Kære Annette
Jeg er gift på 18. år. Har to dejlige børn på 17 og 15. Min mand er handelsrejsende og ikke meget hjemme. Vi har ikke haft et seksuelt forhold de sidste 7 år. Det sidste 3/4 år har jeg haft et meget afklaret forhold...snak og sex og meget humor....til en anden mand. Vi har klare grænser for, at det skal være enkelt, diskret og sjovt..og med sex.
Jeg har nu fået et uventet "problem"... Min mand synes nu, at jeg er tiltrækkende og har lyst til mig....jeg havde egentlig afskrevet den del i vores ægteskab og ved faktisk ikke, hvad jeg skal gøre nu....
Jeg har ikke seksuelt lyst til min mand...men kan ikke forestille mig et liv uden ham og min familie. Hvordan takler jeg det...og ja, jeg erkender det dobbeltmoralske i det..
Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk.
Kære fisk!
Lad os ikke tale om dobbeltmoral og skyld. Det er så nemt at blive fristet, når man har været i din situation med 7 tørlagte år. Dog vil jeg gerne have dig til at kigge mere på ansvar. Det handler om din egen del af ansvaret for, at dit og din mands forhold er gået skævt hen ad vejen. Ingen tvivl om, at det kan være svært at have et godt sexliv, når den ene part er meget væk, men der skal jo to til tango. Hvorfor har du f.eks. accepteret, at sådan var det bare? Var det i virkeligheden fordi det passede dig meget godt, at du ikke skulle have den fysiske kontakt? Var det i virkeligheden bare nemt at træffe valget? Gjorde du noget for at forhindre, at I gled fra hinanden seksuelt?
Igen taler jeg ikke om skyld her, men ene og alene om ansvar. Skylden kan du nemlig ikke gøre noget ved, men du kan gå ind og tage ansvar for din del både hvad angår fortid, nutid og fremtid. Der påhviler nemlig også dig et stort ansvar, hvis I to skal finde sammen igen på det seksuelle plan.
Har du tænkt over, hvorfor din mand pludselig finder dig tiltrækkende? Mit gæt er, at du med din nye seksuelle kontakt er kommet til at udsende nogle helt nye signaler. Du er ganske enkelt blevet sexet. Det hører jo med, når man får tændt op for den del af sit intime liv. Folk, der føler sig sexede, er mere aktive på lagenet, og vice versa. Så simpelt er det, og jeg føler mig overbevist om, at det indirekte er det, der har tændt din mand. Tror han, du laver noget ved siden af? Nej, det tror jeg ikke, og jeg synes heller ikke, du skal fortælle ham om det.
Der er jo også den mulighed, at din mand gennem årene har slukket tørsten andetsteds. Og heller ikke det, synes jeg, du behøver forske i. Se i stedet dette her som en gave: Du har genopdaget dig selv og din seksualitet. Wauw! Det er da fedt!
Lige nu har du noget kørende med en mand, hvor der er klare aftaler. Det tolker jeg som: Der er ingen forelskelse, og det skal ikke være jer to i fremtiden! Hvis det er korrekt, så er det ensbetydende med, at det på et eller andet tidspunkt alligevel skal stoppe. Som jeg ofte har sagt til rygere: Hvorfor vente til mandag med at stoppe, når du kan stoppe nu?
Det er barske løjer, og det vil helt sikkert være en kold tyrker, du skal igennem, hvis du skal give slip på din elsker. Men lige den del af gamet må du selv påtage dig det fulde ansvar for. Det vil blive en sorg for dig at miste din elsker, men du kan ikke få det hele. Dette her ender med en sorg, uanset hvordan du vender og drejer det. Og jeg tror godt, du hele tiden har vidst det men skubbet det foran dig.
Du har ikke lyst til at miste din mand, og ved du hvad: Det forstår jeg godt. Alle ægteskaber oplever op- og nedture. Der er perioder, hvor man ikke kan finde hinanden. Men jeg kan bare sige, at det er det hele værd at gøre indsatsen og forsøge igen. Det er et spørgsmål om at tage beslutningen og gå ind i det med arbejdshandskerne på. Hvis man vil bevare et livslangt forhold og opleve den dybe dybe kærlighed, der kan komme ud af det, når man har en lang fælles historie og fortid, ja, så kræver det arbejde. Og det er ikke altid nemt arbejde, men gør man ikke noget, så dør det stensikkert.
Jeg tror på kærligheden, og jeg tror på ægteskabet. Jeg kender dårlige ægteskaber, som har været præget af vold, misbrug og psykisk sygdom. Sådan et ægteskab er du ikke i. Du har en reel chance for at vende bøtten, hvis du vil. Hvis du VIRKELIG vil. Og det er det spørgsmål, du må stille dig selv nu.
Jeg tror, sorgen over en tabt elsker vil være af kortere varighed. Måske et år. Men tabet af et langt samliv, en fælles historie og faren til dine børn, vil påføre dig en dybere og længere smerte. Jeg synes, du har al mulig grund til at kæmpe, men det er jo bare min mening.
Kære fisk…du står ved en korsvej. Hvad gør du?
Annette
