Hej Annette!

Jeg sidder i et, for mig, kæmpe dilemma / problem, som jeg har bokset med siden marts sidste år!

Vi skal tilbage til lørdag d. 12. oktober 2013. Jeg er på mit arbejde, og jeg får den til dato mest smilende pige, med de flotteste brune øjne, som kunde. Under ekspeditionen, får jeg flere gange øjenkontakt med hende her pigen, lad os kalde hende M. Hun har det her glimt i øjet, og hun smiler over hele femøren til mig, og jeg bliver glad indeni, kan jeg mærke!

Da jeg kommer hjem, kan jeg huske hvad hun hed, så jeg finder hende på facebook, da jeg er nysgerrig på, hvem hun er. Jeg beslutter mig dog for, ikke at ansøge hende, da jeg synes det er lidt stalker-agtigt, og ikke ordentligt. Jeg er af den gamle skole, skal man invitere en pige ud, skal man helst kende hende godt, inden man gør noget.

Senere den aften om lørdagen, er jeg taget over til nogle venner, og pludselig ud af det blå, får jeg en anmodning på facebook - DET ER SGU HENDE! Så jeg er nysgerrig, jeg skriver til hende, og vores kemi er egentlig sindssyg god!

Jeg finder ud af, at hun er 17, og jeg på det tidspunkt var 23, så jeg havde mine fordomme, for piger på den alder, har som regel ikke fået slebet hornene af sig, men jeg inviterer hende hjem til mig, for at lave god mad, og ligesom lære hinanden bedre at kende. Hun giver udtryk for, at hun kan mærke på sig selv, at hun gerne vil os!

Derfra går det stærkt, vi er sindssyg glade for hinanden, og kan nærmest ikke få nok af hinanden. Indtil en aften, hvor vi er sammen, og hun fortæller mig, at hendes far er blevet kontaktet af nogle folk fra Saudi Arabien, omkring en mulig stilling dernede. Jeg bliver panisk, og er bange for at miste, hvad jeg vil betegne som mit livs kærlighed!

Der går 3 mdr. fra jeg får det at vide, til han får stillingen, og jeg er selvfølgelig sindssyg glad på hans vegne, fordi jeg vidste, at det her var noget han bare VILLE! Jeg tager så en snak med hans datter, da vi jo var kærester der, omkring hvad vi gør. Hun vil slet ikke have, at jeg rører hende, og hun har overvejet flere scenarier. Jeg kommer til at sige, at hvis det her er slut, føler jeg, at jeg har spildt 3 måneder af mit liv, fordi vi begge var enige om, at vi ville det her!

Den efterfølgende søndag skriver hun til mig, og kommer over, og vil slå op, da hun ikke kan det her, med langdistance forhold. Jeg forstår det et eller andet sted godt, men jeg føler stadigvæk, at vi burde prøve og give det en chance trods alderen!

I mellemtiden skal det siges, at jeg havde mistet min mormor, som var gået bort, så det her var et direkte slag, mens jeg lå ned!

Dagen efter, skriver jeg til hende, at jeg synes det er mærkeligt, at hun så let, kan skære mig fra i hendes hverdag? Hun svarer mig ikke...

Jeg møder hende til hendes studenter-uge, hvor jeg pænt smiler til hende, uden at råbe efter hende, men jeg får et koldt blik igen. Jeg forsøger og være den voksne af os, da jeg ikke ser nogen grund, til at nedgøre hende, for hvad ville jeg få ud af det?

Vi smutter frem til Oktober 2014. Jeg har i mellemtiden dated nogle piger, og vi har også været sammen, men der har ikke været noget inden i mig, som rører på sig, ingen sommerfugle i maven, som jeg havde med hende her eks'en. Jeg kommer en aften hjem fra byen, og jeg ved udmærket, hvad jeg laver. Så jeg føler for at få afsluttet det her, og få sagt hvad jeg har på hjerte. Så jeg skriver en lang besked til hende, hvor jeg fortæller, at jeg virkelig synes, det var ærgerligt, sådan som vi endte, og at jeg håber, at hun har sit livs oplevelse, og at jeg stadigvæk synes, hun er en sød pige, og at hun må hilse sine forældre, og sin søster. Jeg prøver altså igen, og være den voksne, og få afsluttet det ordentligt.

Jeg får efterfølgende en besked, hvorfor jeg skal gøre det her, til så stort et problem? At jeg ikke ved, hvad rigtig kærlighed er, og at hun nu ved, hvorfor vi slog op. Jeg besvarer ved at sige, at det ikke var noget angreb, men at jeg havde brug for at få lukket det hele ud, for det havde jeg altså gået med i 6 mdr!

Herefter har vi ikke snakket sammen siden. Jeg går dog af og til ind på hendes profil på Instagram, fordi jeg er nysgerrig. Følelserne er der ikke, men jeg kan ikke lade være! Jeg har prøvet en hypnotisør, snakket med mine venner, og givet det tid, og arbejde med det, men det er som om, jeg ikke kan komme af med tanken om hende, og det er ikke fordi, jeg ønsker hende i mit liv, for den måde at behandle folk på, som jeg føler hun har behandlet mig på, det kan jeg slet ikke med...

Jeg gør alt for ikke, at tænke på hende, men jeg kan simpelthen ikke slippe tanken, og her kommer mit spørgsmål, hvad gør jeg?

Jeg vil så utrolig gerne finde en dejlig pige, og opleve kærlighed igen, men jeg har meget svært, ved at få følelser igen, efter det der skete, og jeg har ikke kunnet få de her sommerfugle i maven, som hun gav mig før i tiden...

Jeg håber inderligt, at du har et forslag eller andet, jeg kan gøre?

Mvh

Ham den høje.

Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk.

LÆS OGSÅ:

Kære høje fyr!

Heldigvis kan jeg berolige dig med, at der findes et hav af søde og dejlige piger. Og jeg kan også berolige dig med, at du med garanti vil møde en igen, som du bliver glad for. Måske var denne pige ”M” ikke klar til et så seriøst forhold, som du lagde op til, og faktisk tror jeg, du vil få glæde af at gå lidt på opdagelse i, hvad der gjorde jeres forhold svært, for jeg er sikker på, at der ligger en lære i det til dig.

Hvis jeg bare lige skal vurdere ud fra det, du skriver, så fornemmer jeg, at du måske har holdt lidt for hårdt om hende (i overført betydning). Du har været så glad for hende, at hun har haft svært ved at trække vejret i det. Jeg baserer det på, at du lægger så meget som du gør i 3 måneder. Jeg ville vurdere 3 måneder som et relativt kort forhold. Og så har du meget brug for at fortælle, at du handler voksent (lig med korrekt?). Det kan nemt virke bedrevidende/nedladende eller kan i givet fald have fået hende til at føle sig umyndiggjort. Og så er der en ting mere: Efter hun har givet udtryk for, at jeres forhold skal stoppe, synes jeg, det virker, som om hun meget klart har lagt afstand og er blevet kold. Og der beder du hende om at give det en ekstra chance. Når et så relativt kortvarigt forhold så hurtigt er kølnet af, så er der ikke noget fundament at bygge på eller skabe nye chancer på. Det er min erfaring, at piger tænder og slukker lige hurtigt, og at der bare ikke er mulighed for at gen-antænde bålet, når først det er brændt ud.

Men hey, det er jo bare min vurdering ud fra de ting, som du skriver. Under alle omstændigheder er jeres forhold slut, og det har du også et eller andet sted indset. Men når du spørger, hvordan du igen kan finde kærligheden, ja, så er der desværre kun at sige, at du må ud og kigge og lede igen og igen, og du skal sikkert brænde dig mange gange endnu (det gør de fleste). Men der er ingen tvivl om, at du vil være bedre til at finde ”the one and only”, hvis du prøver at tage ved lære af de fejltagelser, du også kan have begået. Det kunne for eksempel være, du skulle kigge efter en pige, der var lidt ældre end dig selv.

Jeg vil ønske dig al mulig held og lykke ude på det marked. Vid at du går en skøn tid i møde, når sårene er slikket.

Knus fra Annette

LÆS OGSÅ: