Kære Annette!
Jeg har været sammen med min kæreste i 5 måneder, men han gør mig hele tiden sur og kan virkelig få mit pis i kog. Men jeg elsker ham jo, og han elsker mig. Men jeg er en rigtig jaloux type. Det mindste kan gøre mig jaloux, og omvendt. Men vi bliver altid uvenner over det. Hvad skal jeg gøre for ikke at være så jaloux, hvis man overhovedet kan gøre noget?

En pige på 17                                

Kære pige på 17!
Du skal have arbejdet med din jalousi, for ellers vil den komme til at spærre ben for dig resten af livet. Jalousi kan godt have noget at gøre med dit selvværd. Prøv at finde ud af, hvor din angst ligger: Er du bange for, du ikke er pæn nok/god nok/sød nok? Skulle det kunne gøre, at han valgte dig fra? Du er nødt til at sætte ord på din angst. Både overfor din kæreste og overfor en nær veninde. Når du erkender din jalousi, så  bliver du bedre til at opdage følelsen, når den er på vej. Og så skal den bremses.          

Din kæreste er også ham, der skal sætte foden ned og forhindre det forhør, du højst sandsynligt udsætter ham for. Det skal han gøre, hvis han virkelig elsker dig. For  jalousien kører med din hjerne i stedet for, at hjernen får lov at kontrollere din jalousi. Samtidig skal du selv stoppe op og tænke efter: Hvad gør dig vred? Er det, at din kæreste taler med en anden? Hvis ja, så spørg dig selv: Hvorfor skulle han ikke måtte det? Hvad kan der ske i værste fald? Jeg mener, hvis han virkelig elsker dig, går han jo ikke fra dig, fordi han samtaler med en anden. Det ved dit intellekt også godt.          

Du skal dykke ned i din egen følelse for at finde ud af, hvor den kommer fra. Selvværd er ikke noget, man bare lige får. Men måske er det der, der skal arbejdes. Under alle omstændigheder kan det ikke nytte, at du peger jalousien over mod din kæreste, for han vil ende med at vælge dig fra PÅ GRUND AF din jalousi. Du skal i stedet søge indad. Hvad er du bange for at miste? Hvorfor er du bange for at miste? Og når du kender svarene, så skal de deles med andre. At sætte ord på er i sig selv en vej til bedring. Og du er faktisk allerede begyndt ved at skrive hertil.

Good luck. Annette