Jeg har så ofte skrevet i min brevkasse, at man skal pleje sit ægteskab, og de fleste forstår jo nok, at kærligheden på en eller anden måde skal holdes i live. Men hvad betyder det sådan mere konkret, har flere spurgt.
Ja, det betyder blandt andet, at man skal give hinanden plads. Til at være forskellige. Til at være individer. Hvor har jeg efterhånden set mange hjem, hvor der ikke var plads til mandens smag. Hvor har jeg hørt om mange mænd, der bliver stødt, hvis deres kæreste får komplimenter fra en anden mand.
Der er nødt til at være et frirum, hvis folk skal kunne ånde i et ægteskab. Og især hvis de har tænkt sig at blive sammen gennem et helt liv. Nogle lever med åbne rammer, hvor de kan have andre partnere ved siden af. Det hører til sjældenhederne, og jeg tror, det er de færreste, der kan få det til at fungere. I mange forhold er der plads til den individuelle pleje af omgangskreds og arbejde, og i nogle bliver der givet lang snor, når det handler om flirt.
Jeg er imidlertid kommet i tvivl om, hvor meget plads der skal gives. Jeg går ind for endog meget stor rummelighed, men hvor går grænsen?
Min mand og jeg har begge job, der ikke tilgodeser familiefester eller helligdage. Hverken et bryllup eller juleaften er grund nok til at takke nej til at arbejde. Om sommeren ser vi knap nok hinanden, fordi min mand arbejder i Jylland.
Vi hører os selv sige: ’Jamen selvfølgelig, skat. Det forstår jeg godt. Det skal du bare gøre’, når et spændende tilbud kommer ind ad brevsprækken til den anden. Fordi vores kærlighed til hinanden er stor, og fordi vi har respekt for hinanden. Men hvad nu hvis der blev rokket ved den kærlighed en dag?
Rigtig mange lever i forhold, hvor jobbet fylder. Den ene rejser måske meget, og i mellemtiden får den anden part indarbejdet nye rutiner sammen med børnene for at få enderne til at mødes i perioden som ’enlig’ forælder. Men det kan også være, at der er fritidsinteresser, som stjæler meget tid. Træning op til et maraton f.eks.
Jeg ved, at noget af den tid, vi er fra hinanden også er noget af det, der er med til at holde gnisten tændt, når vi er sammen, men kan man komme til at give sin partner så meget plads, at kærligheden til sidst fiser ud?
Ja, det tror jeg faktisk. At insistere på at have kærestetid sammen er også en nødvendig del af plejen. At kræve den andens opmærksomhed er lige så vigtigt som at give plads. Det behøver ikke at være tete-a-tete. Det er dejligt at ses med andre mennesker som par, hvor man oplever sin partner agere. Hvor man kan sidde og betragte sin (i mit tilfælde) mand og tænke: Hvor er han sjov. Eller hvor er han lækker.
Så til alle jer nygifte, der udklækkes her i sommer: Husk at den gode balsam for ægteskabet består af lige dele plads og grænser. Balancen er svær, men nødvendig at holde, hvis kærligheden skal bevares, til døden jer skiller.
Skriv til Annette
Annette Heick besvarer spørgsmål om dine dilemmaer, fantastiske oplevelser eller problemer i parforholdet eller som single.
Læs mere om Annette »
Spørg Annette på e-mail: heick@bt.dk
Dit fulde navn vil ikke være synligt, når dit spørgsmål bliver
vist i brevkassen.
