Jeg er lige kommet hjem fra en tur i USA. Det er et spændende land med både en masse udfordringer og en masse forbilledlige muligheder. Der er stater, hvor diversiteten er iøjnefaldende – det gælder især storbyerne. Og der er stater, hvor ensartetheden er slående. Det var den i Florida, hvor jeg netop har befundet mig.
Der er meget at sige om amerikanerne: De er højlydte, elsker larm fra biler, fra højtalere, fra mennesker. De taler enormt højt. Og så er fedmeepidemien mere end nogensinde noget, man virkelig lægger mærke til. I stort set alle forretninger går størrelserne op til XXXL, og det er ikke usædvanligt, at der ind imellem er fem X’er på mærkerne. Man forstår det godt, når man ser udbuddet og mængderne af mad, der serveres.
Men selvfølgelig er det ikke hele sandheden.
Der er mange ting, man som dansker studser over, når man rejser i landet. Benzinpriserne er så lave, at man rigeligt forstår, hvorfor de kører i enorme biler og har lidt svært ved at få klimadebatten op at køre de steder, hvor afstandene er store. Og i Florida, hvor der lige nu er over 20 grader de fleste steder, kører aircon-apparaterne overalt. Og det i sådan en grad, at man hine steder undres over, at det ikke sner indenfor! Jeg skyndte mig for det meste ud i varmen.
Amerikanerne kan vi danskere godt lide at kalde overfladiske. Vi gør det primært, tror jeg, fordi vi oplever, hvordan enhver ekspedient i enhver forretning siger: How are you today? (hvordan har du det i dag, red.) Og vi ved jo godt, at ekspedienten dybest set er ligeglad med svaret. Men vores tolkning er galt i byen. Det er ikke overfladeræs. Det er et spørgsmål, som skal fortælle kunden, at han ikke er ligegyldig. Det, vi kender som høflighed. Og det skal vise kunden, at ekspedienten går op i at give kunden en god oplevelse. Det kaldes service.
Jeg tror ikke, jeg fornærmer ret mange ved at antyde, at vi herhjemme godt kunne bruge en anelse mere høflighed og god service sådan generelt. Jeg selv var i går i Magasin og blev betjent af en enormt sød og tjenstvillig pige. Skal jeg hente den på lageret? Ved du hvad, jeg tjekkede lige i vores andre afdelinger. Ja, den er flot til dig, skal du bruge den til noget bestemt? Jeg roste hende bagefter for hendes søde måde at være på. Og så tænkte jeg over, hvor meget gladere vi begge to var blevet. Og det slog mig, at oplevelsen snarere var sjælden end forventelig.
Når en amerikansk ekspedient spurgte ”how are you today?”, så svarede jeg hver gang og fik lyst at spørge den anden vej. Og det blev ikke akavet. Det blev til en masse små samtaler. Det kan godt være, at amerikaneren ikke gik i dybden eller nogensinde havde til hensigt at blive min ven, men jeg følte mig set. Jeg tænkte på, hvor meget det må betyde for ensomhed. Ensomme mennesker herhjemme kan gå ud og handle en hel dag uden på noget tidspunkt at blive mødt af nogen eller føle nogen interesse fra andre mennesker. Det kan de altså ikke i USA.
Jeg siger ikke, at der ikke findes ensomme mennesker over there, men jeg synes, det kunne være spændende, hvis vi turde arbejde lidt mere med den form for venlighed. Den kan måske føles påtrængende hos et folk (os) der dybest set er ret reserverede, men er det ikke værd at prøve med et: Hej med dig…hvordan går du og har det? Og så selvfølgelig ledsaget af det, der måske mangler allermest i det kolde nord: Et varmt smil!
