Kære Annette!

Jeg står i en træls situation. Min kæreste og jeg, har problemer med sexlivet. Vi er kun i 20'erne, og har været sammen i to år nu. Jeg har problemer med at finde lysten, og hun har mange behov der ikke bliver opfyldt. Det er oftest derfor vi altid kommer i skænderi når vi taler om sex. Vi er desværre derude hvor at det hænger i en tynd tråd. Hvad kan man gøre for at få lysten tilbage? Jeg står som et kæmpe spørgsmålstegn i det her.

Mvh Lasse

Kære Lasse!

I stedet for at panikke over, at du ikke kan få tingene til at fungere, og i stedet for at lede efter den perfekte løsning, så skal du prøve at finde ind til, hvad din ulyst handler om. Jeg tror ikke på, at du kan fremprovokere din lyst. Tværtimod tror jeg, at desto mere, du tænker over din manglende lyst, desto mere stresser du dig selv, og så falder det hele til jorden.

Jeg tor, du skal have kigget på, hvad status egentlig er for dig. Er du generelt lidt for stresset? Har du for meget arbejde eller bare for mange ting, du skal? Dyrker du en sport, der kan påvirke din lyst? Går du og bøvler med noget mindreværd? Er der noget, der trykker dig (udover din mangel på lyst)? Er du dybets set ikke længere tiltrukket af din kæreste?

Du skriver ”Vi er kun i 20’erne”…jeg bider mærke i dit ”kun”. Ligger der deri, at du faktisk synes, der er flere ting/kvinder du skal nå, inden du lader dig binde? Du tilføjer ”og vi har været sammen i to år”. Skal jeg lægge i det, at du faktisk føler, I har været sammen ret/lidt for længe?

Hånden på hjertet, Lasse. Jeg er meget i tvivl om, om du egentlig har følelserne med i det her. Jo, jeg tror, du er glad for hende og vil hende det bedste, men jeg fornemmer, at du er gået kold i jeres forhold for længst. Hun var måske alligevel ikke the one and only, men du holder fast, fordi du er en i orden fyr, der ikke sådan giver op. Problemet er jo bare, at du ikke kan snyde din krop. Du kan godt med fornuft og sympati sige, at hun er din store kærlighed, men du kan bare ikke fake det hele vejen. Er det i virkeligheden ikke det, der er sandheden?

Jeg tolker jo ud fra det, du skriver. Der er mange ting, jeg ikke ved, for der er mange ting, du ikke skriver. Men jeg ved, at det er nu, du skal se dig selv i øjnene og spørge: Hvad er Lasses behov? Der er noget, som skal ændres, og jeg tror ikke, det er dig. Jeg tror, det er udgangspunktet/grundlaget/omstændighederne. Kan du gennemskue hvilke, det drejer sig om og ændre dem?

Det kan være svært at gennemskue, men som du selv skriver, så er du ”kun i 20’erne” – du har god tid til at tænke dig om.

Det var et tricky svar, men jeg håber, du kan bruge lidt af det.

Bedste hilsener fra Annette