Kære Annette.

Jeg har i længere tid gået og været utilfreds med store dele af mit liv.
Min uddannelse presser mig, mit fritidsjob er på for få timer og kan ikke betale sig, og jeg føler mig på randen af det hele. Midt i alt presset har jeg svært ved at mærke mig selv og mine følelser til min kæreste.

Vi har ca været sammen i 2 år og har ikke børn. Meget andet optager min kæreste, og fordi jeg er så dårlig til at give udtryk for mine behov, føler jeg mig ikke set og respekteret af ham, jeg ved jeg elsker ham og han elsker mig og jeg er parat til at kæmpe for vores forhold men med et følelsesmæssigt underskud og en kæreste, der har svært ved at kommunikere om svære emner, er det virkelig hårdt.

Har du nogle gode råd til, hvordan jeg kan stabilisere det hele og blive bedre til at give udtryk for mine behov? Selvom jeg viser styrke og succes udadtil, føler jeg mig kørt fast, jeg har længsler og drømme jeg aldrig har udført på grund af studier og jeg er træt og udkørt af det hele.

Mvh L



Kære L!

Jeg ville ønske, jeg kendte din alder. Den er ikke afgørende. Men alligevel ville jeg nok råde en 20-årig og en 40-årig forskelligt. Jeg forestiller mig, du er midt i tyverne, og i den alder er det helt almindeligt at have det, som du har det. Det er selvfølgelig ingen hjælp at få at vide, men trods alt fortæller det dig noget om, at du ikke er unormal. Din kæreste har muligvis svært ved at håndtere disse ting, men måske handler det først og fremmest om, at du stadig har svært ved at sætte ord på.

Du nævner nogle drømme og længsler. Var det ikke på tide, at du lyttede lidt mere til dem? Hvad handler de om? Ville du i virkeligheden gerne ud at rejse? Jamen hvorfor så ikke gøre det og tage orlov fra studierne? Eller handler de om, at du har valgt forkert studie? Jamen, skulle du så ikke se at skifte spor? Hvad dine drømme og længsler end handler om, så synes jeg, det er meget vigtigt, at du får sat ord på. Ikke så meget overfor din kæreste som overfor dig selv. Du har brug for at finde ind til, hvad det helt præcist handler om, og dernæst skal du finde ud af, hvordan disse længsler bliver til handling.

Unge mennesker i dag er meget pligtopfyldende og bevidste om, at det er vigtigt med en uddannelse – jo hurtigere jo bedre. Det kan der være en masse godt i, men jeg hører nok til dem, der mener, at et ophold i udlandet eller et sabatår kan være mindst lige så givtigt. Jeg betragter mig selv som alt andet end uambitiøs og doven, men alligevel tog det da mig en rum tid at falde på plads. Jeg startede med at læse fransk på uni. Det droppede jeg efter et år og tog i stedet fat på ejendomsmægleruddannelsen. Efter to år hos en ejendomsmægler begyndte jeg så at skrive for SE og HØR, og der var jeg ansat i 4 år, inden jeg begyndte at arbejde med TV. Det gjorde jeg så i 15 år, inden jeg slap tøjlerne og blev sanger/skuespiller på fuld tid. Der er ikke meget rød tråd i det, men det fortæller jo en masse om, at jeg i mine 20’ere heller ikke helt kunne pege på, hvad jeg gerne ville. Eller måske kunne jeg…men turde ikke.

Jeg synes, du skal give dig selv lov til at udforske mulighederne. Måske kan din kæreste følge med. Måske ikke. Måske udvikler du dig i en helt anden retning. Jeg selv bevægede mig langt væk fra den kæreste, jeg boede sammen med i 4 år. I dag er det tydeligt for mig, hvorfor det ikke kunne blive os to, selvom han var sød.

At være vægelsindet kan godt somme tider handle om, at man ikke tør sige højt, hvad man inderst inde drømmer om. Desværre kommer man ikke videre, før man har nået sin erkendelse af, hvad det ”noget” er. Du skal turde holde op med at presse dig selv. Jeg tror ikke, du vil finde fred med at sætte dig ned med hænderne i skødet, men jeg tror, det vil give dig en masse styrke og fornyet håb, hvis du begynder at forfølge det, du inderst inde drømmer om. Eller måske bare rejser væk for at finde dig selv.

Jeg ved, at det er en romantisering af et seriøst problem, men alligevel vil jeg anbefale dig at læse (eller se) ”Eat, Love, Pray”. Det kunne godt være med til at inspirere dig til at finde noget af svaret. Jeg håber ikke, jeg overfortolker dig, men jeg synes, du godt kunne lyde som en, der pleaser alle andre, før du pleaser dig selv. Lad mig sige det helt kort: Det opnår du intet ved. Man kan godt tage ansvar for sig selv og gå efter sin drøm, uden at slippe den sunde fornuft.

Alt det bedste for fremtiden ønsker Annette.