I de kommende uger vil vi se glade studenter springe ud i gadebilledet. Stolt gående omkring med de hvide huer eller om bord på en pyntet bil sammen med kammeraterne. Selv godt pyntede.

Jeg elsker det.

For mig står denne dag lysende klar i min hukommelse. Som var det i går. Jeg husker særligt det sekund, da vognen trillede ud af skolegården, og vi forlod skolen for sidste gang. Vinkende farvel til lærerne. Jeg græd som pisket. Jeg havde virkelig haft den bedste gymnasietid.

Jeg plejer gerne at sige til de unge mennesker, der ikke ved, om de skal vælge gymnasiet eller handelsskolen, at gymnasiefag som historie, oldtidskundskab, sprog og matematik på højt niveau får man ikke sådan chancen for igen at stifte bekendtskab med i en skøn blanding. Handelsfagene kan man derimod altid samle op. Det er sikkert min egen forenkling, men uanset hvor gammeldags det måtte være med latin, særlige grammatiske kundskaber, naturvidenskab og old, så har jeg været ekstremt glad for at have fået den viden med mig fra gymnasiet. En almen viden, som ikke kun er brugbar, når man spiller Trivial Pursuit, men som giver en adgangsnøgle til nogle universer, som man måske ellers ikke ville have den fjerneste viden om.

Måske står du med en teenager, der lige nu skal vælge eller har valgt gymnasiet, og måske skal du forberede dig på, at det slet ikke bliver lige så spændende eller morsomt for ham eller hende, som det var for dig. Jeg har set eksempler på unge mennesker, der sygnede hen, blev dybt deprimerede, eller bare floppede totalt, fordi gymnasiet dybest set slet ikke var noget for dem. Her er det som forældre vores pligt at erkende, at gymnasiet på trods af sine fortræffeligheder ikke passer til alle.

På torsdag får jeg endnu en gang vakt minderne til live. Det er blevet tid til, at den gamle festkomité skal samles igen. Vi arrangerede 10 års jubilæet, 20 års jubilæet, og næste år er det så 25 år siden, vi fik huerne på. 150 elever fordelt på 9 klasser var vi dengang, så det bliver en ordentlig fest næste sommer. Og skønt ikke alle havde en lige god oplevelse, og at nogle ikke bestod, så er venskabet og mange gode minder intakte. Det er det uddannelsen kan – skabe sammenhold og venner for livet - og her er der nok ingen forskel på, hvilken af de mange gymnasiale uddannelser, man vælger.

Jeg glæder mig som et lille barn. Eller som en ung student. For jeg ryger lige tilbage til den tid og føler mig virkelig ung igen, når vi samles. Desværre er der stadig en af mine gode veninder fra dengang, der ikke vil med til jubilæerne, fordi hun er bange for at folk vil se misbilligende på hende. Jeg forstår ikke, hvad hun mener. Hun blev ikke misbilliget dengang. Vi har alle ændret os og kan alle græmmes over os selv, som vi var engang, men den velkendte historie om, at man ryger tilbage i de gamle roller, passer ikke. Den passede måske ved det første jubilæum, men ved 20 års jubilæet var fortiden og rollerne noget, vi havde lagt bag os.

Et studenterjubilæum er i virkeligheden noget af det mest fabelagtige. Et drømmescenario: Man kan være 18 år igen blot med en 40-årigs erfaring og viden.

Et stort tillykke til alle studenterne. Jeg er faktisk en lille smule misundelig på jer.