Inden du læser videre, må jeg lige bringe en advarsel. Denne artikel kan komme til at lyde som en hellig prædiken om frisk luft og masser af motion – sådan noget, der kun er for overskudsmennesker.

Noget svært opreklameret fis, der blot er med til at give andre mennesker dårlig samvittighed. Men giv mig lige en chance. Jeg har faktisk en pointe.

For lige at sætte scenen, så har jeg i de sidste seks uger arbejdet non-stop, syv dage om ugen, 12-16 timer om dagen. Ret skal være ret: Det er ikke sjovt for børnene, men det er heller ikke en arbejdssituation, der fortsætter meget mere end to uger endnu. Min mor har været bekymret, og flere har spurgt: Hvordan klarer du det?

Men jeg klarer det fint, og jeg tror, jeg ved hvorfor: Jeg er gået i træning. Jeg kunne så godt tænke mig at blive vinterbader. I vinter badede jeg mellem isflager, og det var helt ufattelig lækkert. Altså ikke selve dyppet – for det er den ondelynemig koldt – men det der sus, der gik gennem kroppen, da jeg kom op af vandet. Det var helt bizart, for lige efter kunne jeg gå rundt med hænderne i siden kun iført badedragt og betragte landskabet, mens mine bare tæer vadede gennem sneen. Så nu er jeg altså gået i gang med at vænne kroppen til det kolde kys. Stille og roligt. Vandet lige nu er 14 grader og ret skønt.

Jeg havde lidt samme fornemmelse, da jeg forleden aften var ude at løbe, og det pludselig begyndte at regne. Jeg var slet ikke klædt på til det, og alligevel var det, som om energien regnede ned over mig. Jeg satte tempoet op, råbte yeeeehaa! og begyndte at bokse ud i luften, mens jeg løb. Det har sikkert set sjovt ud, men nu har jeg gået og tygget lidt på det, og sagen er den, at jeg simpelthen er blevet høj på naturen.

Det kan godt være, sommeren ikke har været fantastisk, men prøv lige at tjekke efteråret. Der er de vildeste farver derude nu. Luften er frisk, vandet er klart. Dyrene færdes på marker og i skove. Der er rådyr, fasaner, harer og også stadig en del småfugle. Jeg er heldig at bo et sted, hvor det hele findes lige uden for vinduet, men alle i Danmark har gode muligheder for at opleve skov eller strand.

KEDELIIIIGT!!! vil de store børn mene, men her kommer så udfordringen for forældrene. Det gælder om at få de unge mennesker ud ad døren. Når først man er i naturen og er klædt på til det, så må man overgive sig. Hvis ikke man gider gå og pille i skovbunden, så kunne man jo tage tæppe og kakao med i en taske. Er der nogle store drenge, der skal aktiveres, kan man lave et motionsløb ud af det eller måske finde noget, der også er spændende at kigge på for dem.

Prøv eksempelvis at spørge din teenager, om han eller hun vil med på Christiania. Det kunne nok give lidt street cred med en gåtur derude. Kort sagt: Det, der kan give energi og overskud, inden vi går den mørke tid i møde, findes lige foran snuden på os, og det er helt gratis.

Ugens brev

Brevkassen: Hvorfor har min kæreste ændret sig efter vi er flyttet sammen? »

Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk.