Hej Annette!

Jeg skriver til dig, fordi du er så dygtig til at komme med kloge svar, og jeg håber sådan, at du også kan give mig et.

Problemstillingen handler om, at min søn, som går i 4. klasse, er kørt helt sur i at gå i skole. Noget, der udspringer af skolereformen. Han har meget lange skoledage og det kniber med energi og overskud. Sagen er den, at han får lektier for, som han ikke får lavet pga manglende overskud, og jeg er som mor trist og ked af, at han kommer bagefter i skolen.

Min mand er skolelærer og er stor modstander af reformen, og det afspejles også i hans holdning til sønnikes lektier. "Han skal ikke lave noget hjemme".

Et møde med sønnikes lærere fortalte, at drengen sagtens kan det, han skal, men på sigt er det uholdbart, at han ikke får lavet tingene. Lærerne sagde også, at han er ked af det, når han kommer og siger, at han ikke har lavet tingene.

Så er det jo, at det giver god mening for mig, at man får bragt orden i tingene, bare et absolut minimum, for at lette samvittigheden og undgå at blive ked af det.

Men enhver form for samtale med min mand om det ender i et skænderi. Jeg mener, at sønnike bør få lavet et minimum af skolearbejdet - jeg vil meget gerne hjælpe ham - og manden mener, at han ikke skal lave noget som helst skolearbejdet hjemme, når der er 33 klokketimer i skolen på en uge.

Vi vil begge det bedste for vores søn, men den ene ser på med en blanding af professionelle og forældre-briller. Og den anden har kun mor-brillerne på.

Indspark ønskes.

Kærlig hilsen en bekymret mor

*************

Kære bekymrede mor!

Jeg forstår godt, at det er hårdt for dig at stå model til det, du beskriver. Der skal jo ikke herske tvivl om, at vi som forældre vil gøre alt for at hjælpe vores børn.

Der er en lille ting, jeg undrer mig over. Din mand er lærer og lægger ikke skjul på, at han er modstander af reformen. Hvis det er noget, han meget demonstrativt tager afstand fra, så er han jo i høj grad med til at påvirke din søns indsats. Min tanke er umiddelbart, at det ikke er særligt pædagogisk, hvis han lader sin egen modstand smitte af på jeres søn. Det er vigtigt, at I to er enige om strategien. Bare en tanke herfra.

Jeg er også nødt til at nævne rigelig søvn og vitaminer. Ikke som en løftet pegefinger men blot for at påminde om, at de to ting ikke må mangle hos din søn.

4. klasse…der burde jo ikke være vanvittigt mange lektier. Hvor meget kan du involvere dig i lektielæsningen? Vi har selv brugt leg til at få gjort nogle ting. F.eks. har vi brugt ”ude-matte”, som handler om at lave matematik udenfor. Lave regnestykkerne om til at tælle træer, hoppe på fortovsfliser, brække grene over, lave mønstre med sten. Det er jo ikke hver dag, det skal foregå, men bare nogle gange, for så har man allerede referencen og kan sige: Kan du huske, hvor nemt det gik, da vi talte træer?

I læsning har vi somme tider aftalt: Nu læser du en godnathistorie for mig, og så læser jeg en for dig. Og med træning af engelsk har vi ind imellem aftalt at hele vejen hen til sport, må vi kun tale engelsk. Det kan faktisk være ret sjovt, og man må gerne hjælpe på vej.

Sport…det er jo også en ting. Får han rørt sig nok? Får han rørt sig for meget? Med det sidste mener jeg: går han til for mange ting? Er kalenderen over-booket? Eller gamer han meget? For så skal der måske tyndes ud i det.

Jeg synes helt klart, I skal have læreren mere på banen her. Få en dialog om, hvordan I kan støtte hinanden. Gør det ikke til et problem. Herregud, der er jo perioder, hvor man bare ikke har så meget energi. Måske vokser han meget lige i øjeblikket. Det påvirker ham i så fald også. Men tal med læreren, BEGGE to. Det kan godt være, der er 33 klokketimer, men på en eller anden måde slår de ikke til. Hjælp jeres søn, så han ikke føler det som et nederlag, når han ikke når det på de 33 timer.

Jeg er bange for, at han har dårlig samvittighed over både at skulle indrømme, at han (heller) ikke i denne uge nåede lektierne i skolen og samtidig skal please sin far ved at kæmpe hans (farens) kamp mod skolereformen. Der ryger på en eller anden måde et tyndt slør af skam henover hele situationen. Det bør farmand også kunne se.

Jeg har jo ikke den endegyldige løsning på jeres problem, men jeg håber mine betragtninger kan give anledning til, at I får rusket op i dialogen derhjemme men så sandelig også med læreren.

Jeg ønsker din søn alt det bedste. Annette