KÆRE ANNETTE!
Jeg har virkelig brug for eksperthjælp og vejledning!
Jeg mødte i november den her fyr, han er 25 og jeg 19. Jeg mødte ham en aften i byen, få måneder efter bruddet med min kæreste igennem næsten 4 år. Han ankommer sammen med andre venner, som alle spiller professionel ishockey. Jeg har aldrig set ham før, jeg spørger en kammerat og han forklarer, at han er på kontrakt fra Rungsted. Han er ikke umiddelbart noget for mig, og jeg afviser op til flere gange. Når han danser hen mod mig flytter jeg mig, og er virkelig afvisende. Mine veninder siger så ”giv nu dig selv lov til at have det sjovt.. Ingen siger, at I skal være kærester!”… Nej, det var jo også rigtigt nok. Vi danser lidt, og har det rigtig sjovt, han er hele tiden over mig, og holder øje med mig, næsten som om, at vi var kærester.
Det her var fredag nat.
Jeg hører ikke fra ham, og vi har ikke udvekslet numre eller noget. Søndag aften får jeg pludselig en besked på Facebook, og det er ham. Han skriver ”hej” og hvad jeg laver..
Vi skriver lidt, og her begynder det hele. Vi skriver dagligt hver eneste dag, og det er ALTID ham, der starter samtalen. Jeg svarer høfligt og er mig selv, men inderst inde, kan jeg mærke, at han slet ikke er noget for mig, men det er rart med en at snakke med.
Som tiden går, begynder han at invitere mig ud på dyre restauranter og vil ses når vi begge er i byen. Jeg undgår de første mange gange, men en aften aftaler vi at ses, og vi har det sjovt. Vi begynder herefter at ses mere og mere, og få uger efter inviterer han mig på par-date med fire andre, i biografen med hele holdet og kærester mm. Jeg afviser dog noget af det, og kommer med undskyldninger. Jeg er ude at se alle hans kampe, og han vil næsten ikke lade mig forlade lejligheden, vi kysser og han er konstant omkring mig, kærlig og nærværende, og jeg begynder at falde for ham, sådan virkelig.. Vi er begge forelsket, og efter halvanden måned, inviterer han mig på middag sammen med hans forældre, som er på besøg fra Sverige. Jeg afviser den første aften fordi at jeg ikke føler mig klar, men han er ked af det, da hans mor snart tager hjem. Han spøger igen i weekenden, om ikke jeg vil komme, og jeg møder her hans far. Jeg synes det gik alt for stærkt, men ja.. Jeg lader mig rive med.
Her begynder det at være svært. Jeg venter med at lade ham møde mine forældre, da jeg synes at det er en stor ting. Men han møder dem og alt er godt. Pludselig vender det. Jeg venter hele dagen på beskeder eller opkald fra ham, sidder i timer og laver ikke andet, jeg blev bare ALT FOR NEEDY!
Jeg begyndte at blive ked af det og være konstant nedtrykt.. Hvilket ikke ligner mig, jeg er fyldt med selvtillid, selvværd og alt andet. Rigtig smilende og frembrusende.
Men det er jeg pludselig ikke længere. Jeg kom fra et forhold, hvor min ekskæreste ikke liked billeder af andre piger osv. Men det gjorde min nye fyr og det gjorde mig ked af det. Det blev en helt besættelse, at holde øje med hvad han synes om på sociale medier osv. Det var alt for meget og tog klart overhånd, og han begyndte at være anderledes og pludselig gik der dage imellem vi sås. Jeg endte med at spørge ham flere gange, om han var sikker på, at det var, det her han ville. Han svarede hver gang ” N, jeg vil ingen anden end dig”. Han snakkede også fremtid og snakkede om hvad vi skulle til sommer.. Mange ting gjorde, at jeg synes han opførte sig mærkeligt, han sagde ikke længere godmorgen, men stod bare op, inviterede mig ikke længere… Som om, at han kun gad mig når vi skulle have sex, og jeg var ødelagt. Han skrev alligevel hver evig eneste dag hele dagen når ikke vi sås..
Nå, men en aften aftalte vi at snakke, efter flere ting, og jeg blev mere ked af det, og vi var dårlig til at snakke.. Før jeg kom skrev han ”du skal aldrig være bange for at sige ting til mig, du fortjener ikke at være ked af det osv.) men da jeg kommer derover, vil han pludselig ikke mere, det kom ud af den blå luft. Vi havde en lang snak, og han mente at det var bedst at det sluttede… Jeg endte med at blive rigtig ked af det og pakkede den aften alle mine ting i hans lejlighed. Jeg endte med at tage af sted, uden farvel men bare grædende. Næste dag skrev jeg en lang besked om, at jeg var ked af det osv. Han svarede senere på natten og skrev, at det var hårdt at se mig sådan, og at det ikke var fordi at han ikke kunne lide mig og at jeg var skøn og dejlig, og at han havde haft en skøn tid med mig.. Men efter denne besked gik han HELT KOLD. Jeg skrev senere på ugen at det var hårdt og at jeg savnede ham = intet svar, jeg skrev to andre beskeder over et par uger = uden svar. Jeg møder ham i byen og han ignorerer mig totalt, og vil ikke være samme sted som mig, og jeg er knust.
Efter 2 ½ måned, mødes vi en aften i byen hvor vi IGEN ignorerer ham, jeg har før det her skrevet til ham, at jeg synes, det var utroligt, at vi ikke engang kunne hilse og snakke pænt. (Han havde før denne aften fortalt min bedste veninde, at jeg skrev for lange beskeder, og det var derfor han ikke kunne mere) men jeg ender i hans seng efter en aften med fri bar, og bliver fulgt derhjem af hans kammerat. Vi havde sex og havde en god nat. Han spurgte pludselig, hvorfor jeg hadede ham, og jeg sagde, at det gjorde jeg ikke.. Men hvorfor ville han gå op i det? Han var alligevel så kold, og det her var bare sex.
Næste morgen vågner jeg ved at døren smækker, og han er gået fra sin egen lejlighed. Jeg skynder mig at stå op og tager mine ting og smutter, i farten glemmer jeg et armbånd. Vi skriver senere og aftaler jeg skal hente det. Der kommer ting i vejen, og det ender med at der går en uge, og vi skriver få gange for at aftale. Jeg foreslår så, at han bare kan ligge det under hans dørmåtte, og at jeg ikke behøver at se ham for at få det. Han skriver, ”når okay, jamen det kan jeg da også” jeg svarede ”skriv når du har lagt det ud” men så hørte jeg pludselig ikke fra ham… Vi aftaler lørdag at jeg kan komme der, jeg kommer sent og har gjort mig virkelig lækker, da jeg måske skulle i byen.. Han havde tændt stearinlys og ryddet op, jeg tror at han regnede med at jeg blev, men jeg blev stående i døren og lukkede den kun på klem. Det var som om, han blev skuffet. Jeg får det og tager hjem. Da jeg kommer hjem skriver jeg ”rart at vi kunne få det til at passe, jeg håber at stemningen imellem os fremover er okay”, IGEN uden svar. Og det var det…
Jeg møder ham så til Karneval i Aalborg. Senere da jeg er kommet til en anden lejlighed sammen med en masse venner, får jeg pludselig en besked, og han begynder at skrive.. Vi skriver et par timer, og han skriver at jeg bare kan komme derhjem.. Vi snakker i flere timer og hygger meget, han begynder at lægge op til noget og nusse mig. Vi har sex flere gange! Næste morgen vågner jeg tidligt, og jeg tager mine ting og smutter før han vågner.. Jeg regnede ikke med at høre mere fra ham.. (Det skal siges at jeg før denne dag havde hørt at han havde opsagt sin kontrakt i Aalborg og skulle højst sandsynlig skulle flytte tilbage til Sverige eller Rungsted. Hvilket gjorde mig lidt ked af det. For jeg savner ham inderligt)… Nå, men han skriver pludselig kl. 12 ”du var hurtigt ude i morges” og det ender med at vi skriver hele dagen fra kl. 12-00, hvor han skriver, at jeg skulle have taget et par af hans jogginbukser, for de skulle jo afleveres tilbage, han kom med grunde til at ses igen.. Vi snakkede ikke sammen mandag men jeg skrev så mandag aften og vi skrev 3-4 timer i streg.. så snakkede vi ikke sammen tirsdag og onsdag, og jeg drak mig fuld med veninder torsdag og skrev til ham om jeg skulle komme forbi. Han skrev, at han skulle pakke, men at jeg kunne komme og hjælpe (med fræk undertone) og at vi kunne have en god nat..
Den nat var den bedste, vi hyggede, var sammen og havde det sjovt… Vi fik pakket hele hans lejlighed i kasser og ja.. Det var hårdt, men jeg holdt på smilet.
Vi havde sex det meste af natten, og nu kommer der, hvor jeg bliver forvirret. Han siger her til mig, at det jo ikke er for altid, at han er væk og at han bare pakker, da han ikke vil risikere at blive smidt ud af lejligheden, da den er ejet af klubben, som han jo ikke er i mere. Så alt det her var for at flytte tingene til Århus til noget familie.. Han blev ved med at sige, at det ikke var for altid.. Da jeg så tog hjem næste morgen, fredag morgen, sagde jeg ”Nå, jeg glæder mig til at høre, hvad det bliver til og hvad I finder ud af”. Han svarer ”Jeg skal nok holde dig underrettet” jeg smiler og han siger, vi ses jo hen over sommeren!”.. Han kyssede mig farvel og jeg tog hjem… Jeg havde en mærkelig følelse i maven men ville ikke kontakte ham..
En del timer senere ved eftermiddag skrev jeg til ham, om han havde styr på det hele og havde fået pakket, og siden der har vi skrevet hver evig eneste dag, uden stop i 7 dage. Først var det bare om ingenting og lidt frækt, men så blev det noget med at vi kunne stjæle en båd og sejle rundt sammen hele sommeren, lave hyggelige ting, og ja.. Vi skriver stadig, nogle gange går der timer imellem svar, men vi har ikke på noget tidspunkt sluttet samtalen, når vi falder i søvn, svarer man bare næste dag.
Vi har på intet tidspunkt snakket følelser, men mere frækt og ja… Hvad der skulle ske på båden og… Ja..
Nu sidder jeg så her, i Aalborg, han er i Sverige… Lægger op til noget, river op i gamle tider og ting han kan huske jeg kan lide og ikke kan lide… Hvad fanden gør jeg?? Jeg tror virkelig, at jeg elsker ham, og jeg vil så gerne være sammen med ham.. Men hvad er det her for ham? Han kunne jo godt bare tænke ”nu er jeg ikke længere i Aalborg, så skidt med hende, hende skal jeg aldrig se igen”
Det skal lige siges at bruddet imellem tog rigtig hårdt på mig. Men jeg har ikke på noget tidspunkt overrumplet ham med sms’er eller opkald.. 3 beskeder, og da han ikke svarede var det bare det. Jeg tabte mig 9 kg. Jeg er ikke overvægtig men er 170 høj og vejede 55 kg.. Jeg tabte mig 9 kg. Og var meget undervægtig og på grænsen til syg. Jeg savner ham inderligt og jeg har brug for en eksperts råd..
Jeg tror, at grunden til at jeg ikke bare spørger, er fordi jeg er bange for at skræmme ham væk. Da jeg sagde at jeg troede at jeg elskede ham for første gang, var da vi havde snakken og gik fra hinanden. Jeg sagde det på dagen, og om aftnen var vi ikke længere sammen.. Vi kom begge fra længere forhold, han havde boet i New York 6 år, før han kom hertil og havde kæreste 2 af årene.
Hvad skal jeg stille op?? Knus NBA…
Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk.
Kære NBA!
Nu må du ikke blive vred på mig, når jeg siger dette: Men for mig er det meget tydeligt, at du er en anelse mere umoden end ham. Det kan man slet ikke bebrejde dig, for du er jo yngre og har været i et længerevarende forhold inden, så det er jo begrænset, hvad du kan have af erfaring. Men mit råd til dig vil være, at du skal lytte meget mere til dig selv. Du HAR jo lyst til at tale med ham. Du HAR jo lyst til at kaste dig i hans arme. Du HAR jo lyst til, at det skal være jer. Så hvorfor al den der afvisning med døren på klem og listen ud ad døren om morgenen og hele tiden være bange for at give for meget.
Sagen er jo den, at hvis han er vild med dig, så vil han gerne mærke, at de følelser bliver returneret. Du skal selvfølgelig ikke kontrollere ham og være besiddende, men tag nu nogle chancer: Kast dig ud i det med hud og hår og ikke en masse distance og misforstået hensyntagen, som om du er bange for at være i vejen.
Jeg synes, han lyder skøn, og der er ikke ret meget af det, du beskriver, som gør mig i tvivl om, at han er vild med dig. Hvis du selv er i tvivl, så læg kortene på bordet. Ja, jeg vil næsten sige: Vis ham det brev, du har skrevet til mig og få hans reaktion. Så behøver du ikke gætte eller gå som katten om den varme grød. Fortæl ham, hvordan du har det og få en gang for alle at vide, om han føler lige sådan. Forelskelse er jo vidunderlig, men det er næsten som om du hele tiden slår den tilbage, før den får lov at blomstre.
Og hvad så, hvis han er i Sverige? Du kunne jo overveje at flytte over til ham! Hvis du savner ham, og han savner dig…jamen hvorfor så gå der i hver sit land og være kede af det? Hvad er det værste, der kan ske? Hvis I finder ud af, at det hele var en misforståelse, så kan du jo altid rykke tilbage. Men så er du blevet så meget klogere. Det er nu, du skal tage den slags chancer. Man kan godt slå sig på at tage chancer, men man bliver altid klogere og stærkere på den lange bane. Hvis du vil have, at det hele skal gå glat og smertefrit, så får du et drønkedeligt liv.
Kære NBA! Spring ud i livet og omfavn kærligheden. Så vil han se dig som en moden kvinde, og det kalder på respekt. Jeg håber, du får modet. Jeg synes, du er skøn.
God sommer. Annette
