Kære Annette!

Jeg er vildt frustreret ang mit parforhold. Jeg mødte en mand inde på nettet for 6 år siden. Det viste sig, at han havde stukket mig op til flere løgne... Hvor han fortæller mig at han bor alene i lejlighed - viste sig senere, han havde en kæreste gennem 7 år som han boede i hus med...

Jeg droppede ham desværre ikke, da jeg var blevet rigtig glad for ham. Jeg lærte at leve med det, og vi har nu været gift i 3 år. Jeg har lige haft en stor konflikt med ham, da jeg jo nok ikke stoler på ham.

Han arbejder i dag som entreprise leder i et firma med bil og fri telefon. Her lørdag aften havde han meget travlt med at skulle barberes og mere til, okay undrede mig lidt da han kun gør det hver søndag aften, i dag skulle jeg på job på et plejehjem hvor jeg arbejder hver 2 weekend. Pludselig sendte han mig en sms, at han kørte til Århus på en byggeplads, hvilket han aldrig nogensinde har gjort før. Jeg var så fræk og spørge, om han skulle besøge en anden kvinde, da jeg undrede mig. Samt han i dag har slukket sin firmamobil, som også bruges privat. Dette har han heller aldrig gjort før. Han sagde, det var for at spare på strømmen, hvilket ikke passer..... Og bare jeg lukker munden op, bliver han rigtig gal.... Hjælp hvad tror du????

Venlig hilsen
Den meget frustrerede og sårede kvinde


Kære frustrerede kvinde!

Det løb mig koldt ned ad ryggen, da du skrev, at du havde giftet dig med ham. Ikke fordi han nødvendigvis er en dårlig mand, men fordi din beskrivelse af hans løgne og din egne følelser omkring det slet ikke passer med et billede af en mand, som du har giftet dig med af kærlighed. Men hvad er det så, der binder/bandt jer sammen? Gad godt vide, om I har børn. Min helt umiddelbare tanke er nemlig, at hvis I har børn, så ville jeg omgående til at kigge meget nøje på forholdet, som du ikke beskriver med ret mange kærlige ord. Hvad er det, der mangler? Hvor har du selv andel i, at det er kommet så vidt? Har han fået for lang snor eller måske for kort? Er han i virkeligheden ulykkelig i jeres forhold? Disse spørgsmål stiller jeg, fordi det næsten virker, som om du ikke kender ham.
  
Det er jo svært at gætte, om han har et andet forhold kørende et sted. Mere interessant er det at finde ud af, hvorfor du tror, han har det. Altså udover de handlingsmønstre, du nævner. Tror du det, fordi han virker mindre glad for dig? Fordi I ikke længere har et sexliv? Fordi I har for lidt tid sammen eller for mange skænderier?
  
Jeg tror, jeg ville gå anderledes til det end dig. Jeg tror, jeg ville sige til ham: ”Jeg har en klar fornemmelse af, at du ser en anden. Jeg kan ikke vide det, men hvis du ser en anden, skal du holde op med det, fordi jeg nu vil arbejde 100% på at få vores forhold kørt i stilling igen. Jeg savner dig og vores gode forhold. Spørgsmålet er, om du er med eller ej.”
  
Ud fra det kan I arbejde målrettet på at finde hinanden igen.
  
Hvis I ikke har børn, så tror jeg, jeg ville starte samme sted, men jeg ville også overveje, om det var vejen frem for mig at få børn med en mand, som jeg ikke tør stole på. Personligt synes jeg nemlig ikke, det er farbar vej. Reparationsbørn (børn man får i håbet om, at det vil redde ægteskabet) har aldrig været nogen god løsning. Men igen ville jeg spørge mig selv: Hvor glemte jeg selv at tage ansvar for forholdet?
 
Så nu ligger bolden på din banehalvdel. Hvad gør du?

Annette