Jeg sidder på Joe and the Juice og ser, at damen ved siden af mig har købt en lille pose franske fristelser. I det samme kommer en herre ind, som dufter helt specielt. Instinktivt kender jeg hans duft, for jeg havde engang en kæreste, som duftede lige sådan. Det er ret fjollet, men jeg får sådan et lille sug i maven. Og jeg lukker øjnene.

Nu ved jeg godt, at 'franske fristelser' bare er et andet ord for de der små farverige macarons, men med en duft af aftershave og en spirende fornemmelse af forår udenfor, så spadserer mine tanker hen på nogle af de andre fristelser, som verden er så fuld af. Visse farligere end andre.

Jeg er hverken ude på at skrive en kærlighedsroman eller lave manuskriptet til en ny 'Eyes Wide Shot' her, men alt for mange mennesker lægger bånd på enten sig selv eller deres partner, så de undgår at bruge det sanseapparat, der er med til at holde vores fantasi i gang. En duft, lyden af en sang, et intenst blik fra et andet menneske. Vi ved aldrig helt, hvornår vi tændes, men vi kan vælge at nedtone vores sanser, så oplevelsen udebliver, og vi kan vælge at bruge sanseapparatet konstruktivt, så vi ikke glemmer, at vi har en krop.

Jeg har fået et brev fra en ung pige, der fristes igen og igen af en gammel flamme, der ikke helt ved, om han vil hende eller ej. Derfor skal hun nu til at øve sig i at kontrollere, hvor følelsesmæssigt involveret, hun vil være. Det er en øvelse, vi kan få brug for mange gange i livet, for skønt vi måske bliver gamle, grimme og seksuelt ugidelige, så kan der pludselig komme et andet menneske og slå benene væk under os. Og hvad så, hvis man allerede er afsat? Jeg taler ikke her fristelsen, der ender i et tarveligt julefrokost knald. Jeg taler om det der lille lysglimt, hvor en vildt fremmed giver en kompliment, eller hvor man bliver fuldkommen beruset af et andet menneskes tilstedeværelse.

En balance, hvor man på den ene side har ægtefællen eller kæresten, og på den anden side et behov for at suge sanseindtrykkene til sig for at bruge dem som katalysator for det følelsesliv, der måske er gået lidt i stå. Mange mennesker vil opfatte det som en slags utroskab, og ofte er den sanselige flirt årsag til jalousi. Men det er synd. For jeg mener faktisk, at det kan være livgivende. Af samme grund elsker jeg de italiensk mænd for, at de helt frækt fløjter efter en pige, selvom hun går hånd i hånd med sin kæreste. Og en kvinde, der kigger sultent på min mand, ja, hun er bare med til at minde mig om, hvor dejlig han er.

Men grænsen er svær, og man må øve sig, hvis man vil undgå, at fristelsen udvikler sig til noget, der får konsekvenser. Alligevel håber jeg, jeg resten af livet vil opleve fristelserne og den vitaminindsprøjtning, de giver.

Jeg åbner lige øjenene igen. Sådan! Nu er den velduftende herre gået ud af butikken, men jeg skynder mig alligevel op til skranken og sender fyren bagved et kækt smil, mens jeg beder om den juice-drik, jeg allerbedst kan lige: 'Sex me up, tak'.