Hej Annette..
Jeg skriver, fordi jeg render rundt med en del tanker og overvejelser, og jeg ved ikke helt, hvad jeg skal stille op.
Jeg er forelsket. Helt sindssygt overdrevet voldsomt forelsket i den her meget skønne, kærlige, hengivne mand. Jeg har aldrig mødt en som ham.
Han gør mig blød i knæene bare ved at smile. Jeg bliver fyldt af glæde bare ved lyden af hans stemme. Ja jeg er altså blevet godt ramt af Amors pil her.
Det lyder nok ikke til det burde være et problem at være så glad for en person, men her kommer dilemmaet.
Han sidder i fængsel.
Jeg har vidst helt fra jeg lærte ham at kende, at han havde en kriminel baggrund, og da jeg havde kendt ham i godt og vel tre måneder blev han varetægtsfængslet. Han er ikke dømt endnu, men skal regne med 1,5-2 år.
Jeg kan besøge ham tre dage i ugen, og det gør jeg også. Jeg er næsten ikke i tvivl om at jeg vil vente på ham, men jeg er i tvivl om, om jeg ville kunne "leve med" risikoen for at skulle undvære ham igen i fremtiden.
Derudover, har jeg så det problem, at netop fordi jeg ikke ved hvordan vores fremtid ser ud, enten sammen eller hver for sig, så kan jeg ikke tage det berømte "første skridt".
Jeg ved at han ikke er typen der tager det første skridt, og derfor er jeg overbevist om at det ligger på mine skuldre at skulle gøre det. Men hvordan ved jeg at det rigtige tidspunkt er der, og hvordan ved jeg om det overhovedet kommer?
Vi flirter, krammer og har også flere gange været "lige ved og næsten"..
Vi har knap to timer ad gangen så det gør det heller ikke nemmere, da man jo lige skal ind i stemningen, om man så må sige..
Jeg håber ikke det er alt for forvirrende, det giver faktisk mening i mit hoved..
Måske alle sommerfuglene i min mave har spist min fornuft..
Kærlig hilsen - Amors offer ;)
Kære Amors offer!
Hvor er det dejligt, når sommerfuglene basker rundt inde i maven. At være forelsket er jo en form for sindssyge, hvor man ikke nødvendigvis får truffet de rationelle beslutninger. Heldigvis. Denne mand kan jo på mange måder være en rigtig god mand. Jeg aner ikke, hvad han har lavet, men han er næppe morder eller pædofil, og jeg håber heller ikke, han er voldsmand. For så kan jeg lige så godt sige, at jeg ikke anbefaler dig at involvere dig yderligere. Ikke uden at kende alt til omstændighederne.
For mange kvinder er det ekstra spændende at have en kæreste, der sidder i fængsel. Jeg mistænker dig egentlig ikke for at være en af dem, da du er faldet for ham FØR dommen, men vær alligevel opmærksom på, om det er noget, der giver dig en følelse af at være ”Mother Teresa” eller ”redningsflåde”. For i det tilfælde hviler din forelskelse på et falsk grundlag – det handler således om din egen selvbekræftelse mere end egentlig kærlighed. Så mærk efter.
Jeg synes, din situation kalder på en særlig portion ærlighed og åbenhed. Jeg synes, du skal fortælle denne mand, at du er forelsket i ham, men at du – hvis dine følelser er gengældt – har brug for at kende til hans visioner om fremtiden. Har han båret sig tosset ad og vil bare gere have et stille og roligt liv fremadrettet, eller er han vane-kriminel? Du skriver jo selv, at du har svært ved at se, at du kan undvære ham i perioder i fremtiden. Det læser jeg, som at du mistænker, at han måske igen kan ryge i fængsel. Det får mig til at tænke: Er han rocker? Hvis det er tilfældet, så skal du for din egen skyld tænke dig endnu bedre om. For det vil udelukke dig fra en hel del. Du kan ikke bare rejse ud i verden sammen med ham. Eventuelle børn vil være udsatte. Der vil være risiko for gengældelsesaktioner, og du vil måske blive nødt til at dække over noget, som igen gør dig kriminel. Det er ikke ”bare”.
Men lad os nu antage, at han blot er en gennemsnits småkriminel fyr, som har været inde på en glidebane…ja, så er der jo håb. Jeg bor selv lige overfor et fængsel og falder ofte i snak med nogle af de indsatte. De virker søde og rare, og mange af dem ønsker bare at komme ud og få et helt normalt liv. Fortjener de en chance? Absolut. Men det kræver jo både, at de er villige til at give slip på det tidligere kriminelle forløb, og at de har nogen, der kan støtte dem hele vejen. Måske er du sådan en.
Husk dog alligevel, at der er en pokkers til forskel på at have et par timer sammen nu og da og så at bo sammen hele tiden. I har ikke mulighed for at mærke, hvordan er hverdag ser ud for jer på denne side af hans indsættelse, ergo kan det være meget svært at få en fornemmelse af, hvordan jeres forhold vil forme sig på den anden side af indsættelsen. Og her tror jeg, du er nødt til at spørge dig selv, hvad DU ønsker af fremtiden. Vil du have børn? Hvornår vil du gerne have det? Forestiller du dig, at du vil bo på landet eller i udlandet? Jeg kender ikke din alder, men har du ”råd til” at vente et par år på ham?
Det er nogle triste spørgsmål at skulle deale med, når man står og er forelsket til op over begge ører. Men ikke desto mindre står du i en meget speciel situation, hvor du ikke kan tillade dig at være irrationel.
Ender du nu med at fornemme, at det nok alligevel er en dårlig ide med dette forhold, så tror jeg også på, at du er nødt til at være hudløst ærlig overfor ham. Fortæl ham, at du er blevet forelsket men er nødt til at beskytte dig selv og derfor nødt til at holde afstand. Afstanden handler ikke om at tage afstand fra ham som kriminel, men det handler om at tage afstand fra ham som person, fordi du er for forelsket til at kunne have ham som ven. Noget du også ville gøre, hvis han ikke sad i fængsel.
Du kan nok høre, at jeg mangler lidt info om, hvad han har gjort, og hvad han er for en type. Jeg håber, du selv kender svaret godt nok og således kan blive inspireret af ovennævnte tanker. Det endelige svar skal jo under alle omstændigheder komme fra dig.
Held og lykke med Amor og pilene.
Annette
Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk.
