»Lad os være ærlige: Jeres arbejde består i at udfylde luft. Og ved I hvad: Det er et fint stykke arbejde at udføre. Det er der intet som helst galt i«. Ordene blev sagt af en engelsk instruktør til tyve hårdtarbejdende mennesker i et teaterensemble.

I øjeblikket arbejder jeg på Århus Teater. Det er præcis lige så magisk, som man forestiller sig. Et teater er et sted med masser af liv, med musik, med smukke omgivelser. Men det er også en arbejdsplads, hvor der skal leveres, hvor der ikke er plads til dårlige dage, hvor helligdage ikke er hellige, og hvor man ikke opererer med noget som ”barnets første sygedag”.

I den forbindelse vil jeg gerne lukke op for en virkelighed, som de færreste kender til: Når man sætter en stor musical op, så er der en masse små roller til dansere, sangere og statister - det, man kalder et ensemble. Det er folk uddannet ved diverse akademier. De møder ind halvanden time før, arbejdsdagen starter, for at varme krop og stemme op. Og så kører de på med sang og dans i seks timer! Det gør de så seks dage om ugen. Og de gør det med en iver og professionalisme, så man må bøje sig i støvet.

Men dybest set er deres arbejde at udfylde luft. De skal sørge for, at scenen ikke virker tom, og de skal hjælpe med at forbedre lydbilledet. Groft sagt. Men jeg kan fortælle jer, at hver eneste påtager sig denne opgave, som om det var det vigtigste job i denne verden. Og når man laver en ambitiøs teaterforestilling, så ER det et vigtigt job.

Generelt ligger lønniveauet for en sådan medarbejder på et sted mellem 20-25.000 kr om måneden. Pension sørger man selv for. Vi taler altså om et fysisk nedslidende job, hvor man må kigge langt efter de goder, vi kender fra de fleste andre jobtyper. Og jeg synes, det sætter nogle ting i perspektiv.

Jeg har tidligere på denne side fortalt om mine venner, der ikke kunne få personale til deres forretninger – store velrenommerede restauranter og butikker. Det er en kamp at finde specielt unge mennesker. Enten synes de, at det er for hårdt at stå og gå, eller også synes de lønnen er for lav (den er ikke under 22.000), eller også kan de bare ikke garantere, at de dukker op hver dag.

Jeg bliver ved at læse om de mange unge mennesker, der ikke kan få et arbejde, og på samme tid hører jeg altså mine venner rive sig i håret over, at de ikke kan skaffe arbejdskraft til jobs, der ikke engang kræver en uddannelse. Jeg ved godt, det ikke er alle, der er i stand til at arbejde, men det er da et skisma. Og det bliver ikke et mindre skisma af, at jeg hver dag står med disse mennesker i alderen 20-40, som knokler...ja undskyld…røven ud af bukserne for at ”udfylde luft” for noget, der næppe kan regnes for en kongeløn.

Der er mange mennesker derude, som hver dag udfører opgaver, som vi måske regner for at være ”luft, der fyldes ud” – dem der plukker tomater, så vi kan købe dem i supermarkedet. Dem, der fejer gaden, så vi ikke drukner i skrald. Dem der sætter sig og lytter til vores gamle på plejehjemmet, så de ikke føler sig ensomme. Og de mennesker vil jeg gerne hilse med min største respekt. Det er på tide, at vores unge mennesker lærer, at også dét arbejde er ærefuldt.

LÆS OGSÅ:

Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk.