Annette Heick. Til BT-blog.
Annette Heick. Til BT-blog. Foto: Nikolai Linares

Kære Annette.

Da det er svært at snakke med familie og venner om dette, prøver jeg at skrive til dig, i håb om at få nogle svar, og nogle råd.

Jeg er en ung kvinde på 22 år, der for 8 måneder siden mødte en 40 årig helt fantastisk mand, vi begyndte at ses jævnligt, spise middag sammen, sove sammen og have god, varm og intimt sex. Vi ses stadig, og han kan virkelig få mig til at føle mig som den eneste kvinde i verden, han er så kærlig, sød og betænksom. Han er ikke bare min elsker, men også en rigtig god ven - vi kan snakke om alt.  "problemet" er bare at han har en kæreste (jævnaldrene med ham). Hende har han været sammen med i 3 år, hun ved intet om mig. Jeg har så dårlig samvittighed overfor hans kæreste, men samtidig kan jeg ikke stoppe med at se ham, selvom jeg ved det er forkert, men jeg tænker samtidig at det er hans problem hvis hun opdager det. I takt med at vi ses, vokser mine følelser for ham, jeg er dybt forelsket i manden, og har været det i mange måneder - har dog ikke vist eller fortalt om mine følelser til ham.

Jeg ved ikke om han har det på samme måde, det kunne godt tyde på det, men samtidig tænker jeg, at hvis han havde det sådan, havde han forladt hende - eller hvad?

Jeg kan godt mærke, at jeg bliver jaloux når han skriver at han er sammen med hende. 

Jeg er nok det man kalder ulykkelig forelsket. Jeg er forelsket i en mand som jeg nok aldrig får - samtidig er jeg med til at holde hans kæreste for nar. Hvilket jeg har det rigtig dårligt med. Jeg håber hele tiden på at han går fra hende (deres forhold er i forvejen ikke særlig godt) så jeg kan få ham for mig selv, ved det lyder ondt og hjerteløst - men det er sådan det er. Det er sådan jeg har det.

Mit spørgsmål er, hvad skal jeg gøre? - skal jeg fortælle om mine følelser til ham? Eller skal jeg droppe ham helt?
Jeg er på bar bund.

Mvh mig.

Annette Heick besvarer spørgsmål om dine dilemmaer, fantastiske oplevelser eller problemer i parforholdet eller som single.

Læs mere om Annette »


Dit fulde navn vil ikke være synligt, når dit spørgsmål bliver
vist i brevkassen.


Kære pige!

Det kan jeg godt forstå. Det må nærmest være umuligt at tale med nogen om det. Det er så behæftet med fordomme og skam, at det kan være svært at få et godt og neutralt svar fra dem, der står dig nær. Men jeg skal se, om jeg kan give dig et.
         
For det første forstår jeg udmærket din forelskelse i den 40 årige. Han stråler garanteret, fordi han er på sit livs højdepunkt. Det kører for ham, og han har al den erfaring der skal til for også at aflæse og forkæle dig. Det er charmerende, og det er lækkert.
         
Hvad der selvfølgelig ikke er så charmerende, er hans dobbeltspil. Og det skal du tænke rigtig meget over. Det er ikke særlig ædelt, og det står kun på, fordi det kan. Fordi du lader det. At han overhovedet lader dig få indblik i, at det ikke går så godt med kæresten, viser ham som et utrolig illoyalt menneske. Hvad gør det ved dit helhedsindtryk af ham?
         
Problemet her er, at du jo er gået hen og blevet rigtig glad for ham. Det vil sige, at præmissen for jeres forhold har ændret sig. Han har kunnet have dig på siden uden vanskeligheder, og der kunne du være blevet…hvis ikke det var, fordi du nu er faldet rigtigt for ham.
         
Umiddelbart tænker jeg, at du skal sætte ham stolen for døren. Hvis han vælger sin kæreste fra, skal det ikke bare være på grund af dig men fordi han rent faktisk er færdig med hende. Lad ham blive færdig, uden at du står på sidelinjen.
Min første tanke er, at han ikke er værd at samle på, men jeg anerkender også, at der kan være nuancer her, som du ikke oplyser om. Jeg mener helt klart, du må have klarhed over jeres relation. Sådan her kan det ikke fortsætte. Du må fortælle ham, at du er blevet forelsket. Han vil med garanti labbe det i sig, for det er jo en kompliment, men når det er sagt, så skal du af hensyn til dig selv fortælle ham, at det er årsagen til, at I ikke længere kan ses. Dermed finder han ud af, at dobbeltspillet har konsekvenser, og du finder ud af, hvor ærlig han tør være. For det skal du vide: Der er jo en risiko for, at han vælger dig fra.
         
Det er benhårdt, men jeg mener faktisk, det er den eneste vej frem. For hvad er alternativet? Endnu 8 måneder med løgne, dårlig samvittighed, og hvor du bare har den sure 2. plads?
         
De måneder, der er gået nu, har vist, at forholdet udviklede sig i en uventet retning. Lad være med at have mere dårlig samvittighed over det. Se frem og vis dig som den voksne i det der forhold.

Held og lykke.

Annette                                               

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook