Trofaste læsere er en herlig ting. Også når det betyder, at man som skribent (læs: jeg) bliver taget i at være selvmodsigende.
En læser har skrevet til mig: "Hvordan kan du for noget tid siden skrive, at det er vigtigt, at man plejer sit ægteskab ved at tage en time out fra ungerne, og så senere fortælle, at du og din mand ikke har haft ferie sammen overhovedet i år? Det hænger da ikke sammen."
Touché! Læseren har jo fuldkommen ret.
Jeg spoler lige tiden tilbage til den artikel, jeg skrev i sommer. Den var baseret på en observation, som Apollo Rejser havde gjort: Nemlig at flere og flere forældre vælger at rejse væk uden børn, hvorfor de havde lavet særlige rejsemål med påskriften ”Forbudt for børn”.
Jeg syntes, det var en knaldgod ide med voksenrejser. Det er noget, min mand og jeg har praktiseret en gang om året, siden vi fik børn - som regel blot en forlænget weekend. Men jeg følte mig faktisk ramt, idet jeg ikke selv afholdt ferie i år. Derfor tog jeg Apollo på ordet og bestilte en tur til New York, hvor jeg har opholdt mig fem dage i denne uge sammen med min mand. Det er jo ikke, fordi jeg ikke elsker mine børn, men det kan være rart at føre voksensamtaler og gøre voksenting sammen uden afbrydelser.
Alle par har godt af at komme ud af de vante omgivelser. Det er nogle andre ting, man taler om, når man spiser fremmed mad, betragter folk på gaden, suger indtryk til sig. Og man behøver ikke tage helt til New York, men hvor er der meget inspiration at hente med hjem, når man rejser ud. Og her kommer faktisk en lille bøn eller et håb om, at vi alle sammen kunne blive dygtigere til at lade os inspirere.
Jeg har nemlig bidt mærke i, at når jeg fremhæver andre landes måde at løse visse problemer på, så bliver jeg ofte mødt af en mur af påpegninger om, hvad disse lande så ikke dur til. Eksempelvis har jeg for tiden en laaaang korrespondance kørende med en læser, som synes, jeg skulle holde op med at rose det svenske alkoholprogram, for ”Sverige har en masse problemer og nogle dårlige hospitaler”, som denne fyr skrev. Jo-jo argumenterede jeg så…ingen lande er jo perfekte, men jeg synes nu udmærket om hospitalerne i Sverige. Og i særdeleshed om skolerne. ”Men Sverige har dårlige lysreguleringer, et betændt boligmarked, og der flyder cykler på gaderne…” replicerede han. Og sådan har vores brevveksling nu kørt i flere uger.
Pyyyyh ha…så er det altså svært at hente gode ideer andre steder fra. Min ivrige brevskriver bor for øvrigt selv i Sverige, og han endnu undladt at svare på mit ellers ret relevante spørgsmål: Hvorfor bor du så der?
Med hensyn til USA er det ikke ligefrem et land, jeg kunne tænke mig at bo i. Men jeg synes, landet har meget at byde på. Og jeg kan godt lide, at folk hilser så venligt alle steder. Det er muligt, at det er kunstig og overfladisk venlighed, men det vil jeg egentlig foretrække fremfor den helt oprigtige og usminkede rend-mig-i-røven attitude, jeg ofte møder på de hjemlige breddegrader.
Ugens optur: Det er svært at vælge ovenpå nogle helt fantastiske dage i New York. Rejsen som helhed var genial.
Ugens nedtur: Min mand sad fast i hotellets elevator i halvanden time. Som kompensation fik jeg chokoladeovertrukne jordbær på værelset.
Ugens brev: Dating er svær - skal jeg tage den med ro?
Hej Annette.
Går rundt her i min egen verden. Har mødt denne fyr, og vil næsten tro jeg er faldet lidt for stærkt for en fyr. Vi skrev blot lidt frem og tilbage et par dage via en hjemmeside og så blev det via facebook. Jeg blev så inviteret derhjem og vi brugte mange timer med snak og nus og kys. Vi aftalte at ses dagen efter. På vej hjem fra ham, fik jeg det, som jeg ville mene var jordens sødeste besked om, at han håbede og bad til, at det her blev så stort, som vi havde snakket om, og han glædede sig at til at ses med mig imorgen.... Vi sås, grinede, nussede etc. Men efter skiltes vi og kyssede farvel ved bussen, skrev jeg, at jeg håbede, han havde nydt dagen, for det havde jeg. Han svarede at det var hyggeligt, og at jeg var rigtig sød og han gerne ville lære mig bedre at kende... Dagen efter spurgte jeg så, hvornår vi skulle ses, og han svarede, at nu skulle jeg tage den lidt med ro, for det gik lidt stærkt og jeg spurgte til om vi skulle ses lidt tit måske. Men han ville rigtig gerne det her, vi skulle bare tage den lidt med ro.... Jeg ved han har noget at se til pga studie etc, men han har ikke selv forslået at ses...
Prøver at tage den med ro, men ved ikke hvad man mener med det???
Har været i forhold det meste af mit liv, så dating er ikke min stærke side. Hvad kan jeg gøre?? Kan virkelig godt lide ham, men er i tvivl, om han synes det samme og efter det sidste han skrev ønsker jeg heller ikke bare skrive til ham konstant.... What to do??? Nogen gode råd ????
Hilsen den fortvivlede
Kære fortvivlede!
Dating kan være en svær ting, især når den er startet som for jer: På nettet. For det betyder, at den første attraktion ikke hviler på instinktet. Og med instinkt mener jeg alle de følere, vi normalt stikker ud, når vi bruger sanserne: duft, lyd, stemning. Jeg siger ikke, at net-dating ikke dur, men vi er nødt til at se i øjnene, at der er nogle naturlige led, der springes over, når vi bruger digitale medier til det, der handler om følelser.
Det er ikke for at være en party-killer, men jeg tror rent faktisk, at din date har tændt mere på den digitale version af dig. Nu skal han til at deale med resten af den, du er, og jeg synes, det lyder som om, du spilder din tid, for han melder ikke rent ud. Hvis han som du er interesseret, så har han ikke brug for afstand, så er han nysgerrig og vil have mere. Og det er ikke det signal, du får fra ham fyren. Han siger en masse med ord, men hans handlinger går i modsat retning, og det er derfor, du bliver forvirret. Med rette.
Du fejler ikke noget. Det er vigtigt for mig at understrege, men når vi mennesker vælger en partner, så er der en masse biologi i spil. Fysik. Somme tider kan man ramme rigtigt, når man møder en på nettet: Så passer brikkerne stadig efter et fysisk møde. Men alt for ofte går det lige modsat.
Inden du bliver alt for forelsket, så tror jeg, du skal passe på dig selv og stille og roligt kigge dig om efter noget andet. Måske bliver fyren her så først rigtig interesseret. Men spørgsmålet er, om han så er værd at satse på. Jeg tvivler stærkt, men valget ligger 100% hos dig.
Knus fra Annette
