vi betragter ydelsen helt nøgternt, så behøvede der jo ikke være en mandlig massør til at give kvindelige kunder happy ending”. Jeg kunne godt se, han syntes, min betragtning var meget aparte. Men dybest set: Hvis vi accepterer thaimassage med såkaldt happy ending, hvorfor så ikke tilbyde denne ydelse til kvinder også?

På en eller anden måde synes vi godt, mænd må have lidt frækt kørende på siden. I hvert fald kender jeg flere, der har det uden at have de store kvaler. Og det er alle sammen mænd, der forguder deres koner. (Dem med de sure koner tør ikke have noget eventyr kørende ved siden af, lader det til). Og jeg kender også flere piger, som er elskerinder til gifte mænd og lever fint med det. Så hvorfor er det, at kvinder med mandlige elskere fordømmes og har samvittighedskvaler?

Jeg hører til dem, der elsker forskellen på mænd og kvinder. Jeg synes, det er med til at gøre kønnene spændende. Men til jer, der taler ligestillingens forsvar: Jeg kunne godt tænke mig at få lidt mere refleksion over den seksuelle ligestilling.

Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk.