Kære Annette.
Jeg har en dejlig kæreste som jeg elsker utroligt højt, og derfor gjorde det ekstra ondt for noget tid siden, da jeg var ved at miste ham.
Inden vi gik ind i forholdet fortalte jeg ham om mit problem med jalousi. Jeg fortalte ham hvor meget jeg bøvler med det, og hvor meget jeg arbejder på, at blive bedre til at kontrollere det. Det er ved at æde mig op inde fra, og får mig til at føle mig magtesløs.
Mine tidligere forhold har ikke været noget at råbe hurra for. Jeg har været ude for utroskab utallige gange, og fået lammere som gav blå og røde mærker.
Derfor har jeg nu et kæmpe tillidsproblem, et lavt selvværd og svært ved at stole på folk generelt.
Det har nu resulteret i, at jeg er jaloux, og har en trang til at skulle "tjekke op" på min kæreste.
Han har rigtig mange veninder i sin vennekreds inkl. sin eks, og jeg kan se når han skriver med dem, at han kalder dem for søde, smukke, flotte osv. Det får mig til at være utryg, og blive endnu mere jaloux.
Jeg vil jo gerne være HANS pige, og ikke ÉN af hans piger..
Jeg har fortalt ham at jeg er utryg ved det, men han siger at det altid er sådan han har skrevet med dem, og der ikke ligger noget i det.
Så jeg prøver at stole på ham, selvom det svært.
Han kender til alle mine problemer med de tidligere forhold, så han har vidst hvad han gik ind til.
Det sidste forhold jeg havde før ham ødelagde jeg selv ved at være jaloux. Jeg har været ved at lave den samme fejl igen, så nu har jeg kun én chance tilbage.
Jeg elsker ham og han elsker mig, og jeg må indrømme at han virkelig har været tålmodig med mig og stadig er det. Han kæmper for at blive hos mig, men jeg ved, at så meget som min jalousi er ved at æde mig op, er den så småt også ved at æde ham. Vi kan snart ikke mere..
Jeg er så bange for at miste ham. Hvordan kan jeg komme af med min jalousi? Hvis jeg overhovedet kan?
Vh. Den magtesløse
Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk
Kære magtesløse!
Jeg ved ikke, om du kan slippe af med din jalousi, men du kan lære at tæmme den. Jalousi fungerer jo på mange måder ligesom angst: Den er ofte irrationel og ulogisk, men den fylder. Og værst af alt: angsten for, at den opstår, er altopslugende. Derfor tror jeg, at du skal se den i øjnene. Prøv om du kan på én gang acceptere, at den er der, og samtidig holde den ud i strakt arm. I stedet for at lade dig skræmme af den, så hils på den: ”Nåh, der var du igen – dig kender jeg godt, og du skal IKKE tage min kæreste fra mig!” I stedet for at klistre jalousien fast på en person kan du forsøge at lægge den over i en ting, som du kan holde i hænderne og pakke ned i din taske. Fysisk. En slags ond talisman.
eg forstår godt, at du har haft nogle uheldige oplevelser, og at de har taget modet fra dig, men ind imellem kan det være en lettelse at bytte et sæt følelser ud med nogle andre. Du følte dig svigtet/ofret/holdt for nar/ikke værdsat. Måske var du i virkeligheden forblændet/forelsket/forført og så derfor ikke, at det var HAM, der ikke var noget værd.
Du vil gerne beskytte dig selv. Det vil alle. Det gør man bedst ved at omgive sig med mennesker, som man har tillid til. Men garantien for aldrig at blive svigtet kan vi ikke få. Hvis vi vil have garantier, så får vi brug for at kontrollere eller styre. Men da ingen mennesker har lyst til at blive kontrolleret eller styret, så skubber vi dem i stedet fra os. Med andre ord: Jo mere du vil sikre dig, at din kæreste aldrig går og aldrig svigter, desto mere skubber du ham væk. Du skal finde tilbage til tilliden. Ja, den kan være blind. Ja, du kan tage fejl. Ja, det kan ende med at gøre ondt. Men du er nødt til at klynge dig til tilliden. Du kan leve i angst og så ender det med garanti med et brag eller du kan vælge tilliden og stole på, at selv det værste scenario er noget, du kan overleve. For du overlever. Selv det sværeste svigt overlever du. Det er en smerte, men det er ikke en smerte, der varer hele livet. Husk det.
Lad tilliden fylde dit forhold. Giv snor. Når du vil kontrollere, så kig på uhyret igen og sig: ”Nix! Du skal ikke narre mig til at gøre dumme ting.” Det er din hjerne, der fucker med dig (for nu at bruge et moderne udtryk), og det skal du så bede den om at holde op med.
Når alt det er sagt, så er det vigtigt, at du fortsætter med at fortælle din kæreste, hvordan du har det. Lad være at fortælle ham, hvad han må eller ikke må. Ingen bebrejdelser. Bare fortæl ham, at nu dukkede det der monster op igen, og det har gjort dig ked af det. Tal med ham om det, som om det var en ting og ikke noget, der ligger i ham eller dig. Nu var den ting ved at få dig til at… Og så videre.
Der er ingen nemme løsninger, men din søde kæreste kan være en stor hjælp for dig. Han skal ikke føle sig begrænset, og du skal ikke begrænse ham, men det kan godt være, at han lidt ofte er nødt til at sige til dig, at du kan stole på ham. Og jeg tror godt, du kan mærke, om han taler sandt eller falsk.
Jeg håber virkelig for dig, at noget af dette kan hjælpe dig. Du er ikke tjent med at have sådan en dum jalousi hængende i baglommen.
Knus fra Annette
