Kære Annette

Jeg mødte en skøn fyr for halvandet år siden.
Vi havde mange ting til fælles, samme humor og kemien var der bare fra starten. Vi blev hurtigt forelskede, og et år senere var vi gift.
Jeg elsker min mand meget højt, og skal jeg tro på hvad han siger, så elsker han også mig meget højt.

I starten havde vi sex flere gange om dagen og ugen, men da vi flyttede sammen, stoppede min mands sexlyst. Det er som om han ikke gider sex mere. Jeg har ofte gjort noget ekstra ud af mig selv, gjort mig lækker, make up, pænt undertøj ja you name it. INTET. Jeg frygter at jeg ikke tænder min mand. Det er yderst sjældent han lægger op til noget, og gør jeg, så stopper han mig som oftest. Han siger, han ikke har overskud til det. At han ikke lige har lyst.
Før han mødte mig, var han vild med sex og gjorde alt for at få sex.

Jeg har spurgt ham, om jeg er dårlig i sengen fordi jeg tænkte det kunne være grunden til vores manglende sexliv, men han påstår det ikke er tilfældet. Han siger det er det bedste sex han har fået. Jeg forstår det simpelthen bare ikke. Jeg synes næsten at jeg har prøvet ALT.

Jeg har prøvet at købe noget ”legetøj” til os, men det har ikke rigtig hjulpet.
Har endda spurgt om han har en fantasi, hvilket han har, og har tilbudt ham flere gange at vi sagtens kan udføre den, da det er noget jeg gerne vil.
Jeg har prøvet at snakke med ham om det flere gange, det har heller ikke rigtig hjulpet.
Jeg aner ikke mine levende råd. Jeg elsker min mand, men kan ikke blive ved på denne måde.
Han foretrækker at sidde oppe det meste af natten med sin mobil fremfor at komme i seng til mig.
Det er frygteligt at leve i et forhold, hvor jeg ikke føler mig attråværdig, sexet og konstant føler jeg bliver afvist, da min mand ikke kan lide at snakke om sex, da han er meget hæmmet på det punkt og bliver meget forlegen og føler sig utilpas omkring det.
Jeg har forslået vi får hjælp til vores sexliv som f.eks en sexterapeut, men det har han afvist blankt.

Jeg føler mig ikke længere som en kvinde og de ting jeg før har gjort ud af mig selv mht udseende, så som pænt undertøj, lagt make up osv, det gider jeg bare ikke mere…. jeg er træt af det hele og føler det som et nederlag efter det næste når jeg prøver at løse problemet. Jeg er kørt sur i, at det altid er mig der skal ligge op til vi skal have sex.
Jeg er dybt ulykkelig og har mest af alt lyst til at løbe skrigende bort…..

Kan du råde mig til, hvad jeg skal gøre?

Den usikre

Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk

Kære Usikre!

Jeg kan så godt forstå din usikkerhed, og jeg synes faktisk, du har gjort alt, hvad man kunne ønske for at bedre situationen. Der er to ting, jeg ikke kan lide i det her. Den ene er, at han decideret stopper dig. Der må være et eller andet, han er bange for. Og umiddelbart fornemmer jeg, at det er noget, der ligger hos ham selv. Det kunne f.eks. være skyldfølelse af flere årsager, eller det kunne være, at han har problemer med at præstere. Det kunne også være – og det er det desværre ofte i mænds tilfælde – stress. Stress på arbejdet eller noget andet udefrakommende, der presser ham.

Men den anden og mest alarmerende ting er mobiltelefonen. Hvad laver han med den om natten? Hvad er det for en hemmelighed, du ikke kender til? Hvis der ikke er nogen hemmelighed, så kan han jo uden problemer lade dig tjekke hans sms’er og opkald igennem. Jeg synes, du skal spørge om lov.

Jeg ville begynde at interessere mig meget for hans gøren og laden udenfor ægteskabet. Jeg insinuerer ikke, at han har en affære, men et eller andet foregår der, som tager hans opmærksomhed væk fra dig og gør ham fraværende. Er det hans arbejde? Er han udsat for afpresning? Jeg mener, hvorfor skulle han ellers sidde med den der telefon om natten? Har han udviklet et afhængighedsforhold til telefonen?

Jeg synes faktisk, bolden er spillet over på hans banehalvdel. Du har forsøgt at tage så meget ansvar, som du kunne. Nu må han hoste op med nogle svar og initiativer. Du kan ikke leve på denne måde. Det gør mig rigtig ondt for dig, når nu I var så lykkelige.

Du skal gøre ham forståeligt, at det er alvor det her. Du skal ikke bare please ham. Når man er ægtefolk, så har man en forpligtelse til at lytte til hinanden og gøre det rart for hinanden. Hvor er hans indsats? Pas på med ikke at virke vred eller anklagende. Prøv at være nøgtern, når du udbeder dig et ærligt svar på, hvordan han mener I har det, og hvordan I kommer videre herfra. Det skylder han dig.

Jeg håber sådan for dig, at det hele baserer sig på dum detalje, der kan løses.

Annette