Hej Annette.
Jeg skriver til dig fordi jeg virkelig er i vildrede!
Jeg er 23 år gammel og har været sammen med min kæreste i 5 år, vi har været rigtig mange dårlige ting men også gode ting igennem sammen, og har altid fundet ud af det i sidste ende...
Han har såret mig rigtig mange gange, men trods det tilgiver jeg ham men glemmer aldrig.
Han har været mit utro en enkelt gang, og i november sidste år flyttede han ud i 3 ugers tid, han havde lidt problemer med coke og alkohol hvilket han aldrig har haft før. På de 3 uger var han sammen med 3 forskellige piger, men fortalte mig om det da han flyttede hjem igen.
Derudover så har han et lille problem som sårer mig så meget, af og til skriver han til andre piger, at han savner dem, om de skal ses og de ser godt ud om de vil sende billeder osv?
Hvorfor tror du han gør det? Hvad kan han mangle jeg ikke giver ham?
Det næste er så, at jeg finder ud af han lige har gjort det for nylig, fandt ud af det inden han rejste med en kammerat. Der var en pige der skrev hun gerne snart ville se ham Igen?
Hvordan skal jeg reagere på det?
Han er helt vildt svær og snakke med, og man skal hive alting ud af ham.. Hvordan får jeg ham til at snakke om tingene? :-(
Jeg kan virkelig mærke det er ham jeg vil dele resten af mit liv med! Men synes også bare mit liv er for kort til at skulle gå og være bange og i tvivl, jeg gider ikke skal gå og tjekke ham hele tiden! Jeg elsker ham virkelig, men hvor meget mere skal jeg snart tilgive? :-( <3
Håber du kan hjælpe en meget i tvivl pige!
Mvh en meget trist pige!
Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk.
Kære triste pige!
Du stiller det helt rigtige spørgsmål: Hvad kan han mangle, som jeg ikke kan give ham? Svaret på det er: modenhed, alder, tid, erfaring, viden. Skal du gå og vente på, han får det? Nej! Helt klart nej.
De tre uger du gav ham fri til at gøre, hvad han ville, viste han, hvad han trænger til: At brænde krudt af, at gå lidt amok. Jeg tror, det er meget almindeligt for en ung mand, der har været i forhold siden teenageårene, så du må tilgive ham, at han ikke er mere moden og ikke har opnået den ro, som det kræver at indlade sig på et livslangt forhold.
Du er ikke tjent med alle de bekymringer og den jalousi, som hans skriverier afstedkommer – om der er hold i dem eller ej. Du har ikke ansvar for, om han kommer igennem sin ”fjolleperiode”, hvor han skal have løbet hornene af sig, som man siger. Men du har et ansvar for, om du selv skal have en ungdom og et kærlighedsforhold, hvor der hersker gensidig respekt.
Du skal have rystet det her forhold af dig, før du mister tilliden til dig selv. Slip ham fri igen men denne gang uden tidsbegrænsning. I den periode skal du ikke lade din dør stå åben, så han kan komme og benytte sig af dig, når det passer ham. Slip ham fri og fortæl ham, at han ikke skal kontakte dig på nogen måde mere.
Gør det nænsomt. Gør det med den største indsigt og forståelse. Med al din modenhed og omsorg skal du vise ham, at du nu giver ham ansvaret for sine egne handlinger. Hvad han gør fremadrettet, har han din største velsignelse til. Blot skal han vide, at du nu vil til at passe bedre på dig selv.
Han vil med garanti love bod og bedring, men sandheden er, at han er ikke klar. Det kan ikke nytte noget, at han giver sig selv mundkurv og håndjern på. Han har en masse kørende oppe i hovedet, fantasier der skal udleves. Han er nødt til at få frit lejde til at være vild. Før bliver han ikke klar. Måske tager det fem år. Måske mere. Du er bare ikke tjent med at gå og vente.
Det skal være slut med at være den triste pige. Du skal se fremad, og han skal se indad. I kan ikke følges ad i den proces i dette tilfælde. Jeg håber inderligt, du snart vil finde smilet frem, men du skal forberede dig på en svær periode, hvor du ti gange om dagen får lyst at sms’e eller ringe. Hold dig fra fristelsen og husk, at tiden arbejder for jer begge.
God sommer. Annette
Læs også:
