Min søster tilbød at tage julevinen med til os alle (4 voksne) Juleaften 2013 som jeg holdte hos mig.
Hun startede med at trække en flaske op som hun kaldte en kokkevin selvom hun ikke lavede maden. Da maden kom ind satte hun 3 flasker vin på bordet i et andet mærke end kokkevinen. Under middagen rendte hun flere gange i køkkenet og tog af kokkevinen. Da jeg spurgte om hun ikke skulle have af den vin på bordet svarede hun ikke. Hun drak aldrig af den. Det var en meget dårlig vin og ingen drak faktisk af den.
Jeg følte det var en spøg, altså man kan da ikke stå for julevinen og så drikke en anden vin man beholder for sig selv, selvfølgelig en dyrere udgave.
Hvordan skal jeg kunne komme overens med hende når hun forskelsbehandler sådan? Hun er en god vinkender og serverer den billigste Hardys til os og drikker selv den dyreste og bedre vin. Hun har en meget høj indtægt, 70.000 om måneden og er single, og siger jeg mangler selvindsigt, ja jeg er mor til tre og har ikke den store mønt, men det er den samme and og sodavand jeg serverer til alle!
Senere blev hun så fuld at hun væltede på vores taburet.
Jeg er blevet rendt over ende flere gange på denne måde. Min mor siger at det er fordi min søster også vil have familie og har nogle vanskeligheder, men det er ikke det min søster siger til mig. Tværtimod er hun på toppen siger hun. Hun kalder mig sure kone, og giver mig dårlig samvittighed når jeg ikke kan hente hende til familiesammenkomst fordi hun ikke vil køre i tog i 15 min. Så syntes hun jeg skal hente for det er jo gensidigt vi skal ses, siger hun.
Hvad skal jeg gøre, det er et dilemma. Vi har ikke samme værdier.
Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk.
Kære L!
Det er så træls, når man havner i den situation, som du åbenbart gang på gang oplever med din søster. Det lykkes jo lige præcis for hende at gøre dig til det, du ikke vil være: En sur kone.
Jeg forstår så inderligt din harme, men du er nødt til at bruge noget mere psykologi her, hvis du skal ende med at stå med en god følelse selv. Jeg tror ikke, du vil gøre det nemmere for nogen, hvis du enten vælger din søster helt fra (det sætter din mor i en kattepine) eller møder hende med vrede. Du skal være mere snu end som så.
Din mor har jo en pointe, som helt sikkert er vigtig: Din søster har muligvis penge, men hun mangler alt det andet, og måske er ”alt det andet” ikke så nemt for hende at få fat i. Hav medlidenhed med hende…samtidig med at du sætter din egen grænse.
Jeg tror, du vil vinde rigtig meget ved at bruge en portion humor. Det er ikke nødvendigvis din stærke side, men bliv bedre (øv dig i det) til at opdage situationerne. Når du kan mærke, at du bliver vred, så tænk lige efter: Hvad er det, der gør dig vred? Det er der, du skal tage en dyb indånding og slå det hele over i latter.
Eksempel: Din søster drikker kokkevinen. Du har her flere muligheder. 1. Du kan hente vinen ind og stille den ved hendes plads med ordene ”så er du fri for at rende frem og tilbage”. 2. Du kan hente vinen ind til bordet og sige: ”Ja, du har sgu ret…den vin er bedre” og så hælde op i jeres allesammens glas. 3. Du kan sige: ”Årh, det var synd…den her Hardys er ikke så god. Lad os deles om kokkevinen”. På den måde sætter du hende skak-mat.
Når hun vil hentes, så skal du bare vænne dig til at sige det ligeud: ”Kære søster, du har al den tid i verden, du vil have, og penge har du også nok af. Tag en taxa”. Alternativt sende hende et klippekort til toget med en fin oversigt over, hvordan hun kommer fra A til B. Man kan jo altid overveje den kække kommentar: Du er så begavet…det kan du sagtens finde ud af.
Hvis hun ikke vil tage tog eller taxa eller bare insisterer på at ville hentes, så må du jo sige rent ud: Jeg er nødt til at prioritere min tid knivskarpt her, så jeg regner med, du har hjerte til at lade mig fravælge den tidsrøver det er at hente og bringe.
Du skal hele tiden handle med overskud. Jeg ved, det er knaldhamrende svært, men jeg føler mig 100% overbevist om, at du vil ende med at sidde som hende den ærgerlige, hvis du agerer med vrede eller afvisning. Husk, at det er den, der ikke vil tilgive, der ender med at være ulykkelig. Når man ikke vil tilgive, så sidder man tilbage med en masse negativ energi, som man selv brænder inde med.
Du er ikke tvangsindlagt til at ses med din søster i tide og utide, og du er ikke tvangsindlagt til at være hjerteveninde med hende. Kort det ned til de besøg, der er nødvendige. Hvis hun insisterer på gensidigheden, så er du til gengæld i din gode ret til at sige: ”Hør her søs, vi er meget forskellige. Lad os ikke gøre noget for pligtens skyld…lad os gøre det, når vi har lyst”.
Som en sidste ting vil jeg sige til dig: Mennesker, der har brug for meget demonstrativt at sige eller vise, at de er på toppen, det er som regel dem, der overhovedet ikke er det. Ryst på dit kloge hoved og glæd dig over dine dejlige unger, og at du er overskudsagtig nok til at servere julemad for hele familien.
Knus fra Annette
