Hej Annette

Jeg er en ung kvinde på 20 år som snart har været i et forhold i 1 ½ år.

Men jeg er begyndt at være i tvivl hvor vidt han vil vores forhold.

Jeg indrømmer gerne, at jeg er kommet til et punkt, hvor jeg er røget en smule ned i en sort hul og kan have mange dårlige dage, og der er nogle ting som går ud over ham, og det ønsker jeg ikke. Men efterhånden som jeg prøver at vil snakke om nogle af de problemer vi støder på, siger han bare ja ja og vil ikke snakke mere om det, og det har gjort, at jeg helt er holdt op med at være ærlig over for ham, hvad jeg føler og tænker, og jeg er i tvivl om, hvor vi står.

Jeg elsker ham men har overvejet at smutte. Men det skal jo ikke være sådan, at man løber fra et forhold, når det er ved at koge over.

Jeg er i vildrede om, hvordan jeg skal snakke med ham, for har gjort ham opmærksom på at jeg er i en periode, hvor det kan være lidt svært.

Der er nogle problemer, som jeg fra min side af vil have snakket igennem. Men når han ikke vil?!?. Har du et godt råd til hvad jeg skal gøre?

Og ud over det, har det taget lidt på vores forhold at han ikke længere føler sig velkommen hos min familie, da min mor til at starte med sagde nej til at han måtte holde jul hos mig og min forældre. Og det har gjort mig lige så ked af det som det har gjort ham.

Hjælp mig!!!
Hilsen den sørgelige.

****************

Kære sørgelige!

Der er mange ting her, som foruroliger mig. Sjovt nok er det mindst af alt din kæreste, der giver mig panderynker. Måske har han god grund til at gøre, som han gør. Det lyder lidt som om, han forsøger at passe på sig selv. Kan det være, at han er usikker på, hvor han har dig?

Min første uro går på din mor. Hvorfor måtte din kæreste ikke være med juleaften? Det, synes jeg, kræver en overordentlig god forklaring. Hvem holder hun jul for? Sig selv? Hvad er det, hun prøver at fastholde eller presse ned over dig? Jeg var blevet utroligt vred og ked af det, hvis min mor eller mine forældre ikke ville lade min kæreste holde jul sammen med mig. Jeg tror faktisk, jeg ville have sagt til dem, at så kom jeg heller ikke. Og det er måske pointen: Din kæreste forventede måske, du tog ham i forsvar!

Nu kender jeg jo ikke hele situationen, og der kan da nok være grunde til, at dine forældre ikke ville have din kæreste med i julen. Altså f.eks. hvis han er intrigant eller drikker sig fuld og bliver ubehagelig eller decideret generer andre gæster. Men det hører jeg dig jo ikke sige. Derfor skal du også dykke ekstra godt ned i den melding fra dine forældre. Er der andet i dit liv, som de blander sig uheldigt i?

Der kunne noget af forklaringen på dit ”sorte hul” godt ligge. Men det kan også komme alle mulige andre steder fra, og det skal du være 100% opmærksom på. Er du stresset? Hvad stresser dig? Eller hvad presser dig? Har det noget med din uddannelse at gøre? Har du nogle forventninger til dig selv, som du ikke kan leve op til?

Du nævner selv nogle problemer, som du gerne vil tale med din kæreste om. Du har allerede vurderet (på hans vegne) at han ikke vil, men jeg tror, du skal insistere på at tale alligevel. Du skal gøre ham begribeligt, at du har brug for, at han lytter. Jeg har meget svært ved at forestille mig, at han siger: Jeg gider ikke høre. Men hvis han virkelig ikke gider, jamen så har I jo slet ikke noget forhold. Et forhold skal være gensidigt, og det skal også kunne tåle ups and downs. I kan lige så godt få det testet nu, for hvis ikke forholdet kan bære, at I får snakket tingene igennem (hvor du også lytter til ham), så har det ikke nogen fremtid.

Jeg håber, du har fået lidt at tænke over her, og helst noget, som kan tage dig skridtet videre. Held og lykke med det. Annette