Min gode ven, Peter, havde besøg af en amerikansk kollega inde i sin virksomhed. Mens de står og taler, ankommer en tekniker, som skal justere og opdatere firmaets kopimaskine. Kort efter betragter de to herrer teknikeren, som nu er blevet færdig med sit forehavende, har taget afsked og bakker ud med sin bil – en superlækker og tilsyneladende dyr vogn. Peter kommenterer det med et glimt i øjet: ”Nåh, nu er det vist på tide, vi finder os en ny tekniker…hvis han kan købe sådan en dyr bil, så betaler vi overpris.” ”Are you kidding?” siger hans amerikanske kollega: ”hvis han kan køre sådan en bil, så må han tjene godt. Ergo må han være superdygtig! Ham skal I bestemt beholde”.
Den rigeste procent betaler 37 mia. kr. i skat
Han har uden at kny betalt 130 millioner i skat. I artiklen siger han bl.a. ”Fordi man har været heldig og tjent mange penge, så behøver man jo ikke at udstille sine Maserati’er i pressen. Man kan godt optræde med ordentlige manerer og være et godt eksempel for det øvrige samfund”. Herpå pointeres det, at han selv kører i en syv år gammel BMW X5.
Her har han for Gud ved hvilken gang smidt et selfie på tapetet, og her kan man se hans Porsche og et af hans utallige, dyre ure. Nicklas har 131.000 følgere på Instagram, og hvis man orker at scrolle sig igennem 700 kommentarer, hvoraf de 500 bare skriver ”Lord” som en hyldest til deres helt, Lord Bendtner, så vil man se, at de resterende 200 jubler over de udstillede ting: uret og bilen.
Her har man i mange år haft brug for at kalde statsministeren for Gucci-Helle, angiveligt fordi hun havde en dyr taske. Og mange har de seneste uger haft svært ved at forstå, hvorfor man vil ekvipere en toppolitiker og statsministerkandidat for 152.000 kr. ”Den var ikke gået her i byen, han havde fået fem kolde los i røven”, kan jeg læse, at en barejer i Herning udtaler. (Bemærk her venligst, at jeg ikke kommenterer på omstændighederne omkring Lars Løkkes bilag eller Helles socialdemokratiske profil men udelukkende forholder mig til det faktum, at to toppolitikere går dyrt klædt.)
Prøv at sammenholde de ovenfor nævnte klip: Min ven Peter er et dejligt ironisk menneske, men læg mærke til, hvor markant anderledes holdningen er hos amerikaneren. Jeg er vild med Kenneth Iversens historie men undres over, hvorfor det med bilen overhovedet nævnes, og hvorfor der sættes lighedstegn mellem at være stolt af at have råd til en dyr bil og have dårlige manerer? Selvfølgelig behøver man ikke udstille sin Maserati. Man behøver heller ikke gå i g-streng på stranden. Men hvad så hvis man gør? Er det ikke lige meget? Hvorfor overhovedet kommentere på det?
Med hensyn til Helle og Lars, så er der altså nogle der mener, at de bør have samme tøjbudget som deres gennemsnitsvælgere. For Helles vedkommende handler provokationen om det rent symbolske i, at hun er socialdemokrat men ligner et overklasseløg, og for Lars’ vedkommende handler det om moral. Kan nogen så forklare mig logikken i, at man ukritisk hylder Nicklas Bendtners dyre vaner og tøj-sponsorater? Desuagtet at han er et kæmpe talent og sikkert en skidesød fyr, så må man sige, at det ikke er moral, der tynger det offentlige billede af den unge Lord.
I Danmark er vi ikke bange for at skære alle over én kam og bruge betegnelser som middelalderlige mørkemænd, pølsetyskere eller forbudssvenskere. Men jævnfør ovennævnte ”klip”: Vi behøver vel ikke bære ved til det bål, der gør, at folk i udlandet somme tider betragter os som et uoplyst bondesamfund.
