Det ville være synd at sige, at jeg var firstmover med hensyn til Facebook. Og jeg er aldrig rigtig blevet fan. Jeg er fortsat komplet ligeglad med andres status opdateringer. Min private profil bruger jeg så godt som aldrig, og min officielle profil er først og fremmest en nødvendighed og dernæst en evig kilde til dårlig samvittighed over, at jeg ikke får svaret de mange søde mennesker, der skriver til mig.

MEN nu er jeg røget med på en anden digital bølge – og nej, her har jeg heller ikke være firstmover – den er faktisk tre år gammel og hedder Instagram (en app på mobiltelefonen, hvor man tager billeder til glæde for sine følgere).

Billederne er lynhurtige at absorbere, og man skal ikke læse lange reportager om ditten og datten…lad os bare sige det, som det er: Instagram er en slags ugebladsversion af Facebook, and I love it. Jeg har været på i en lille måned nu, og her har jeg fået mulighed for lige at følge med Uffe Buchard til modeuge, få sjove vinkler på hovedstaden hos Bubber, der er en super fotograf samt få mig en griner over Christiane Schaumburg-Müller, der har lagt sin gravad laks i spænd under to af ægtemandens musikpriser. Jo tak, jeg har min lille skare af venner og kollegaer, jeg følger.

Jeg VED DET GODT: Det er et underholdningsfix. Men jeg føler mig faktisk inspireret. Til at kigge mig om i verden og få øje på de morsomme, skæve, farverige detaljer. Det er blevet morsomt at fotografere, og man kan dele morsomhederne samt gode tips med sine venner eller få en ny personlig viden om sine forbilleder. Hvordan man vil sammensætte sit ”ugeblad” afhænger bare af, hvem man følger.

Der er en del (også blandt mine venner), der ser det som sin opgave hver dag at levere modelbilleder af sig selv med trutmund. Nu er jeg ikke modstander af selfies, men det kan godt være en anelse anstrengende i længden. Sorter dem fra og find i stedet ud af, hvordan dit eget magasin skal se ud. Det er hyggeligt at scrolle nedover de andres billeder, mens eftermiddagskaffen hældes indenbords. I modsætning til FB så tager det nemlig ingen tid, men husk, at der bag et billede kun gemmer sig en halv sandhed.

Jeg ville selvfølgelig gerne kunne dække mig ind under et eller andet helligt løfte om, at man også bliver klog og beriget af at være med på legen, men det er nok lidt svært at trække den påstand i land. Til gengæld har man mulighed for at skrive sammen med folk på Instagram, hvis man føler trang til at få noget uddybet. F.eks. var der, efter at Christianse S-M havde bragt en række billeder af sig selv (på vej ud af bil, på vej op i elevator, siddende ved skrivebord, stående på rød løber) en følger der meget relevant spurgte: Hvem tager de billeder?

Svaret har vi i skrivende stund til gode. Men i kølvandet må jeg indrømme, at det er grænseoverskridende for mig at bede andre om at tage et billede af mig til mit private SE og HØR, ligesom jeg synes, jeg bør spørge andre mennesker, om de vil fotograferes, inden jeg smider dem på Instagram som en anden paparazzo. Men det er nok bare mig.

Hop med om bord, og find ud af, hvad du synes. Det er nemt, men vær forberedt på, at du fremover ser verden i kvadrater, som er Instagrams format. Insta er nemlig som en Rittersport chokolade: Quadratisch. Praktisch. Gut.