Hej Annette

Jeg kunne godt bruge et råd til hvordan man bedst kommer ud af et forhold til en udadtil reagerende fyr. Det er ikke direkte sådan han slår mig eller banker, men han råber af mig på en voldsom måde, tager hårdt ved mig og kører på mig psykisk.

Ikke at jeg er en hellig fisk som aldrig gør noget, men i hans verden er alting min skyld. Det kan aldrig være vores skyld og er det indlysende det er hans skyld, så er det stadig min skyld i hans verden. Hver gang han lyver for mig er det min skyld. Selv når jeg har gjort noget forkert og indrømmer det, så er det ikke nok med undskyld, før jeg ligger på gulvet i gråd imens han står op og råber.

Nu vil jeg ikke være i forhold med ham mere. Har prøvet at slå op med ham flere gange i et skænderi og det ved jeg godt er forkert. Og hver gang trækker jeg i land fordi enten tager han det ikke seriøst eller også manipulere han mig med at true med selvmord. Han har sågar stået med en køkkenkniv ved hans strube og truet mig.

Jeg ved at jeg skal sige det til ham imens vi ikke skændes. Men jeg ved ikke hvordan jeg skal gøre det, så han ikke ender med at manipulere mig til at blive eller det ender i noget frygteligt noget. Jeg synes det er en kamp at få ham til at tag sine få ting, give mig min ekstranøgle og smutte. Vi bor nemlig ikke rigtig sammen, men han ser min lejlighed som hans.

Med Venlig Hilsen

 

Pigen Der Vil Være Single

 

 

Kære (snart) single pige!

Du skal ud af det forhold. Helt helt sikkert. Jeg er så bare slet ikke sikker på, at du skal være alene med denne fyr, når du slår op. Jeg synes, han lyder farlig, og jeg synes, du har grund til at være rigtig forsigtig.

Pkt. 1: Du skal have lavet ny lås, inden du gør noget. Hvis han opdager det, må du sige, at nogen har forsøgt at bryde ind og ødelagt den nuværende. Find på noget, og ellers får du det bare gjort i stilhed.

Pkt. 2: Du skal mødes med ham på et neutralt sted, og du skal have hans ting med. Hvis det er ting, der ikke kan bæres, så får du en ven eller et familiemedlem til at bringe det over i en bil. Det kunne evt. være samme familiemedlem/ven, som du havde siddende stand by ude i bilen. Så har du muligheden for at sige: Jeg har dine ting med, og når jeg går herfra, så fortæller du bare, hvor de skal afleveres.

Pkt 3: Du skal gøre kort proces. Ingen lange forklaringer, der giver plads til argumenter og undskyldninger. Jeres forhold har længe hængt i en tynd tråd, så du behøver ikke forklare dig. Du skal blot helt kort fortælle ham, at du ikke elsker ham mere. Jeg ved så godt, at en del af dig stadig elsker ham og alt det der, men den del må du ikke gå ind i. Hold dig til, at du IKKE elsker ham mere, og at det derfor er nytteløst at fortsætte. Han kan få lov at komme med alle mulige forklaringer, men du skal holde fast ved , at du ikke har lyst til at fortsætte. Af den simple grund, at du ikke elsker ham mere.

Hvis du kan mærke, at han begynder at miste fatningen eller begynder at plapre for at manipulere, så skal du sige til ham: ”Du er ikke længere mit ansvar. Du må tage ansvar for dig selv, ligesom jeg gør det nu. Jeg forlader dig for at passe på mig selv, og jeg forlader dig nu”.

Hvis han i sin desperation griber til vold eller trusler, så fortæller du, at du har en ven/et familiemedlem siddende udenfor, som forventer, at du er ude nu. Hold for guds skyld dit toneleje nede. Du vil være bange, og du vil måske græde, men giv dig selv lov til at være bange og græde, mens du holder dig til din plan. I det øjeblik, du er ude, så starter nemlig din nyvundne frihed, og den er større end noget andet.

Hvis han truer dig med ting, han vil gøre ved sig selv, må du gentage, at du kun er ansvarlig overfor dig selv, og han må træffe de valg, han ønsker at træffe for sig selv. Hvis han derimod truer dig, så må du sige til ham, at det er strafbart, og at du derfor vil vælge at overhøre det.

Hvis han – og jeg tror, det er det, du frygter mest – begynder at manipulere dig med ord, så må du inde i dit hoved sige til dig selv: Jeg har lovet mig selv at komme ud med den rigtige beslutning, og jeg må ikke skuffe mig selv igen. Hold fast i din plan. Du er ikke forpligtet til at forklare noget. Du har truffet din beslutning, og den ligger fast. Punktum.

Der er da heller ikke nogen, der ønsker at være sammen med et menneske, der ikke elsker dem. Når han spørger dig, om du virkelig slet ikke elsker ham mere, må du svare nej. Han vil formentlig kalde dig kold og alt muligt andet, men husk nu: Det skal være en kort afsked. Han må mene alt muligt om dig, men nu skal du gå, for du er ventet udenfor.

Jeg ville ønske, jeg vidste, hvornår du skulle gøre det, for så ville jeg gerne stille op som ventende ven eller bare mentalt sende dig al mulig råstyrke. Jeg ønsker sådan for dig, at det lykkes denne gang.

Knus fra Annette