Hej Annette!

Du er bramfri og har nogle direkte meninger om tingene. Derfor søger jeg nu dit råd i mit store dilemma.

Jeg skal holde konfirmation for min søn til foråret. Hans far og jeg gik fra hinanden (min beslutning) for 8 år siden. Siden da har vi haft det svært med hinanden, kan ikke kommunikere sammen osv. Da vi gik fra hinanden havde vi en 7/7 ordning omkring børnene (er også en fælles pige på 10 år) men efter tre år ændrede mit liv sig og jeg begyndte at læse hvilket betød at jeg måtte flytte til en by 12 km væk for nemmere at kunne bruge offentlig transport. Faderen ville ikke høre tale om at børnene skulle flytte med mig, så jeg gav mig uden kamp og lod ham være fuldtids far. Derefter har han gjort ALT i hans magt for at straffe mig. Jeg er blevet holdt uden for alt vedrørende skole/børnehave, læge/sundhedsplejerske besøg, forældremøder/samtaler, konflikter i skolen, fortalte vores børn at jeg hadede dem osv osv. Jeg har været opsøgende via skolen/lærere/inspektør og fortalt at jeg stadig er en del af børnenes liv og derfor vil informeres om deres skolegang m.m.

Herudover fik eksen så en ny dame indenfor døren. Hun havde svært ved at acceptere to børn der krævede deres fars opmærksomhed og det har resulteret i at hun er flyttet/flyttet tilbage adskillige gange, med frustrerede børn til følge. Så blev det så min tur til at få hendes sødme at smage. Gentagne breve via FB om hvor dårlig en mor jeg var/er, min skyld at de fik lus pga. forkert shampoo, ikke var til de voksnes rådighed når de manglede en barnepige, forkert opdragelse osv. Har gentagne gange bedt eksen om at få dette stoppet da jeg intet har med hende at gøre - det er ham der bor med hende og hun skal ikke belære mig om min moder rolle. Nu har de så for to år siden fået et barn sammen med det resultat at de to øvrige børn er skubbet ud i kulden. Vores søn som nu skal konfirmeres, valgte for halvandet år siden at han gerne ville flytte hjem til mig. Det var med hiv og sving at faderen til sidst måtte bøje sig for drengens ønske og lade ham flytte. Min glæde var stor og ikke mindst et tegn på at jeg ikke er en dårlig mor.

Nu kommer så dilemmaet vedrørende konfirmationen: Faderen bidrager ikke med noget som helst økonomisk til sønnens dag og siger han selv vil holde en fest for ham. Min dreng vil gerne have sin far med på denne dag, men jeg kan ikke overskue at have ham og kæresten med. Bare at skulle se ham og hende spise og drikke på min regning, til trods for deres grimme og uacceptable opførsel, huer mig ikke. Jeg ville ikke vide hvor jeg skulle placere dem ved bordet, da eksen ikke kan med min familie og de kan slet ikke tåle ham. Det ville være umådelig svært at hygge og gøre dagen festlig for min søn med deres tilstedeværelse. Jeg har talt med min søn og han vil gerne have sin far med - kæresten kan han ikke lide og de har haft mange interne konflikter. Er i syv sind, vil jo gerne gøre alt for at min søn får en fantastisk dag. Skal jeg sluge kamelen og invitere dem med ?? Hvad gør jeg? Håber du kan finde hoved og hale i denne sag, som koster mig megen energi og spekulationer.
Mange hilsner og godt nytår, B

Har du et spørgsmål til Annette?

Skriv til heick@bt.dk.

Kære B!

Sikke en historie. Det gør mig ondt for jer alle sammen, at det er havnet der. Men mit allerbedste råd er alligevel at sluge de der 58 kameler, der står linet op ude foran din hoveddør. Jeg hører fuldstændig, hvad du siger, og jeg forstår samtlige af dine argumenter, men det her er din søns dag.
Jeg synes, du skal iføre dig dit smukkeste Trine Dyrholm smil med al den sødme, det indeholder, og så ved du, at du har fuld opbakning fra din egen familie. De står lige bag ved dig, og derfor kommer din eks og hans kæreste (hvis hun da overhovedet kommer med) ikke til at forsøge på noget som helst.
Jeg synes, det er rigtig flot, at din dreng trods alt udtrykker et behov. Han kunne have valgt at pakke det væk, men i stedet er han 100% ærlig og fortæller, hvad der er hans ønske. Lyt til ham. Bid det i dig. Lad de to elementer æde og drikke sig fra sans og samling. Slå ud med armene og vis dig som den voksne, når de andre ikke kan finde ud af det. Du vil stå som en lysende stjerne i din søns øjne.
Når eks’en siger, han selv vil holde en fest, så slå det hen: ”Spar du nu bare de penge, og så kom over og fest med os andre…det vil glæde din søn!” Han ved jo godt, hvad hans egen søn gerne vil have, og det kan han åbenbart ikke finde ud af at opfylde…jamen så gør du det. Hvad egner sig bedre til en konfirmation end det gamle kristne budskab om at vende den anden kind til?

Hvis din søn udtrykker (uden at du lægger ordene i munden på ham), at han helst ser, at fars kæreste ikke kommer med, så må han selv sige det til far. Men skal jeg være helt ærlig, så tvivler jeg på, at hun vælger at dukke op. Jeg tror, hun bliver syg i sidste sekund og melder fra. Hvem gider sidde til en fest, hvor mere end halvdelen af selskabet ønsker én ad h…. til? Det tror jeg ikke, hun gider.
Din søn skal have en uforglemmelig dag, og det sørger du for. Med et bredt smil. Bagefter kan du så hoste alle kamelulds-hårbollerne op…men ikke når sønnike hører det. Det kan du godt klare. Det ved jeg bare.

Hav en dejlig konfirmation. Annette