Det er utroligt, som vi kan gå og brokke os over udviklingen. Sådan generelt. Jojo, der er da ting, der bliver smartere hele tiden. Teknik er genialt…for det meste. Bærbare højtalere, bluetooth, mobiltelefoner fremfor alt. Dog har jeg hørt mange klagesange over, at man fjernede de gamle sporvogne. Jeg kan ikke selv huske, at de var der, men jeg må indrømme, når jeg kommer til fremmede byer med sporvogne, at jeg ikke misunder dem de mange kabler, der hænger i fede lag over gaderne.

»Kom lad os brokke os. Det er jo det, vi har det bedst med« sang TV2 og ramte nok danskerne på kornet. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg diskuterede ihærdigt med en kollega, der var indædt modstander af Storebæltsbroen. ”Man ødelagde dyre- og planteliv” var hendes første argument, og hendes næste var: »og så er det jo så hyggeligt at sejle med færgen«. Hun havde tydeligvis ikke prøvet at misse den sidste færge og sidde fanget i havnen natten over.

Men sådan er det tit. Noget, vi synes, lyder dødbesværligt eller usikkert eller bare fremmed, betragter vi som en trussel. Tag nu f.eks. affaldssortering. Øv, hvor var det besværligt (men jo en god idé på mange andre måder). Og kreditkort i stedet for kontanter…? Hvem ville dog hoppe på den? Vi må nok sige, at sikkerheden ved kreditkort hele tiden udfordres, men omvendt: Næsten ingen har kontanter i dag. Hvis endelig man har en hundredelap, kan ekspedienterne ikke give tilbage.

Så er der de ting, der har startvanskeligheder. Jeg nævner bare Rejsekortet! Sjældent er noget blevet nedgjort og hånet i sådan en grad. Det fik dumpekarakter. Men nu er kritikken klinget af. Jeg har ikke selv prøvet Rejsekortet, men jeg kender  mange, der har, og som synes, det er det mest geniale i verden. Måske var det bare en ny rutine, der skulle indarbejdes.

Et andet nyt københavner tiltag er parkeringsautomaterne, som ikke længere tager mønter eller dankort. Man skal betale via en App, som først skal downloades. Hold op, det er smart. Hvis altså man har en smartphone. Det har jeg, og jeg er mere en almindeligt tilfreds, så tak for det.

Senest er der så sket en udvikling, som har udfordret hele vores land. Og nu bliver det alvor: Siden 2001 har Danmark deltaget i Schengen samarbejdet, som har betydet, at vi har kunnet rejse rundt i det meste af Europa uden at vise pas. Mange har været imod det, og vi har gang på gang diskuteret, om det var klogt med de åbne grænser. Jeg kan fortælle, at i de 14 år, jeg har boet i Sverige, har der været kontrol ved den svenske grænse. Der har stået toldere, som har fanget mangen en forbryder – også store fisk ind imellem.

Men som bekendt har dette været udvidet til paskontrol gennem det seneste halve år. Ligesom i gamle dage. Når man finder ud af, hvad det betyder, så begynder man pludselig at sætte meget stor pris på hele Schengen-idéen. Min søn på 11 skulle den anden dag selv tage toget hjem fra Tivoligarden, hvor han spiller. For at komme til Sverige, skal han stå af i lufthavnen og vise pas. Nu havde han bare glemt sit pas. Og tror I, han blev lukket igennem? Niks! En 11-årig dreng, der taler både dansk og svensk flydende, og som via telefon og Tivoli personalekort kunne bevise sin identitet blev afvist. Man skulle tro, det var Østtyskland anno 1983.

Nogen siger, at hvis man ikke er i udvikling, så er man i afvikling. Lige nu synes jeg bare, det mest af alt er indviklet.