Kære Annette!

Jeg er en kvinde på 47 år, fraskilt med to børn, hvoraf den ene stadig bor hjemme.

Jeg føler, jeg er gået helt i stå angående at finde en kæreste. Ikke at man absolut skal have en, men jeg har efter flere forhold, som var mere eller mindre seriøse, fået den opfattelse, at mænd kun vil en del af mig og ikke den person, jeg er.

Og det har sat sine spor. Det ene forhold varede i flere år men var alligevel aldrig et rigtigt forhold. Jeg mødte f.eks aldrig hans børn og blev omtalt som ”veninden” - ja det siger jo alt. Men jeg er aldrig kommet over det, og nu har han været sammen med en anden siden marts 2014.

Jeg ville så gerne selv finde en sød mand, men stoler simpelthen ikke på dem. Alle vil kun sex, men ikke mig, og jeg er faktisk en pæn kvinde og sød og jeg kunne da sige ligeså mange pæne ting om mig selv, som om andre. Jeg fatter det ikke.
Jeg har helt lukket ned, har ikke været sammen med nogen siden februar, og savner det heller ikke rigtigt. Men alligevel…ham jeg var sammen med var også en genganger...

Ham, der svigtede mig til fordel for en anden, har aldrig villet tale med mig siden, og det har været sindssygt svært for mig at komme videre, da vi har oplevet så meget sammen. Pludselig bliver ens højre arm skåret af...sådan havde han det åbenbart ikke. Jeg har stadig ønsket om, at vi kunne tale sammen en sidste gang. Jeg tror, det ville hjælpe mig, men han vil ikke, for han er åbenbart kommet 100% videre. Det gør stadig ondt, snart to år efter.

Hvad skal jeg gøre? søge terapi, men hvilken?

Må videre med et rent hjerte uden alle de forbehold jeg har. :(

Håber du har nogle gode råd.

vh Betina.

Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk.

Kære Betina!

Der er noget med dig og tillid. Selvværd har du sådan set. Ikke i rigelige mængder, men du kender dine egne kvaliteter. Til gengæld kunne du godt bruge noget mere selvtillid. Du skal turde stole på, at du kan nå i mål med det, du vil. Og jeg indrømmer da, at selvtillid ikke er noget, der bare lige kommer ind ad brevsprækken. Til gengæld kan det opbygges over tid, så din mission er ikke umulig.
         
I takt med denne opbygning skal din selvtillid udvides med tillid til andre mennesker. De to ting følges nemlig ret godt ad. Man kan sagtens komme til at slå sig, når man udviser tillid, men jeg mener, det er nødvendigt for ethvert forhold. Hvis ikke der er 100% tillid, så vakler relationen. Og tillid er jo noget med at blive mødt på nogle af de punkter, hvor man også er svag. Det er OK at melde ud, at man er bekymret eller bange for at opleve svigt igen eller er jaloux, men ved at fortælle om det, giver man modparten mulighed for at imødekomme det og dermed viser man tillid.
         
Jeg kunne godt forestille mig, at du er sådan en, som ikke har stillet krav. Du har nok haft dem indeni dig selv, men du har ikke meldt ud: ”Sådan her forventer jeg, vores forhold udvikler sig! Sådan her ønsker jeg at blive betragtet og behandlet. Sådan her definerer jeg et respektfuldt forhold”. Jeg tror, du har gået med skabelonen inde i dit hoved, men fordi fyren, du kendte, ikke blev konfronteret med din skabelon, ja så var det jo nemmere bare at lade jeres forhold være udefineret, så han ikke behøvede at forpligte sig på noget.
         
Jeg tror, det er det, der skal være din lære i det her. Du skal være klar i spyttet. Det er da helt OK at sige, hvad man ønsker af et forhold. Også hvad man ikke ønsker. Og hvis modparten så synes noget andet, ja, så kan man enten indgå et kompromis eller afslutte forholdet. Det lyder muligvis kynisk, men jeg tror, det er så firkantet, som du skal gøre det. For ellers ramler du igen ind i en, der ikke helt tager dig alvorligt.
         
Det havde jo været naturligt, hvis du havde været præsenteret for børnene i det tidligere forhold. Efter nogen tid burde du sådan set have forlangt det eller i hvert fald have gjort det klart, hvordan jeres forhold skulle se ud på den lange bane.
         
Men det kræver jo selvtillid at kridte den bane op. Og den mangler du.
Jeg kan godt forstå, at det er skræmmende at kaste sig ud i et nyt forhold, men jeg tror ikke på din tese om, at mænd kun vil have sex. Jeg tror, du tillægger dem et forkert motiv eller måske søger de helt forkerte steder. Sex er noget, der hører med, og sex skal være en dejlig del af den forelskelse, der måtte komme. Og sex er nødvendigt, hvis du vil fastholde et forhold. Men i første omgang handler det om kemien mellem dig og en mand. Og den udspringer jo også af det, som du udstråler. Igen kommer din selvtillid ind i billedet.
Jeg er sådan set ikke sikker på, at det er terapi, du har brug for. Der findes masser af kurser i opbygning af selvtillid – nogle finder du på nettet – og der findes coach-løsningen. Men jeg må sige, at jeg personligt har erfaret, at meget af den styrke, der skal til, kan komme gennem fysikken.
         
Når du træner din krop og får mere fysisk styrke, så får du også mere robusthed. Jeg er godt klar over, at styrken også skal komme indefra (for nu at citere livsstilscoachen Krisztina Maria), men kroppen kan være med til at underbygge din psyke.
         
Hvis du kan få rettet lidt op på den selvtillid, så skal dit næste mål være at vise tillid til andre. Også selvom der kommer skuffelser. For det gør der. Men prøv at minimere dem ved i god tid at sige højt, hvad du ønsker af et forhold. Og så vær tro mod dig selv.

Jeg håber det bedste for dig her i 2016.

Annette