Hej Annette!
Jeg har et problem, som jeg har tygget på i et stykke tid.
Min gode veninde fra folkeskolen og jeg er rykket over på det samme gymnasium, hvor vi er blevet splittet op i to forskellige klasser. Hun er i mellemtiden blevet meget glad for min klasse og kommer godt ud med næste alle. Især én. Hun er en af min gode veninder og en del af den gruppe på fire, som jeg går sammen med.
De har været sammen et par gange, men jeg synes, at det har været underligt, fordi jeg ikke er blevet inkluderet i det. Her forleden, har de valgt at være sammen og indirekte prøvet på at undgå at fortælle det til mig. Min veninde fra klassen, har dog valgt at sige det til de to andre som jeg har en gruppe sammen med i klassen. Det var dem som fortalte det til mig.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg føler også at det er synd for dem, at de skal gå og holde det skjult for mig, at de er sammen. Men jeg føler også lidt, at min folkeskole veninde er i gang med at tage min veninde fra mig. Jeg føler ikke at hun er en særlig god veninde over for mig, når jeg har sagt at det sårer mig, når de er sammen, og at jeg synes det er underligt, men så også har pointeret at jeg ikke har lyst til at ødelægge deres nye venskab, hvis de har det godt sammen. (Det skal dog siges at jeg er meget konfliktsky, så jeg sagde det til hende på en 'sød' måde.)
Det har været en rutschebanetur af følelser for mig, for jeg ved ikke hvordan jeg skal tage indstilling til problemet.
Har jeg ret til at være sur på nogen?
Eller er det mig som er egoistisk?
Og hvordan kan jeg håndtere dette problem?
Jeg håber at du vil tage dig tid til at hjælpe mig. Det ville jeg sætte stor pris på.
Mvh. En pige
Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk.
Kære pige!
Hvor er det dejligt, at du kan mærke dine følelser. Du er god til at rette blikket indad og få sat ord på. Derfor findes der også gode muligheder for at få løst dette problem. Jeg oplevede i gymnasiet præcis det samme scenario, så jeg genkender fuldkommen det, du beskriver. I øvrigt er begge piger i dag stadig blandt mine nærmeste veninder.
Jeg synes, du skal sige det til din gamle folkeskoleveninde. Sige hvordan du har det men også vise dig som et storsindet menneske. Fortæl hende, at de ikke skal skjule sig, for selvfølgelig har de lov at blive veninder. Fortæl, at du også gerne vil være med, men at det naturligvis står dem frit for at arrangere noget, hvor du ikke er der. Og så fortæl hende, hvad hun betyder for dig – at du holder af hende og har lyst til, at I to også kan mødes alene, ligesom du gerne vil mødes med hende fra klassen alene engang imellem.
Det gør altid ondt at være den, der ikke er med, men jeg tror, du skal anerkende, at sådan er det bare. Det handler ikke om egoisme. Det handler jo i virkeligheden om kærlighed. Du vil gerne være sammen med dem begge, fordi du holder af dem. Måske har du brug for at vide eller mærke, at den kærlighed er gengældt. Et kram fra dine veninde kunne måske være det, der gjorde det hele lettere. Når vi elsker nogen (også selvom det bare er på venskabelig vis) så bliver vi bange for at miste. Det er helt naturligt. Hvis du fortæller hende det, så kan jeg ikke forestille mig, at hun vil tage det ilde op. Og det kan du i øvrigt fortælle begge pigerne.
Du skal ikke være sur på nogen. Men det er OK at sætte ord på og sige: ”Jeg kan mærke, jeg bliver ked af det, når I holder jeres møder hemmelige. For så føler jeg pludselig, I laver en alliance imod mig”. Hold dig til dine egne følelser og lad være med at dømme dem.
Jeg tror, det bliver godt at få talt ud.
Knus fra Annette
