Hej Annette!

Jeg står lige pt. i en situation hvor min kæreste efter næsten 3 års forhold, har valgt at gøre det forbi. Det kom fuldstændig bag på mig, da vi altid har haft det så super godt sammen.

I starten inden vi blev kærester var det ham der kæmpede en sej kamp for at få mig, men nu har det netop vendt. Beslutningen var ikke en han bare lige havde tænkt over i 2 dage, det havde stået på i længere tid. Da han ville fortælle mig det, havde han rigtig svært ved at sige det, og jeg skulle nærmest hive det ud af ham.

Vi græd rigtig meget, men fik gjort det hele på en ordentligt måde. Han fortæller mig at han stadig elsker mig rigtig meget og at jeg betyder sindssygt meget for ham og han vil ikke afvise at det skal være os igen. Grunden til han har taget denne beslutning er fordi, at han stadig elsker mig, og han håber han genvinder de følelser han lige nu har mistet et sted. I stedet for at køre fuldstændig død i vores forhold. På den måde er jeg evig taknemmelig for, at han har sagt stop i tide hvor han stadig elsker mig, og selv håber på vi finder sammen igen. For hvis det bliver os igen, er jeg stensikker på, at dette vil styrke vores forhold endnu mere.

Vi kom sammen i en tidlig alder og jeg har prøvet det der skulle prøves, i forhold til det med at være sammen med andre end ham, men problemet er, at det har han ikke, og det kan jeg mærke går ham på.

Han føler han går glip af det der hører til at være ung. Når jeg så fortæller ham, at jeg har det hårdt og svært med at komme videre, siger han, at han heller ikke beder mig om at komme videre, så der må være noget i ham der stadig vil have mig, bare ikke lige nu.

På nogle punkter forvirrer han mig rigtig meget, når han f.eks. efterfølgende har sagt, at han gerne vil have børn med mig.

Forleden skrev han også, at sådan som han have det lige nu var han også klar til at give det hele en chance til sommer igen.

Det skal dertil siges at vi har haft et langdistance forhold i 3 år, så vi har pendlet frem og tilbage i de weekender vi har kunne ses. Meningen var at vi skulle flytte i lejlighed sammen til sommer.

Jeg kan mærke på ham, at det hele blev en for stor mundfuld når alting kom tættere på og ligesom blev til en realitet. Det er 1,5 måned siden det skete og jeg kan mærke på mig selv, at jo mere jeg får tingene på afstand, jo mere kan jeg se de fejl jeg begik i forholdet og ikke mindst lært utroligt meget om mig selv.

Jeg er virkelig vokset som person og udviklet mig utrolig meget. Det der gør allermest ondt er at stå op hver dag og ikke vide om man er købt eller solgt. Jeg har også set, at han skriver lidt med andre piger, hvilket jo bare ikke gør situationen bedre, når han jo  lige har fortalt mig at han er klar til at give det hele en chance igen til sommer. Samtidig er han en dreng på 19 år, som måske ikke er helt så moden som jeg er og mangler måske lidt at få accepteret, at græsset ikke er grønnere på den anden side. Jeg håber og beder hver dag til at vi finder ud af det, fordi der er ikke noget jeg hellere vil end at tilbringe resten af mit liv med ham.

Jeg håber du kan hjælpe en pige i stor sorg og krise.

Mvh, Julie



Kære Julie!

Jeg er slet ikke i tvivl om, at alder og modenhed spiller en stor rolle her. Det kan godt lade sig gøre at blive kærester i den tidlige pubertet og så holde ved resten af livet, men det sker ekstremt sjældent.

Du skal finde alle de positive ting frem. Og den ene har du allerede fokus på: Du har udviklet dig. Prøv at se på, hvordan du er vokset både sammen med din kæreste i de forgangne år og så i kølvandet af jeres forhold. Du er blevet en voksen kvinde, og du har fået øje på nogle af de ting, du gerne vil opnå i tilværelsen. Det er dejligt for dig. Dog vil jeg sige til dig, at ofte er de ønsker, vi har som helt unge ikke de samme ønsker, vi har senere i livet. Hvis jeg hev mig selv ud som 20-årig, som 27-årig, som 34-årig og nu som 44-årig og sammenlignede de fire piger, så ville de to første slet ikke være til at kende for mig, og der ville være en hel del, jeg kunne have lyst at sige til hende på 34. Og sådan fortsætter det nok resten af livet.

Med det prøver jeg at sige, at du ikke må stirre dig blind på den drøm og de ønsker, du har haft de senere år for dig og kæresten. Der kommer nye drømme og ønsker, og det ville der også gøre, selvom I var blevet sammen. Og her er der altså ingen garanti for, at I ville blive ved at have en fælles drøm. Drømmen skifter farve lidt flere gange i de unge år, end når du nærmer dig de 30. Ikke dermed være sagt, at du skal vente så længe J

Han lyder som en sød fyr, men han har også svært ved at sige tingene ligeud. Helt ærligt Julie: Jeg tror ikke på, at han har lyst at komme tilbage. Han er nysgerrig på, hvad der sker andre steder, og lige nu holder han bare en dør åben til dig, fordi det føles trygt. Du skal kappe båndet. Hvis I taler godt sammen, kan I blive hinandens venner, men jeg synes ærligt talt, det lyder som om, han udnytter situationen til egen fordel.

Du ville blive så meget mere attraktiv, hvis du gav slip. Helt slip! Og det ville også blive lettere for dig selv. Du skal jo passe på dig, og det gør du faktisk bedst ved at sige til din eks, at han skal holde op med at komme med kærlighedserklæringer og give dig håb. Allerbedst ville det være, hvis I slet ikke talte sammen, for så ville du nemmere kunne komme videre.

Lige nu siger han det, du gerne vil høre, men han agerer stik modsat. Hvordan kan han vide, at han kommer til at elske dig igen til sommer? Hvordan kan han vide, at der bare lige skal en lille-bitte pause til, og så er alt bedre? Hvordan kan han sige, at han gerne vil have børn med dig, hvis han er i tvivl om sin kærlighed? Det hænger ikke sammen, Julie. Så derfor…uanset at han sikkert mener det godt…skal du være den voksne og sige fra. Ikke for at straffe ham men for at passe på dig selv.

Han beder dig ikke om at komme videre, siger han. Nej, selvfølgelig ikke, for så har han jo ikke nogen at luske tilbage til, når livet bliver svært hos ham. Men du SKAL videre. Du kan ikke fortsætte i dette her limbo.

Tag en dyb indånding og lad ham glide ud. Elsk ham for det, der har været og så kig dig omkring. For nu kommer sommeren og en masse dejlige nye fyre står og venter på dig.

Knus fra Annette