Hej Annette

Jeg er en gammel kone på snart 55 år og burde jo bare selv kunne klare at komme videre. Jeg blev single for ca 2 år og 9 mdr siden. Efter et 1/2 år begyndte jeg at se en mand, som er 12 år ældre end mig. Problemet er, at han ikke vil være i et fast forhold, og jeg var dum nok til at tro, han ville ændre mening. Men nu har det stået på i over 2 år, og jeg ved, han har et forhold til en vietnamesisk kvinde, da hendes datter har skrevet åben på hans tidslinje om, at han skal betale rejse og visum, så hun kan komme til Danmark i 3 mdr. Hun har en datter her i vores lille by og skulle bo ved hende.

Jeg er desværre kommet til at elske den mand, men er jo som sagt ikke alene om det og den anden kvinde er samme alder som mig, så hans pjat med, at jeg er for ung til ham holder jo ikke en meter . Tror at han også ser andre kvinder ud over hende, men han vil ikke snakke om det .

Han har været en kæmpe støtte for mig gennem de 2 år. Han har hjulpet mig igennem da min søster lå syg og døde i dec 2012 og han har været der, da min voksne søn gang på gang truede med selvmord osv, og her i maj blev min yngste konfirmeret, og der har han kørt for mig ud og købe ind og hjulpet med bord dækning, selvom han ikke var med til festen . Han kører mig til Tyskland for at handle uden at bede om benzin penge og til Bilka også ca 1 til 2 gange om mdr. Han gav min knægt 1000 kr i konfirmationsgave og han kører mig ned efter mit barnebarn, når jeg skal havde ham i nogle dage og han tager min søn og mig med på, en dags ture af og til og har også været på en dags tur med mig og barnebarnet .

Åh det virker forvirrende det her.

Nu er det så, at jeg godt vil videre, vil havde en rigtig kæreste, men jeg kan bare ikke slippe ham og komme videre, og når jeg lige som prøver ikke at kontakte ham, så dukket han op, og så er jeg solgt . Jeg tror også noget af min besættelse af ham har med at gøre at han er ældre og at jeg mistede min far da jeg var 13 år. De mænd jeg har haft har ellers alle været på min alder . Mange af mine venner og store børn siger drop ham, og ja, det kunne jeg gøre, men derfor holder jeg jo ikke op med at elske ham og føler at jeg ikke kan tillade mig at gå ud og finde en anden når jeg nu har så mange følelser for ham .

Håber ikke det er for forvirrende

Hilsen Jomfruen

Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk.

Kære Jomfru!

Det er egentlig sjovt, at du starter dit brev med at fortælle, at du er en gammel kone på snart 55. 55 år er ingen alder i vore dage (prøv du at gå ind og se de nyeste billeder af Madonna), og når du skriver gammel ”kone”, så ser jeg næsten en Tyttebærmaja for mig – en krumrygget olding. Er det dit selvbillede? Føler du dig gammel og slidt? Det kan være helt OK at have det sådan, men måske er det det selvbillede, du skal have justeret, mere end det er forholdet til den mand, du nævner.

Der er også den mulighed, at manden har det ligesådan: Føler sig gammel og slidt og derfor ikke vil indlade sig på et forhold. På sin vis forstår jeg ham godt, selvom jeg jo også synes, han går glip af en masse – f.eks et forhold til en dejlig pige som dig. Men jeg tror, du er nødt til at respektere, at han ikke vil være i fast forhold. Der vil højst sandsynligt ikke komme noget godt ud af at presse ham. Han har jo også meldt klart ud fra starten. Og falder han for en anden, ja, så er det jo desværre et klart udtryk for, at han ikke er forelsket i dig.

Jeg synes ikke, du er dum, fordi du troede, han ville ændre mening. Lad være med at slå dig selv i hovedet med det. Du blev bare forelsket, og det er jo en fin ting. Jeg forstår også godt, at du er blevet forelsket, for det er da dejligt med en mand, der stiller op i den grad og som har givet dig en masse støtte.

Hvis du vil bryde kontakten til ham, så skal du gøre det for at beskytte dig selv, fordi du kan mærke, at du bare bliver mere forelsket og dermed ked af afvisningen. Det er helt reelt, og så skal han til gengæld respektere, at du ikke kan klare at se ham. Det vil han forstå, tror jeg. Han vil gerne føle sig fri som fuglen, og måske næres han af følelsen af at ”redde” kvinder. Jeg fornemmer meget, at han ønsker at hjælpe den vietnamesiske pige. Det er såmænd prisværdigt, men det er klart, at det ikke passer ret godt sammen med det, du ønsker.

Jeg bider også mærke i, at dine børn siger, du skal droppe ham. De ser dig ikke være lykkelig i det forhold, så de ønsker jo at beskytte dig. Jeg synes, det ville være helt fair at bede din hjertenskær om at trække stikket. For at hjælpe dig. Du kan ikke finde ud af bare at være hans veninde. Du vil mere, og dermed bliver forholdet ubalanceret. Jeg tror altså, han vil forstå det og have respekt for det.

Når du så er kommet forbi det første stik i hjertet, så kan du begynde at glæde dig over, at du havde en god støtte i svære tider, og så kan du begynde at se dig om efter en, der gerne vil være i fast forhold. Men undervejs tror jeg ikke, det er nogen dårlig ide, at du får justeret lidt på selvværdet: Du er en dejlig kvinde på bare 55!

Hilsen fra Annette

Læs også: Annettes brevkasse: Min søn skal have en fremmed papmor